Centaur

Det er sjældent, vi får tilbudt film fra Kirgisistan, så vi er lydhøre, når det sker!
Filmens hovedperson, Centaur, bor på landet med sin døvstumme kone og søn. Han flirter også med enken Sharapat, som sælger hans yndlingshjemmebrændt på torvet, men hans altoverskyggende lidenskab er heste. Centaur er nemlig af den formening, at kirgiserne nedstammer fra det mytologiske væsen kentauren, halvt menneske, halvt hest, og af og til stjæler han den lokale matadors væddeløbsheste for ekstatisk at ride dem ud over stepperne i måneskinnet. Egnens egentlige hestetyv, der er Sharapats elsker og stjæler heste for at sælge dem til slagteriet, lægger en fælde for sin rival, og så er historien i gang.
Det er en imponerende film, der fortæller om en uddøende kultur splittet mellem tradition og modernitet, religion og rationalisme. Det lykkes ifølge Sdf’s anmelder for filmens skaber at knytte de mange tråde sammen til et storladent, tragisk epos, som er absolut seværdigt.

The House that Jack built

Trofaste medlemmer af Gørlev Filmklub kan sikkert tænke sig til, at aftenens film, ligesom Utøya, har givet anledning til stor diskussion og uenighed i bestyrelsen under årets filmvalgmøde. Her drejer det sig om filmens ubehagelige vold, der får nogle til at fravælge den. Modsat kan man hævde, at Lars von Trier uden tvivl er Danmarks mest betydelige originale filmskaber, og at vi har vist de fleste andre af hans film gennem tiden, så burde hans nyeste værk ikke kunne vises i en filmklub, der vil kalde sig seriøs? Det sidste synspunkt vandt, kan I forstå, men nu er medlemmerne præsenteret for det andet – og advaret!
I filmen møder vi Jack, der aldrig blev arkitekt, så han kunne bygge sit eget hus, men i stedet blev seriemorder, der betragter de 5 mord, han begår over en årrække som sit kunstværk. Han må kaldes psykopat, men også en charmerende, egoistisk narcissist. Lige som navnebroren Jack the Ripper fotograferer han sine ofre og sender dem til en avis, og han fører diskussioner om sit ”kunstværk” med Hr. Verge, som repræsenterer romantikkens kunstsyn om det gode, det sande og det skønne. Grusomheden og sadismen afløses her af sort humor, så man med Sdf’s anmelders ord ”er ubehageligt underholdt – på trods”.

Lys i mørket

En syrisk mand ved navn Khaled Ali flygter fra Aleppo som blind passager på et kulfragtskib. Ved ankomsten til Helsinki trues han med udvisning, men vælger at gå under jorden i den finske hovedstad. Khaled får ansættelse på en restaurant, som netop er blevet overtaget af skjortesælgeren Wikström. Han har brugt sin pokergevinst på at starte på en frisk og udleve sin drøm om at være restauratør.

Filmen fik stor ros på festivalen i Berlin, hvor den modtog Sølvbjørnen og blev kaldt Kaurismäkis bedste værk siden Manden uden fortid.

Ud af intet

Katja får vendt vrangen ud på sit liv, da hendes kurdiske mand og deres seksårige søn omkommer i et bombeattentat i Hamborg. To nynazister arresteres for attentatet, men da retssagen ikke går som ventet, driver Katjas sorg og hævntørst hende til selv at tage affære.

The Square

Danske Christian er kurator på et svensk museum for moderne kunst. Her skal han lancere installationen ‘The Square’, der opfordrer til medmenneskelighed, næstekærlighed og tillid. Samtidig får Christian stjålet sin tegnebog og telefon på åben gade. Stik imod de idealer, som kunstværket besynger, reagerer Christian ved at konfrontere de personer, som han mistænker for tyveriet.

Stefan Zweig – Farvel til Europa

Dobbeltfilmarrangement
1. film af 2 denne dag er denne som vi sætter i gang kl. 16.00 – Dørene åbnes kl. 15.30
Gode film og god mad passer sammen. Vi fortsætter vores tradition med to film og middag. Tilmelding er nødvendig senest onsdag d. 11 november på tlf. 4057 8804 eller 5885-5209.
Man er naturligvis velkommen til at se begge film eller blot den ene. Med/uden spisning.

Under nazismens opvågnen i Tyskland føler den populære østrigske og jødiske forfatter Stefan Zweig sig truet, og han rejser derfor i 1936 til Rio de Janeiro i eksil. Zweig har både svært ved at identificere sig med den politiske tidsånd i Europa og kravet til ham om kategorisk at fordømme den tyske befolkning. Samtidig forelsker han sig i Brasiliens multikulturelle samfund.

 

 

En fantastisk kvinde

Servitricen Marina drømmer om at blive sangerinde. Hun kommer sammen med den tyve år ældre Orlando, som natten efter Marinas fødselsdag pludselig bliver så alvorligt syg, at han dør på hospitalet. Marina får dog ikke lov til at sørge, men bliver i stedet mistænkt af både sygehusets personale, politiets efterforskere og Orlandos familie, alene fordi hun er transperson.

Loveless

Det russiske ægtepar Sjénja og Boris skal skilles, da de begge har fundet nye partnere. De bor dog stadig sammen, men kan ikke længere fordrage synet at hinanden. Det store stridsspørgsmål er forældremyndigheden over deres 12-årige søn, Aljósja. Efter at den ulykkelige dreng overhører et særlig modbydeligt skænderi mellem forældrene, stikker han af hjemmefra – men er han overhovedet savnet?

Dagen i morgen

Instruktøren skylder en dansk farfar sit spøjse navn, men er ellers meget fransk. Og ung, bare 36 år og med flere prisbelønnede film bag sig. At hun kan lave en så fremragende film om en næsten 60-årig filosofilærers livsopbrud, er imponerende.

I filmen underviser Nathalie i filosofi på et gymnasium i Paris. Hun er en passioneret omkring sit arbejde, og hendes tid bruges ellers på mand og to børn, de tidligere studerende og en meget dominerende mor, som er syg. Nathalies verden bliver en dag vendt på hovedet, da ægtemanden pludselig forlader hende til fordel for en anden kvinde. Hun må nu starte på ny i livet og opdager en frihed, hun ikke kendte til før.

Mia Hansen-Løve fik sølvbjørnen som bedste instruktør ved Berlinfestivalen sidste år for med sin stille iagttagende distance at registrere denne overflødiggjorte kvindes liv. Men ifølge Ekkos anmeldelse er det Isabelle Huppert, der skulle have vundet prisen for bedste kvindelige hovedrolle  ( prisen gik nu efter min mening fortjent til Trine Dyrholm for hendes rolle i Winterbergs Kollektivet!) , for ”der er simpelthen ikke nok superlativer i det danske sprog til for alvor at beskrive den pragtpræstation, som Huppert lægger for dagen”.

Dørene åbnes kl. 19.00 – Cafeen er åben
Filmstart kl. 19.30
Halvvejs i filmen holdes et kvarters pause hvor Cafeen også er åben

Paterson

Om denne film, som vi slet ikke kender, vil vi blot citere – og stole på! – Sdf’s formand, der skriver:

”Paterson er en perle af en film. Vi følger i syv dage hverdagen for buschaufføren Paterson, der bor i byen af samme navn. Han står op hver morgen, kysser sin smukke kæreste og går på arbejde, hvor han dels samvittighedsfuldt kører sin rute, dels skriver poesi om hverdagens små lyse øjeblikke. Han kommer hjem, går tur med hunden, spiser kærestens hjemmelavede mad og hører på hendes drømme om fremtiden. Det er en film næsten uden plot. Det er en poetisk og underfundig film, der hylder det stille intense liv, og som gør en glad og skærper ens opmærksomhed overfor nærværet i nuet. Jim Jarmusch fortæller selv, at han er blevet inspireret af digteren Ron Pagett, hvis digte bruges i filmen. Man tænker uvilkårligt på Dan Turell, der også ”holdt mest af hverdagen”. Paterson er selve den vidunderlige hverdag”.

Dørene åbnes kl. 19.00 – Cafeen er åben
Filmstart kl. 19.30
Halvvejs i filmen holdes et kvarters pause hvor Cafeen også er åben