Skibskokken Mikkel og maskinmesteren Jan er blandt de syv sømænd om bord på fragtskibet MV Rozen, der glæder sig til at komme i havn og hjem. Men i Det Indiske Ocean kapres skibet af pirater, der tager besætningen som gidsler og forlanger en ublu løsesum på mange millioner dollars. Det er nu op til den danske skibsreder at forhandle sømændene og skibet ud af de somaliske piraters kløer.
Blogarkiv
Black Swan
Aftenens film er både en slags psykologisk thriller og et psykologisk billede af hvad perfektionsønsker gør ved et menneske. Det er en både fejende flot balletfilm og en uhyggelig skildring af en transformation af et menneske. Hvis man flyver for tæt på solen, risikerer man at få brændt vingerne…
Filmen fortæller historien om Nina i New York, hvis liv udelukkende handler om dansen. Hun bor sammen med sin mor, som selv er pensioneret danser og støtter Ninas ambitioner. Hun opnår den eftertragtede hovedrolle i Svanesøen som dansende det dobbelte parti som hvid og sort svane. Man skulle tro, at hendes lykke dermed var gjort. Men i løbet af prøveforløbet vokser konflikterne med balletmesteren, hendes rival i det intrigante balletkorps, med moderen og dybest med sig selv, og disse konflikter bliver filmens dominerende indhold. Men uhyggeligt er det, at man efterhånden ikke ved, hvor mange af konflikterne, der er reelle, og hvor mange det foregår i hendes sårbare, pressede sind…
Natalie Portmann er aldeles fremragende i den uhyre krævende hovedrolle.
Gran Torino
Valgt som en af årets Jokere
Walt Kowalski er en pensioneret Ford-arbejder, der bruger sin tid på at reparere sit hus og på sit kæreste eje, en Gran Torino fra 1972. Walt er racist og bestemt ikke begejstret for asiaterne i nabolaget, som han holder sig langt væk fra. Men da Walt forhindrer, at nabodrengen stjæler bilen, bliver han tvunget til nærkontakt. Thaos mor insisterer nemlig på, at drengen skal arbejde hos Walt for at råde bod på sin gerning.
The Reader
Aftenens film er vurderet ret forskelligt, men flere af klubbens bestyrelsesmedlemmer har set den og været meget optaget af den. Og som i Fly’s tilfælde er der også her tale om en instruktør, der før har vist sin høje standard, i dette tilfælde Stephen Daldry, der lavede de fremragende film Billy Elliot og The Hours, som vi begge har vist i filmklubben.
Filmens første del skildrer et mærkeligt kærlighedsforhold i efterkrigstidens Tyskland mellem en stor dreng og en enlig, dobbelt så gammel kvinde. Han lærer gennem hende erotikkens første betagelse, hun får til gengæld læst verdenslitteraturens klassikere højt, deraf titlen. Først højtlæsning, så sex! Hanna forsvinder imidlertid ud af den unge mands liv, og de mødes først syv år senere i en retssal, han som jurastuderende og optaget af at forstå, hvad hans forældregeneration lavede under krigen, hun som anklaget for sit virke som SS-vagt i en koncentrationslejr under krigen.
Filmen bæres frem af en fantastisk præstation af Kate Winslet som Hanna og en spændende diskussion om kærlighed, soning og skyld. Holocaust blev ikke begået af en særskilt, nu afdød race, som kaldes nazistiske monstre. Almindelige mennesker blev inddraget i mordmaskinen. Men hvordan gik det til, og hvad følte de bagefter? Og hvordan så den næste generation på dem og deres forbrydelse? Det er filmens væsentlige temaer.
The Hurt Locker
Aftenens film, der vandt sidste års Oscar som bedste amerikanske film, handler om krigen i Irak, men er ikke en egentlig krigsfilm, snarere et psykologisk drama, der viser hvad krig gør ved mennesker. Filmen følger tre specialuddannede amerikanske soldater, der arbejder med at uskadeliggøre de mange bomber, som fjenden placerer i vejsider, i biler, i lig eller på selvmordere. Det er selvklart en både livsfarlig og livsnødvendig indsats, og filmen er da også alene af den grund dirrende spændende. Kathryn Bigelows film bygger på virkelige situationer, som manuskriptforfatteren og journalisten Mark Boal har oplevet ved at følge en anti-bombe-enhed på nærmeste hold i Bagdad.
De tre soldater, som filmen følger, lærer vi rigtig godt at kende, og de repræsenterer tre forskellige holdninger til det farlige og angstprovokerende job. Som de i en vis forstand bliver afhængige af som af et narkotikum. Det er krigens realiteter og det sus, en soldat i farezonen oplever, der interesserer Bigelow, der helt afstår fra at moralisere og prædike, selv om der ingen tvivl er om at det er en antikrigsfilm.
Det er tankevækkende, at The Hurt Locker vandt sin Oscar over den ligeledes nominerede Avatar, en eventyrfilm set af millioner. The Hurt Locker derimod er en film om virkeligheden og den krig, vi også har et medansvar for. Som sådan er den uhyggeligt vedkommende, men set af få!
No Country For Old Men
Lad det være sagt med det samme: Det er ikke en film for sarte sjæle! Det er på mange punkter et Oscar-belønnet mesterværk, men det er også en dyster, ligbestrøet krimilignelse om morderisk grådighed og ondskab.
Den helt igennem normale, lidt sølle Moss er ude at jage i den Texanske ørken, da han tilfældigt kommer forbi en narkohandel, der er gået galt. Stort set alle er døde, men der ligger en kuffert fuld af penge, og fristelsen bliver for stor. Moss tager pengene, men det indebærer jo, at han snart selv er jaget af alle tiders uhyggelige lejemorder, symbolet på den ny tids ondskab, en ondskab som den aldrende sherif, altid to skridt bagefter i jagten, ikke kan forstå. Verden har forandret sig, og der er ikke plads til medlidenhed eller godhed. Det er ikke en verden for gamle mænd….
Filmen er en lignelse, Cohn-brødrenes vision eller snarere helvedessyn af USA som et land, hvor drab, grådighed og egoisme regerer, stort set uanfægtet af lovhåndhæverne, der er sat på en mere og mere håbløs opgave.
Changeling
Dette er den gamle Eastwoods seneste værk, og han er bestemt ikke blevet ringere med årene. Changeling fortæller en både sandfærdig og rystende historie fra 1920’ernes Los Angeles.
Filmens udgangspunkt er, at den enlige mor Christine Collins i 1928 en dag kommer hjem og opdager, at hendes niårige dreng er forsvundet. Hun går naturligvis til politiet, der eftersøger ham og stolt efter et par måneder kan fortælle, at han er fundet – men da moderen genforenes med drengen, kan hun hurtigt konstatere, at det ikke er hendes søn. Hun protesterer naturligvis, men så går det først rigtigt galt, da hun derved sætter en plet på det i forvejen berygtede LA-politi, der skaffer hende af vejen ved at erklære hende uligevægtig og anbringe hende på en galeanstalt. Man tror det er løgn, hvis ikke det var en autentisk historie. Den enlige mors kamp mod overmagten er gribende, og filmen er lige så meget et melodrama som en kriminalfilm.
Filmens udsøgte billedstil, der malerisk fremmaner 1920’ernes Los Angeles med tusinde troværdige detaljer, er en stor kvalitet ved filmen, ”der selv om den som autentisk drama ikke kan slutte som man helst så det, fængsler med sin harmfulde og flot formulerede indignation”, som Ebbe Iversen slutter sin anmeldelse i Berlingeren.