Captain Fantastic – en anderledes far

Dybt inde i det nordvestlige USA’s skove bor hippien Ben med sine seks børn, som han opfostrer til at blive ekstraordinære mennesker. Han lærer dem ikke blot at overleve i naturen, men underviser dem også i verdenslitteratur og filosofi. Da Bens hustru begår selvmord, er flokken dog nødt til at forlade deres bohemeparadis. Mødet med den moderne civilisation bliver en stor omvæltning for familien

Irrational man

Woody Allens nyeste film er en slags ”remake” af Dostojevskijs Forbrydelse og straf!

Den livstrætte filosofiprofessor Abe Lucas – glimrende spillet af Joaquin Phoenix – lever i en verden, hvor intet længere giver mening. Heller ikke de to kvinder, der kredser om ham, den ældre kollega Rita, der keder sig i et vaneægteskab, og den unge mønsterstudent, Jill, der synes, at den alkoholiserede og desillusionerede lærer er mere spændende end hendes unge kæreste. Tilfældigt hører Abe og Jill om en dommer, der uretfærdigt i en skilsmissesag vil frakende moderen sine børn. Sagen fænger Abe: Han vil skaffe verden af med et dårligt menneske! Det gør han så og får livsgnisten tilbage! Den samme problematik som Dostojevskij filosoferede over: Må man fri verden for et ondt menneske, altså tage et andet menneskes liv for andre menneskers skyld?

Historien er både spændende og underholdende. Selv om filmen ikke når hovedværkerne i Allens store produktion, er den iflg. Jyllands-Postens anmelder ”dybt tilfredsstillende”, og Bo Green kalder den i Weekendavisen for ”en stofrig film med overskud og sjælden elegance”.

Generalforsamling + Blue Jasmine

Det er Woody Allens film nr. 45, og det er lang tid siden, han har været så god ifølge anmelderne. Der er i øvrigt nok stadig komikere på rollelisten og sjove scener og skarpe oneliners, men filmen er et drama, ja man fristes til at kalde den en tragedie, der fortæller den barske historie om en kvindes voldsomme standsmæssige, følelsesmæssige og psykologiske fald.

Filmens hovedperson er Jasmine, der virkelig er ”kommet ned i verden”, da hendes luksusliv i  New Yorks overklasse slutter, da hendes mand afsløres som finanssvindler af værste slags. ( Filmen kan ses som Woody Allens kommentar til finanskrisen.) Hun tvinges derfor til at tage til søsteren Ginger i San Fransisco, som hun ellers altid har set ned på. Hun er fraskilt, arbejder i et supermarked og bor i en lille lejlighed med sin ordinære kæreste, alt sammen noget der frastøder Jasmine, som egoistisk og hensynsløst søger at dominere miljøet. Hun fortsætter nemlig med at leve i selvbedraget, selv om hun ikke har andet end facaden tilbage. Filmen er faktisk ”et både rørende og fascinerende karakterstudie, og Cate Blanchett har aldrig været bedre end i rollen som Jasmine, der gennemspiller et utroligt følelsesregister, så man rystes”, som Sdf’s anmelder slutter.

Dørene åbnes kl 19.00
Cafe fra 19.00-19.30 samt i pausen midtvejs.
19.30 – 20.00 Generalforsamling
Filmstart 20.00

Boyhood

Egentlig skulle aftenens film have heddet 12 Years, men slavefilmen ”12 Years a Slave”, som vi viste sidste sæson, havde ligesom taget den titel. Den kunne også have heddet ”levet liv”, for det er hvad filmen bogstaveligt viser: Instruktøren har hvert af årene i 12 år samlet de samme skuespillere og filmet i nogle dage. Derfor udvikler de sig og bliver ældre både udvendigt og indvendigt, som vi gør når vi lever livet. Historien fortæller om en drengs opvækst fra han er 6 til han bliver 18, og giver derved en helt unik beskrivelse af det at være barn og de forandringer man gennemgår i familiens skød.

”Filmens egentlige tema er således tiden, der former menneskene. Det er ganske banalt og slet ikke dramatisk, ja filmen er sådan set ret minimalistisk på trods af dens længde, men filmen lever i alle øjeblikke. Den er et stykke liv, der opruller sig for ens øjne – gribende i hvert minut”, som Sdf’s anmelder slutter sin anmeldelse.

 

Dørene åbnes kl 19.00
Cafe fra 19.00-19.30 samt i pausen midtvejs.
Filmstart 19.30

Birdman

Aftenens film er lavet af den mexicanske instruktør Alejandro Inarritu, der lavede de mesterlige film ”Babel” og ”Biutiful”, som vi begge har vist i klubben.

Handlingen er centreret om hovedpersonen, en afdanket skuespiller, Riggan, der forsøger at gøre et kunstnerisk comeback, efter for mere end 20 år siden at have været stjerne i superheltefilmene om figuren Birdman. Nu forsøger han at sætte et teaterstykke op på Broadway for at tjene penge og samtidig bevise, at han kan andet end at være superheltestjerne. Men intet går som planlagt, for Birdman-figuren overtager ofte hans hoved og styrer hans liv.

”Birdman” er en tragikomedie om en mand, der kæmper en sisyfoskamp mod fordomme, egne begrænsninger og ikke mindst tiden. Filmen har næsten ingen klip, så vi er næsten på én lang surrealistisk rutschetur. ”Det er stor kunst – og så er det også morsomt”, som sdf’s anmelder skriver. ”Birdman” vandt Oscar’en som bedste film sidste år.

Dørene åbnes kl 19.00
Cafe fra 19.00-19.30 samt i pausen midtvejs.
Filmstart 19.30

Nebraska

Aftenens film af Alexander Payne, hvis fine Hawaii-drama The Descendants vi så i klubben sidste år, er en film om ”udkants-amerikaneren” (selv om vi i Nebraska er i det centrale Midtvesten af USA!)  Woody Grant, en ældre, sur, småsenil og ret alkoholiseret mand.  En husstandsomdelt lotterireklame får ham til at tro, at han har vundet en million. Hans voksne sønner prøver forgæves at få ham fra at hente ”gevinsten”, men Woody insisterer, har kun drømmen om gevinsten som sidste halmstrå tilbage at klamre sig til, og får den ene søn til at agere chauffør. Den tilsyneladende formålsløse rejse og usædvanlige road-movie kan begynde.

”Nebraska er en fænomenal film. En ultimativ coming of age-film fra livets allerseneste efterår, hvor meningen med tilværelsen synes forsvundet, før den blev fundet. Payne har skabt en noget nær perfekt film, der skal ses igen og igen og igen”, slutter Jyllandspostens filmanmelder Katrine Boysen sin overstrømmende anmeldelse.

Hende

Aftenens film foregår i Los Angeles i en nær fremtid, men er dog ikke en egentlig science fiction-film. Hovedpersonen er den ensomme forfatter, glimrende spillet af Joaquin Phoenix, der lever af at skrive kærlighedsbreve for andre mennesker, mens han stadig sørger over det smertefulde brud med ungdomskæresten og konen året før. Venner prøver at få ham til at date igen, men det er først, da han installerer et nyt styresystem i sin computer, at han begynder at smile igen. Styresystemet hedder Samantha, og i modsætning til de fleste måder at fremstille kunstig intelligens på i sf-film, hvor der oftest er tale om mareridtsagtig teknologiforskrækkelse i forbindelse med fremstillingen af robotter, der tager magten fra os mennesker, viser ”hun” sig hurtigt som den dejligste ven og organisator. Ja, kæreste, som han forelsker sig i…

Det kan lyde lidt søgt, men alle anmeldere er oppe og ringe. Det kaldes både ” den mest ømt syrede film om den moderne kærlighed” og ”årets mest fantasifulde udfordring til følelsernes intelligens”.

The Wolf of Wall Street

Den amerikanske mesterinstruktør, Martin Scorsese, har fra debuten i 1976 med Taxi Driver til i dag lavet en lang række film, der direkte eller indirekte skildrer det amerikanske samfund. Han måtte naturligvis også lave en skildring af finanskrisens Wall Street.

Den unge Jordan Belfort, fremragende spillet af Leonardo DiCaprio, får en uheldig start på sin børskarriere under krakket i 1987, men han rejser sig hurtigt igen i 90’erne og stiger til tops med en fræk fidus, der går ud på at sælge skodaktier til velhavende kunder. Belforts firma vokser med eksplosiv kraft, og ledelsen bader i stoffer og ludere, som var de rockstjerner… også efter at FBI har fattet interesse for de ulovlige sider af Belforts virksomhed.

Det er en fantastisk løssluppen komedie, hvor Scorsese udstiller grådighed, uansvarlighed og vrangsiden af den amerikanske drøm, men som han har udtalt i et interview, vil han ikke blot vise grådigheden, men også lade publikum være en del af den og opleve spændingen, morskaben og galskaben indefra. Det lykkes ham, må man sige!

Vi gør opmærksom på at denne film varer 3t afbrudt af den sædvanlige lille pause i midten. Vi starter filmen til normal tid kl. 19.30

12 years a Slave

Filmens utrolige historie er sand: I USA, i nordstaterne i tiden før den amerikanske borgerkrig (1861-65), møder vi en fri, sort mand. Han bortføres, sælges som slave og må lide under en nedrig slaveejers grusomme styre. Han oplever de frygteligste ting og kæmper ikke kun for at overleve, men også for at bevare sin værdighed. I sit 12. år som slave møder han en rettighedsforkæmper, og dette ændrer hans liv for evigt og gør det muligt for ham at skrive den beretning, filmen bygger på.

Filmens instruktør, som også lavede den helt anderledes, men mesterlige Shame, som vi viste i sidste sæson (og teknisk set var så uheldige med) er sort, manuskriptforfatteren ligeledes, og de har meget markant valgt at vise slaveriets grusomhed. Dette er ikke nogen ”Onkel Tom-film”, og der er ikke tid til hyggestunder med blues. Instruktøren har blikket rettet mod det groteske i på baggrund af sin hudfarve at mene, at man er højt hævet over mennesker med en anden hudfarve og efter forgodtbefindende kan behandle dem som dyr. Nej, meget værre: Som udyr! Som Kim Skotte skriver i sin anmeldelse i Politiken, er instruktørens ” mission helt ned i den djævelske detalje at fortælle om slaveriet som et amerikansk holocaust”.

Løvernes konge i 3D

På kulturnatten viser Gørlev Filmklub Løvernes konge i 3D.
En film som må trække mange yngre forældre ind for at se den sammen på det store lærred sammen med deres børn. Se eller gense dette Mesterværk fra Disney.
Det er netop 20 år siden, at Løvernes Konge kom, så og sejrede.
Disneys tegnefilm om livet som løve på Afrikas savanner blev en kæmpe kommerciel succes og vandt to Oscars, en Golden Globe og børns såvel som voksnes hjerter.
Nu er filmen om løveungen Simba, hvis vej til tronen indebærer et fadertab, magtkampe med den onde onkel Scar og glubske hyæner aktuel igen – med samme fortælling og samme streg, men denne gang i 3D.
Og selv om filmen har en del år på bagen elsker biografgængerne den stadig.
Og igen imponerer den anmelderstanden, der kaster både fem og seks stjerner efter den.

Det er simpelthen bare fordi, det stadigvæk er en fantastisk god film. Berlingskes anmelder Jacob Wendt Jensen svinger sig helt op på seks ud af seks stjerner af samme grund – filmen er »en perfekt blanding af spænding, tårer, sang og sjov«, skriver han.

Politikens Søren Vinterberg er direkte imponeret af 3D-effekterne.
Han mener, de giver »ny dybde i savannens fjerne solnedgangsdis; og ny ultra-nærhed, når skurken Scar med et dask sender hofchefen Zazu – en af savannens farverige fuglearter – som en pjusket fjerbold lige ud i hovedet på os bebrillede tilskuere i biografsæderne«.