Gørlev Filmklub har altid sat en ære i også at vise det sære og fremmedartede. Aftenens film er et sådant eksempel. Filmen vandt juryens specialpris og kritikerprisen ved Cannes i 2002 og er et spændende bud på hvordan man kunstnerisk kan behandle en politisk konflikt som den mellem Palæstina og Israel.
Emnet er i sig selv interessant, men svært, og man ser da heller ikke mange film fra den kant. Filmen, der foregår i Nazareth, er både skrevet og instrueret og spillet af palæstinenseren Elia Suleiman, altså helt hans måde at billedgøre mellemøstkonflikten på. Den består af en række episoder, der ikke umiddelbart hænger sammen i en klassisk, episk struktur. Det er snarere fabler, lignelser eller sketches, der alle har konflikten mellem Israel og Palæstina som klangbund og fællesnævner. Med et nulstillet ansigt som Buster Keaton bevæger Suleiman og de øvrige skuespillere sig gennem episodiske optrin, som spænder fra det patetiske, underfundigt galgenhumoristiske, absurd-surrealistiske eller politisk visionære.
Filmen er åben for flere tolkninger, ”ydmyg i det ydre format, men fyldt med eksplosivt stof til eftertanke og diskussion. Den er samtidig også morsom, men at den i sin kerne handler om et undertrykt folks vanskelige situation, kan der ikke herske tvivl om – og når dens sidste billede viser en kedel, som er tæt på at koge over, er symbolikken ikke det mindste flertydig”, som Berlingeren slutter sin anmeldelse.