Marshland

SDF’s (Sammenslutningen danske filmklubber) holder i år Landsmøde i Gørlev..

I den forbindelse er alle Medlemmer af Gørlev filmklub m (sæsonkort for 2015/2016 sæson 29) Inviteret til en Xtra film denne sæson OG DET ER HELT GRATIS

SDF’s filmanmelder Beskriver filmen således:
Året er 1980, og stedet er det politisk ustabile Spanien.
To kriminalbetjente, Juan og Pedro, sendes fra Madrid til
det støvede, andalusiske bøhland for at efterforske to
teenagesøstres forsvinden. De lokale indbyggere synes
bemærkelsesværdigt ligeglade med sagen, og efterhån-
den som betjentene afdækker flere mord, der passer ind
i mønsteret, begynder provinsbyens sande ansigt at tone
frem.

Spilletid 105 min.
Biopremiere 30.07.2015

Volver

Denne film blev valt som den ene af to Jokere i sæson 2006.07

Raimunda bor i Madrid, hvor hun arbejder som vicevært og passer sin dejlige datter og dovne mand Paco. Livet tager en uventet drejning, da Paco forsøger at voldtage deres datter og bliver dræbt under forsøget. Samtidig dukker Raimundas og hendes søster Soles afdøde mor op i form af et spøgelse, der hjælper til i Soles frisørsalon, og søstrene får pludselig uventet meget kulør på tilværelsen.

Dårlig Dannelse

Den spanske instruktør Almodóvar laver fantastisk gode film, og vi har vist flere af dem i klubben, sidst ”Tal til hende” i forrige sæson. Aftenens film er ingen undtagelse.
Filmen er flere ting på en gang: En fortælling om en præst og en lærer, der i 1960’erne udnytter drengene i sin varetægt. En fortælling om de samme drenges gensidige forelskelse i ly af biografmørket. En erotisk farce og et homoseksuelt melodrama. En film-noir-thriller komplet med mystiske identiteter i en mørk skæbnetung fortællings greb. Og derudover er der tale om et selvportræt af en passioneret ung filminstruktør i kreativ krise. Det er givetvis også en ganske personlig film, der bygger på selvbiografisk stof, Almodóvar her har lavet.

Men betegnende nok bliver hele dette komplicerede lag af historier, man springer mellem, ikke svært eller indviklet.” ”Dårlig dannelse” fremstår med sine indre modsætninger, sin udfordrende mangel på dømmesyge, sin tørre humor og sin uskrømtede fortælleglæde, som en dejlig oplevelse af den særlige art, som kun en Almodóvar-film kan give”, som Morten Piil slutter sin anmeldelse i ”Information”.

Ta` mine øjne

Når man tænker på, hvad 60’ernes og dermed mandssamfundets opbrud i kønsrollerne afstedkom herhjemme af problemer for begge køn med at finde deres ny rolle, er det oplagt at det katolske Spanien efter Franco må have oplevet vanskelighederne ved dette kønsrolleskift endnu mere markant. Eller sagt anderledes og mere konkret : I 2002 indløb der i Spanien 43.313 officielle anmeldelser om vold i hjemmet, hvoraf 52 af tilfældene fik døden til følge! Så nok er aftenens film fiktion, men den har en barsk, realistisk virkelighedsbaggrund i det spanske samfund. Og vel i et vist omfang også i det danske…
Filmen Ta mine øjne handler om hustruvold, men tager sit udgangspunkt et uventet sted, nemlig i det faktum at Antonio og Pilar elsker hinanden. Men trods terapi og gode ønsker har Antonio svært ved at styre sit temperament overfor Pilar og hendes nyvundne selvstændighed. Filmens styrke er at den skildrer Antonio som et menneske, ikke et monster. Hans handlinger bliver gjort forståelige, men ikke berettigede, og filmens spørgsmål er om disse påtrængende og stærke følelser kan forløses i andet end vold og ydmygelse.
Begge de to hovedpersoner er dybt troværdige som ofrene for denne farlige cocktail af brutalitet og seksualitet i et samfund i opbrud mellem gamle og ny normer og giver os et nuanceret og facetteret indblik i de elskende ægtefællers ulykkelige situation.

Sweet Sixteen

Den store engelske socialrealistiske mester, der gav os film i 70’erne som Kes og Family Life og i 90’erne Riff-Raff, Land and Freedom og My name is Joe ( de sidste alle vist i Gørlev Filmklub), har atter ladet høre fra sig.
Aftenens film er nok socialrealisme, men også en kriminalfilm. Trods sin unge alder er hovedpersonen Liam aktiv i Glasgows narkomiljø. Hans mor sidder i fængsel, og det er drømmen om at skaffe moderen et hjem, og sig selv et normalt familieliv, når hun løslades, der motiverer Liam til hans kriminalitet og tvinger ham til at bruge kniv, i stedet for som han siger i starten, at nøjes med at bruge hovedet.
Titlen er blodig ironi. Der er ikke noget som helst sødt ved at være 16. Tværtimod er 16 skæringsdatoen, hvor unge lømler kan betragtes som strafbare kriminelle. Og det er her, man bliver voksen, og det er hvad fortællingen om den 15-16-årige Liam drejer sig om. Den socialt determinerende skæbne hviler tungt over menneskene og giver dem ikke mange muligheder ifølge Loach. At han også mener det er uretfærdigt, mærkes klart i dette portræt af et barn med hjertet på rette sted.

Tal til hende

Igen er der tale om en film flere i bestyrelsen har set og stærkt anbefaler.
Efter ”Alt om min mor” ( som Gørlev Filmklub viste i 2000) troede man dårligt at den store spanske instruktør kunne blive bedre, men aftenens film er faktisk utrolig god. ”Den er så bevægende og åndeløs smuk, at man knapt nok bemærker, hvor grænseoverskridende filmen i grunden er”, skriver Chr. Monggaard i sin anmeldelse i Information.

Benigno er sygeplejer for den smukke danserinde, Alicia, som han er forelsket i og som efter en ulykke ligger i koma. Marcos kæreste, den kvindelige tyrefægter Lydia, såres under en tyrefægtning og ender også i koma, og de to mænd mødes på samme hospital. Det kan lyde fortænkt, men i filmens ramme er det dybt bevægende at se den  blide og omsorgsfulde Benigno passe og pleje Alicia og instruere Marco i, hvordan han skal behandle sin bevidstløse kæreste. Det har oftest været kvinder, Almodovar har interesseret sig for tidligere, men her er det to mænd, der elsker kvinder, der er ude af stand til at gengælde deres kærlighed, der står i centrum. De bliver i deres skæbnefællesskab gode venner trods deres forskellighed, og hjælper hinanden i de svære kriser, der følger.

 

Ensomme hjerter

Allerede sidste år ved dobbeltfilmarrangementet med Spansk film, fik klubbens medlemmer et indblik i at spansk film er andet end Almodovar (”Alt om min mor”), og også aftenens film ligger i sin stille skildring af realistiske hverdagspersoner langt væk fra Almodovars hæsbæsende vildskab. Lidt ligesom den danske ”Bænken”, som vi senere skal se i denne sæson, ønsker den at give stemme til en hel anden kategori af mennesker. Hovedpersonen er en lettere alkoholiseret 35- årig enlig og ensom kvinde i Sevillas slum. Hun bliver gravid med en tvivlsom mand. Da hendes fader indlægges på hospital, må hun mod sin vilje i en periode huse moderen, en varm og tapper kvinde, der hele sit liv har måttet tolerere sin brutale ægtemand, men nu i datterens opgang møder en hel anden mandstype. Han er blid og forstående, og der opstår sympati mellem de gamle mennesker, samtidig med at datterens hårdhed og kynisme gradvis opblødes af det spirende liv. Begge kvinder må tage deres liv op til revision… Filmens historie er imidlertid ikke det væsentligste, derimod dens fremstilling af tre ensomme mennesker med en varme og følelsesmæssig lydhørhed, der bevæger dybt.