Det er næppe muligt at finde en mere traumatisk historie, end den som aftenens film fortæller. Og så er den efter sigende autentisk! Den fortæller om en hårdtarbejdende alenefar, der bliver dødeligt syg og kun har måneder tilbage, og som derfor er på jagt efter en god familiepleje til sin 4-årige søn. Han er en kærlig far med et tæt forhold til sønnen, som vises i nogle intense scener, sublimt spillet af begge skuespillere. Moren er rejst hjem til Rusland efter fødslen og helt ude af billedet, og faren har ingen nære slægtninge. Guidet af en ung socialrådgiver besøger vi i et kapløb med tiden forskellige plejefamilier, der bestemt ikke kan siges at være lige velegnede alle sammen…
Filmen er helt fri for patos og sukret sentimentalitet. Den er nok en film om at dø, men den er fuld af liv, og da man først forstår, hvor meget tiden spiller en rolle, bliver det endda til en smuk og vedkommende spændingsfilm.
Denne rumæske film, der vandt guldpalmerne sidste år i Cannes, udspilles i et ganske kort tidsrum over en eftermiddag, en aften og en nat, hvor livet ændrer sig radikalt for de to veninder Gabita og Ottilia. Filmen foregår i Ceaucescus Rumænien før 1989, og her er abort forbudt. Gabita er gravid, og hjulpet af veninden får hun foretaget en abort på et lejet hotelværelse af en kvaksalver, der ikke kun vil nøjes med penge for sin tjeneste…
Filmen er realistisk, men samtidig minimalistisk i stil og fortælleteknik. Den kan minde om den polske mester Kieslowski ( ham med Blå, Hvid og Rød) eller de engelske socialrealister Mike Leigh og Kenneth Loach, som vi har vist flere af gennem årene i filmklubben. Der er tale om en solid og vedkommende europæisk filmtradition, som bruger mediet til at fortælle hverdagshistorier, der afspejler de store livsværdier. Filmen fremstiller gribende en virkelighed, der er ubarmhjertig og grusom, men viser også at livet trods undertrykkelse, egoisme og manglende moral i samfundet går videre. De to hovedpersoner bærer så at sige livet videre, så der er både håb og livsenergi i ”dette lille mesterværk, der knivskarpt og kompromisløst indfanger det uendeligt store i det uendeligt små”, hvilket efter Informations anmelder gør det til årets bedste film.
