The Square

Danske Christian er kurator på et svensk museum for moderne kunst. Her skal han lancere installationen ‘The Square’, der opfordrer til medmenneskelighed, næstekærlighed og tillid. Samtidig får Christian stjålet sin tegnebog og telefon på åben gade. Stik imod de idealer, som kunstværket besynger, reagerer Christian ved at konfrontere de personer, som han mistænker for tyveriet.

Stefan Zweig – Farvel til Europa

Dobbeltfilmarrangement
1. film af 2 denne dag er denne som vi sætter i gang kl. 16.00 – Dørene åbnes kl. 15.30
Gode film og god mad passer sammen. Vi fortsætter vores tradition med to film og middag. Tilmelding er nødvendig senest onsdag d. 11 november på tlf. 4057 8804 eller 5885-5209.
Man er naturligvis velkommen til at se begge film eller blot den ene. Med/uden spisning.

Under nazismens opvågnen i Tyskland føler den populære østrigske og jødiske forfatter Stefan Zweig sig truet, og han rejser derfor i 1936 til Rio de Janeiro i eksil. Zweig har både svært ved at identificere sig med den politiske tidsånd i Europa og kravet til ham om kategorisk at fordømme den tyske befolkning. Samtidig forelsker han sig i Brasiliens multikulturelle samfund.

 

 

En fantastisk kvinde

Servitricen Marina drømmer om at blive sangerinde. Hun kommer sammen med den tyve år ældre Orlando, som natten efter Marinas fødselsdag pludselig bliver så alvorligt syg, at han dør på hospitalet. Marina får dog ikke lov til at sørge, men bliver i stedet mistænkt af både sygehusets personale, politiets efterforskere og Orlandos familie, alene fordi hun er transperson.

Loveless

Det russiske ægtepar Sjénja og Boris skal skilles, da de begge har fundet nye partnere. De bor dog stadig sammen, men kan ikke længere fordrage synet at hinanden. Det store stridsspørgsmål er forældremyndigheden over deres 12-årige søn, Aljósja. Efter at den ulykkelige dreng overhører et særlig modbydeligt skænderi mellem forældrene, stikker han af hjemmefra – men er han overhovedet savnet?

Dagen i morgen

Instruktøren skylder en dansk farfar sit spøjse navn, men er ellers meget fransk. Og ung, bare 36 år og med flere prisbelønnede film bag sig. At hun kan lave en så fremragende film om en næsten 60-årig filosofilærers livsopbrud, er imponerende.

I filmen underviser Nathalie i filosofi på et gymnasium i Paris. Hun er en passioneret omkring sit arbejde, og hendes tid bruges ellers på mand og to børn, de tidligere studerende og en meget dominerende mor, som er syg. Nathalies verden bliver en dag vendt på hovedet, da ægtemanden pludselig forlader hende til fordel for en anden kvinde. Hun må nu starte på ny i livet og opdager en frihed, hun ikke kendte til før.

Mia Hansen-Løve fik sølvbjørnen som bedste instruktør ved Berlinfestivalen sidste år for med sin stille iagttagende distance at registrere denne overflødiggjorte kvindes liv. Men ifølge Ekkos anmeldelse er det Isabelle Huppert, der skulle have vundet prisen for bedste kvindelige hovedrolle  ( prisen gik nu efter min mening fortjent til Trine Dyrholm for hendes rolle i Winterbergs Kollektivet!) , for ”der er simpelthen ikke nok superlativer i det danske sprog til for alvor at beskrive den pragtpræstation, som Huppert lægger for dagen”.

Dørene åbnes kl. 19.00 – Cafeen er åben
Filmstart kl. 19.30
Halvvejs i filmen holdes et kvarters pause hvor Cafeen også er åben

Paterson

Om denne film, som vi slet ikke kender, vil vi blot citere – og stole på! – Sdf’s formand, der skriver:

”Paterson er en perle af en film. Vi følger i syv dage hverdagen for buschaufføren Paterson, der bor i byen af samme navn. Han står op hver morgen, kysser sin smukke kæreste og går på arbejde, hvor han dels samvittighedsfuldt kører sin rute, dels skriver poesi om hverdagens små lyse øjeblikke. Han kommer hjem, går tur med hunden, spiser kærestens hjemmelavede mad og hører på hendes drømme om fremtiden. Det er en film næsten uden plot. Det er en poetisk og underfundig film, der hylder det stille intense liv, og som gør en glad og skærper ens opmærksomhed overfor nærværet i nuet. Jim Jarmusch fortæller selv, at han er blevet inspireret af digteren Ron Pagett, hvis digte bruges i filmen. Man tænker uvilkårligt på Dan Turell, der også ”holdt mest af hverdagen”. Paterson er selve den vidunderlige hverdag”.

Dørene åbnes kl. 19.00 – Cafeen er åben
Filmstart kl. 19.30
Halvvejs i filmen holdes et kvarters pause hvor Cafeen også er åben

Frantz

Den tyske unge pige Anna har mistet sin forlovede, soldaten Frantz i 1. verdenskrig. Ved Frantz’ grav møder hun en dag franskmanden Adrien, der lægger blomster på graven og præsenterer sig som en nær ven af afdøde. Anna bliver rørt over denne omsorg og introducerer Adrien for Frantz forældre, som hun bor hos, og både de og Anna bliver optaget af denne unge franskmand, som tilsyneladende kendte deres elskede søn og mand fra før verdenskrigen.

Det er en betagende film, vanvittigt flot fortalt og fotograferet. Ozon holder sig til en gudesmuk sort-hvid billedside på nær enkelte særligt følsomme scener, hvor han giver farverne lov til at blomstre. Og han leger hele tiden med vores forståelse af fortællingen. Hvem er den pålidelige fortæller, og hvor meget betyder sandheden egentlig for helingsprocessen? Ikke blot for Anna, men også for de krigsførende nationers plagede sjæle efter en krig, der har frarøvet så mange unge patrioter livet.

Min far Toni Erdmann

Da musiklæreren Winfried forlades af sin sidste elev og hans hund dør, er det tid for ham til at forsøge at rette op på forholdet til sin voksne datter. Hun er nemlig blevet en ensporet karrierebevidst business-kvinde, der arbejder som konsulent i et rumænsk oliefirma. I et forsøg på at nå ind til hendes skjulte, oprindelige jeg, tager faderen uanmeldt til Bukarest og opsøger hende – ikke som sig selv, men med paryk og falske tænder som coachen Toni Erdmann! Den skæve komik opstår mellem den groteske Toni-figur og businessverdenen og dens omgangsformer.

Efter sigende er det sjældent, at premieregæsterne ved Cannes-filmfestivalen har grinet så meget. ”Filmen veksler helt ubesværet mellem det komiske og det patetiske, mellem den platte joke og den sitrende følelse. Toni Erdmann forsøger at være morsom, men er det ikke. Filmen derimod forsøger ikke at være morsom, men er det!”, som Sdf-anmelderen siger det.

.

Under sandet

Aftenens film blev sidste års store danske succesfilm hos både kritikere og publikum, som vi også synes vores medlemmer skal have mulighed for at se. Filmen fortæller os en vigtig og godt ”glemt” fortælling om krigs dehumaniserende virkning i ”rare” lille Danmark i 1945.

Englænderne afleverer i sommeren 45 godt 2000 tyske krigsfanger i danskernes varetægt. De skal fjerne de to millioner landminer, som den tyske besættelseshær har gravet ned i sandet langs den jyske vestkyst til brug i tilfælde af, at de allieredes landgang kom her. Ikke noget rart job, men det har de sgu fortjent, når nu de selv har lagt dem, tænker den danske sergent, der får kommandoen over en gruppe af dem. Men det er jo ikke de samme, der har lagt dem, det er unge drenge indkaldt i krigens sidste måneder, og sergentens syn ændres langsomt.

Det er Zandvliets tredje film, et virkeligt gennembrud. Og også Roland  Møller som sergenten er virkelig god.

Månen over kirsebærtræerne

Sentaro driver en lille bagerbutik, der serverer kager med sødt bønnefyld. Kagerne er meget populære, men en ældre dame er ikke helt så imponeret. Hun kan lave dem meget bedre, påstår hun, og tilbyder sin hjælp. Sentaro indser hurtigt, at hun er en gudsbenådet kagebager, og den lille butik blomstrer. Med tiden åbner personerne op for de hemmeligheder, de hver især gemmer i deres hjerter.

Det kan måske lyde en kende lavmælt og søvndyssende, men ifølge filmmagasinet Ekkos anmeldelse er der tale om ”et eftertænksomt, intimt og billedskønt drama med fokus på detaljerne”. Til trods for adskillige priser både i Cannes og ved CPH:DOX er det den kvindelige japanske instruktørs første rigtige danske biografpremiere, så vi giver hende en chance.