Verdens værste menneske
Norges mesterinstruktør, der ingen forbindelse har med vores Trier, har også som Mia Hansen-Løve sidste filmaften lavet en film om en moderne storbykvinde. Men det er en hel anden kvinde, Trier beskriver. Vi følger hende i et tiår, men med vægten på tiden omkring de 30. Hun er sød og åben, men også ubeslutsom og rastløs, vil ikke bindes af forpligtigelser, fordi som hun siger ”hun vil noget mere med livet”. Hun ved bare ikke hvad! Ubeslutsomheden gælder både mht uddannelse, kærlighedsrelationer og børn. Hvor Hansen- Løves unge kvinde altså var præget af forpligtigelser, er Triers plaget af det modsatte: ubeslutsomheden og modviljen mod forpligtigelse.
Titlen må være ironisk ment, for hun er altså ikke noget slemt menneske, blot en typisk ung storby-middelklasse-kvinde med ”ondt i livet”, et resultat af alt for mange valgmuligheder. Det er en meget smuk og velspillet film, der selv om den behandler et typisk generationstema også har noget at sige til en ældre aldersgruppe.
20.11.2021 NB: Lørdag!
Gørlev Filmklub har en lang tradition for et dobbeltarrangement, hvor vi en lørdag ser 2 film med bestyrelsens gourmet-middag ind imellem. Den tradition fastholdes, selv om man naturligvis også er velkommen til kun at se en af filmene med eller uden mad. Tilmelding til maden er nødvendig til formand eller kasserer.
Første film, klokken 16.00:
Ud og stjæle heste
Den halvgamle Trond er flyttet alene ud i de norske skove efter at have mistet sin kone. Et møde med en gammel nabo bringer ham til at tænke på den sommer, hvor han som 15 årig tilbragte en sommer med sin far i den samme hytte, hvor han blandt andet stjal nabobondens heste, men hvor han også fik et ufrivilligt indblik i voksenlivets erotiske sider. Det er denne fatale og ulmende overgangs-sommer, som er filmens omdrejningspunkt. Det er en historie, hvor fortælleren ser tilbage på sit yngre jeg og omsider forstår, hvad der skete.
Der er tale om en filmatisering af den norske forfatter Per Pettersons fremragende roman. Det er ikke en let opgave med de to fortællespor, fortid og nutid, der blandes hele tiden, og hvor man først til sidst forstår sammenhængen. Men det er lykkedes fint for norske Hans Peter Moland, der står både for manuskript og instruktion. Og den danske filmfotograf Rasmus Videbæk er blevet rost til skyerne for sine fantastiske stemningsbilleder fra den norske natur.
Filmklubbens bestyrelse diskuterer meget under det langvarige filmvalgmøde, vi holder i maj hvert år. Især kan der være uenighed i forbindelse med voldelige film, der kan være ubehagelige at se. Eller spørgsmål som ved aftenens film: Skal vi give den norske psykopat, som stod bag begivenheden på den norske ø for 10 år siden, og hvis navn jeg ikke vil nævne, opmærksomhed ved at vise en film om hans udåd? Trods respekt for det modsatte synspunkt, har et flertal i bestyrelsen valgt at svare ja på dette spørgsmål.
Instruktøren Erik Poppe har valgt at vise, hvad vi alle ved, der skete på denne ø, gennem en fiktiv fortælling. Hovedpersonen Kaja er opdigtet, kammeraterne hun gemmer sig med er opdigtede, dialogen er opdigtet, og filmen er ikke optaget på Utøya. Alligevel er det det nærmeste vi kommer en dokumentarisk skildring af den forfærdelige time, de unge tilbragte på øen med gerningsmanden. Efter utallige interviews med de overlevende har filmens modige skaber valgt at lave en ”sand fiktionsfilm”. Så det er blevet en helt uvoldelig og udramatisk fortælling om unge mennesker, der ikke forstår hvad der sker og gemmer sig for en mand i politiuniform, der går rundt og skyder. Og det er netop med vores baggrundsviden ganske, ganske gribende. Og derfor er der tale om en film, der fortjener at ses af mange.
Lapland i 1930’erne. Den 14-årige samepige Elle Märja lever et traditionelt vildmarksliv med sin familie, der opdrætter rensdyr. Da hun kommer på kostskole og udsættes for racebiologiske undersøgelser, fyldes hun af skam i en sådan grad, at hun stikker af til Uppsala og udgiver sig for at være svenske Christina. Men fornægtelsen af familiens kultur har sin pris.
Dørene åbnes kl. 19.00 – Cafeen er åben
Filmstart kl. 19.30
Halvvejs i filmen holdes et kvarters pause hvor Cafeen også er åben
Gode film og god mad passer sammen. Vi fortsætter vores tradition med to film og middag. Tilmelding er nødvendig senest onsdag d. 1. november på tlf. 4057 8804 eller 5885-5209. Man er naturligvis velkommen til at se begge film eller blot den ene. Med/uden spisning.
Klokken 19.30 vises anden film i Dobbeltfilmarrangement med spisning.
Efter filmklubbens dejlige mad skal vi ud på landet i Island og møde andre mandetyper. De filmklubmedlemmer, der for to sæsoner side så den vidunderlige ”Om heste og mænd” ved lidt om hvad det handler om. I aftenens film møder vi brødrene Gummi og Kiddi, som er naboer og begge fåreavlere, men også indædte og stædige konkurrenter og ikke på talefod de sidste 40 år! Efter at Kiddis vædder har vundet i den store fårekonkurrence, rammes hans får imidlertid af sygdom, og af hævntrang informerer Gummi myndighederne, der for at forhindre smitte og beskytte den islandske fåreavls ry beslutter at aflive hele områdets dyr. De stivnakkede brødre må bryde tavsheden og stå sammen, hvis de skal gøre sig håb om at redde deres dyr og egnens bønder fra fallit.
”Hvordan det kommer til at foregå – og det går ikke stille af – må man selv se og more sig over i denne kostelige, uforudsigelige og skæve, absolut seværdige film”, som Sdf- anmelderen slutter.
Den 9. april 1940 forsøgte den tyske værnemagt at besætte Danmark og Norge. Det lykkedes som bekendt hurtigt i Danmark, men i Norge gik det helt anderledes: Regeringen og kong Haakon var i tvivl i 3 dramatiske døgn, og filmen, som på norsk hedder Kongens Nei! – og hvorfor dog lave suspense ud af noget vi alle historisk ved, som den danske titel gør? – beskriver – vel sagtens historisk korrekt – det fortumlede psykologiske drama indtil beslutningen blev taget. Vægten er lagt på kongens usikkerhed: Overgivelse eller krig, men skildrer også fint andre historiske faktorer, der blev afgørende for valget.
Danske Jesper Kristensen, som selvfølgelig primært er valgt, fordi han i den grad ligner Haakon VII, spiller denne tvivl igennem på fremragende vis. Han vil i modsætning til sin søn kronprinsen hellere lege med børnebørnene end træffe svære, nationale beslutninger, som jo i vores type kongedømme slet ikke er hans opgave. Filmens vekslen mellem dette intime etiske drama og det overordnede historiske overblik er stærk og overbevisende, og det er i det hele taget blevet til en glimrende film.
Aftenens film er en herlig komedie om tykkelsen på vores civilisations fernis.
Det svensk-norske ægtepar og deres to børn tager på skiferie i Alperne. Morgenen efter deres ankomst spiser de morgenmad på hotellets terrasse, da en kontrolleret lavine truer med at vælte ind over dem. Familien slipper med skrækken, men moren er chokeret over, at faren stak halen mellem benene og svigtede hende og børnene i øjeblikkets panik, en reaktion, som faren hårdnakket benægter.
Kan man acceptere, at enhver er sig selv nærmest, når nu vi lever i sådan en civiliseret verden, og kan man tage ferie fra kernefamilie-konceptet, når det passer en? Ruben Østlund har lavet en stram, provokerende og meget humoristisk undersøgende eksistenskomedie om en moderne familie, der pludselig bliver turister i deres egen etik.
Dørene åbnes kl 19.00
Cafe fra 19.00-19.30 samt i pausen midtvejs.
Filmstart 19.30
Om Joachim Trier er i familie med sin berømte danske film-navnebror, vides ikke, men anmeldelserne af hans film placerer ham virkelig som en kommende stjerne.
Vi følger i filmen Anders, en højt begavet 34-årig, der har svært ved at se sin fremtid for sig. Han er ved at arbejde sig ud af sin narkotika-afhængighed, og skal nu til første jobsamtale i Oslo. Han forsøger på denne sin første udgangsdag fra afvænningshjemmet at finde en grund til at leve videre efter et mislykket selvmord. Mens Anders midt i tyverne sank ned i misbruget på trods af en privilegeret barndom og en god uddannelse, etablerede vennerne sig i jobs og forhold, og i mødet med dem oplever han denne dag sin spildte fortid og den udsigtsløse fremtid. Spørgsmålet er om den tomme skal, han føler sig som, kan fyldes med mening.
Karakterstudiet af Anders – og i øvrigt af byen Oslo som en vigtig ”medspiller” – har en formidabel styrke, men iflg. alle anmeldelserne slår filmen hårdest med sit samlede portræt af en generation, som i et rigt samfund har fået at vide, at alt er muligt, men alligevel føler sig forvirret og fortabt som voksne. ””Oslo, 31.august” er en knaldstærk film. Poetisk, realistisk og barsk på samme tid”, som Politikens Sophie Engberg Sonne slutter sin begejstrede anmeldelse.
Vores medlemmer valgte aftenens film som joker-film sidste sæson, men den var desværre ikke ledig, så vi viser den i stedet nu.
Der er tale om et smukt og bevægende drama af den canadiske skuespillerinde Sandra Polley, der her debuterer som instruktør. Filmen behandler samme emne, nemlig sygdommen alzheimer, som Bille August behandlede så gribende i En sang for Martin, som vi viste i klubben i 2002.
Filmens handling viser sygdommens udvikling. Grant og Fiona har været gift i mere end halvtreds år og elsker hinanden højt. Da Fiona viser tegn på altzheimer, lader hun sig indlægge på et plejehjem, der til Grants fortvivlelse forbyder ham at se hende den første måned. Da Grant endelig genser sin hustru, er hun ganske forandret, genkender ham ikke og er forelsket i en mandlig beboer, og vi følger nu hans ændring fra ægtemand til bejler i forholdet til den stadig mere fjerne hustru. Filmen er ”mesterligt kontrolleret – og suverænt spillet. Selvfølgelig med en nu 66-årig Julie Christie som det lysende midtpunkt, stadig i stand til at kaste erotikkens stjernestøv ud over selv den enkleste scene”, som Morten Piil slutter sin begejstrede anmeldelse i Information
Den smukke Grace (Nicole Kidman) er på flugt fra gangstere og ankommer til den lille isolerede bjergby Dogville. Med lidt hjælp og overtalelse fra byens forfatterspire Tom (Paul hos Bettany), tilbyder indbyggerne at skjule Grace, der til gengæld skal arbejde lidt hos alle i byen. Da politiet starter en eftersøgning af Grace, kræver alle i byen, især mændene, sig langsomt bedre og bedre betalt for den risiko det er at skjule hende. Grace erfarer på grusomste vis at den godhed hun har fundet i Dogville, må betragtes som relativ. Men Grace gemmer på en hemmelighed, der både bliver skæbnesvanger for hende selv, og ikke mindst for de gode borgere i Dogville…
