Room

Jacks verden er enkel. Der er kun Rum, værelset på 10 kvadratmeter, hvor han har skab, bord og seng. Og hvor han altid har mor, der fortæller ham alt og passer på ham. Det flimrende fjernsyn viser bare noget ”der er fundet på”. Uden for Rum er uvirkeligheden. Og Gamle Nick, der kommer på besøg og ligger i mors seng. Det er en tryg og overskuelig verden  –  indtil den dag da han er fem og mor fortæller, at udenfor er virkeligt og noget, som de kan flygte ud i, hvis de kan narre Gamle Nick…

Synsvinklen er barnets, men vi ved, at der i virkeligheden er tale om en uhyggelig kidnapning, og at mor og barn er indespærret i et skur i bortførerens have, åbenlyst inspireret af de horrible hændelser i østrigske kældre. At flugten lykkes er ikke fortællingens kardinalpunkt, det er derimod den verden, der venter på den anden side…

Det er en romanfilmatisering, ”der er blevet ligeså på én gang klaustrofobisk og svævende og ikke mindst fremragende som romanen”, som Jyllands-Postens anmelder skriver.

Brooklyn

Aftenens film er en vellykket romanfilmatisering, og både en gribende kærlighedshistorie og immigrantfortælling.

Den unge kvindelige hovedperson, Eilis, rejser fra et fattigt og udsigtsløst Irland i begyndelsen af 1950’erne, og trods hjemve lykkes det hende faktisk at skabe sig en tilværelse i New York-bydelen Brooklyn med job, uddannelse og kæreste. Eilis må imidlertid rejse hjem i forbindelse med en krise i hendes familie, og hjemstavnen lokker hende. Nu er hun jo den spændende ”amerikaner-pige”, og den søde og velhavende Jim, der før ville have været fuldkommen uopnåelig, er nu stærkt interesseret. Eilis stilles i et voldsomt dilemma mellem ”ude” og ”hjemme”.

”Brooklyn” er en bevægende og indfølt skildring af immigrantens lod. Ikke en barsk historie om nutidige pressede bådflygtninge, men den rejser alligevel relevante, tidløse spørgsmål om, hvordan man tager imod folk udefra, og om den evige splittelse og eksilfølelse, som vil plage alle, når man forlader sit hjemland for at skabe sig et nyt liv under fremmede himmelstrøg

Ginger & Rosa

Som den forrige film er også denne en ”coming of age-film”, der har to kvindelige teenagere i centrum, men ellers er den dog meget forskellig. Alene den kendsgerning, at filmen forgår i 1960’ernes London og lægger meget vægt på at gengive denne historiske periode som baggrund for de to hovedpersoners dannelseshistorie.

Ginger og Rosa er bedsteveninder, begge født samme dag som atombomben faldt over Hiroshima, og den kolde krig og truslen om atomudslettelse er i højeste grad tilstede som baggrund for pigernes teenagerliv. Den kvindelige engelske instruktør, som vi husker fra hendes fremragende, men meget anderledes film end aftenens, Orlando og Tango Lesson fra 90’erne, er jævngammel med pigerne, og tidsbilledet præges af selvbiografiske træk. Der skal ryges cigaretter, blaffes, kysses og gøres oprør mod forældregenerationen. Der skal spilles jazzmusik og gås atommarch.

Filmen er både et ”fornemt portræt af den første efterkrigsgeneration” (som mange af filmklubbens ældre medlemmer sikkert kan genkende!) og ”en næsten tidløs film, der ligeså vel kunne have udspillet sig i dag med frygtkomponenterne erstattet af nogle andre, og som griber sit publikum med ungdommelig angst og skønhed”, som anmelderen i Jyllandsposten slutter.

Klip  Anders Refn

Monsieur Lazhar

Bachir Lazhar er en midaldrende mand fra Algier, der søger politisk asyl i Quebec i Canada. Ifølge hans CV har han mange års undervisningserfaring, så lederen af en folkeskole, hvor 5.-klassens lærer lige har hængt sig i klasselokalet, er glad for at denne vikar dukker op. Men hvem er han egentlig? Vi oplever hans undervisning og anderledes tilgang til eleverne, hvoraf filmen særlig følger to, der begge føler sig specielt involverede i den tidligere lærers selvmord.
Filmen er blevet meget vel modtaget og var Oscar-nomineret og vandt publikumsprisen på CPH:PIX sidste år. Filmen er et livsklogt drama, der ikke blot præsenterer os for et kulturmøde i skolen, men også viser os, at medmenneskelighed og respekt er grundlæggende værdier. Filmen stiller mange spørgsmål, men giver ingen enkle svar, og kaldes en ”sjældent vedkommende film”. Og Søren Vinterberg gør i sin anmeldelse i Politiken opmærksom på, at ” det er en film af den sjældne slags, som tilpas tænksomme større børn og voksne kan have glæde af at se sammen og tale om”. Så inviter jeres børn og børnebørn ( vi går ud fra, at Gørlev Filmklubs medlemmers børn og børnebørn kun kan være ”tænksomme”!) med i filmklubben denne aften og få en god oplevelse sammen!

Dørene åbnes kl. 19.00 og filmen starter 19.30
Du kan ikke bestille billetter men – mød blot op!

 

Away From Her

Vores medlemmer valgte aftenens film som joker-film sidste sæson, men den var desværre ikke ledig, så vi viser den i stedet nu.
Der er tale om et smukt og bevægende drama af den canadiske skuespillerinde Sandra Polley, der her debuterer som instruktør. Filmen behandler samme emne, nemlig sygdommen alzheimer, som Bille August behandlede så gribende i En sang for Martin, som vi viste i klubben i 2002.
Filmens handling viser sygdommens udvikling. Grant og Fiona har været gift i mere end halvtreds år og elsker hinanden højt. Da Fiona viser tegn på altzheimer, lader hun sig indlægge på et plejehjem, der til Grants fortvivlelse forbyder ham at se hende den første måned. Da Grant endelig genser sin hustru, er hun ganske forandret, genkender ham ikke og er forelsket i en mandlig beboer, og vi følger nu hans ændring fra ægtemand til bejler i forholdet til den stadig mere fjerne hustru. Filmen er ”mesterligt kontrolleret – og suverænt spillet. Selvfølgelig med en nu 66-årig Julie Christie som det lysende midtpunkt, stadig i stand til at kaste erotikkens stjernestøv ud over selv den enkleste scene”, som Morten Piil slutter sin begejstrede anmeldelse i Information

Sunshine

Det er sjældent i dag at finde instruktører der kaster sig ud i det store, historiske familieepos, men aftenens film er et sådant: En tre timer lang, storslået skildring af den ungarnsk-jødiske slægt Sonnenschein, hvis omtumlede og ofte tragiske tilværelse i Ungarn man følger over mere end tre generationer, fra slutningen af 1800-tallet og næsten frem til i dag. Samtidig bliver det en skildring af nazismens og kommunismens forbrydelser i Europa og af det vanskelige valg, der selvfølgeligt er specielt for den jødiske slægt, men i virkeligheden universelt, mellem enten at fastholde en særlig religiøs, social og kulturel identitet eller at forsøge at assimilere sig mest muligt med det omgivende samfund for at undgå diskrimination og forfølgelse. Filmen kombinerer den brede samfundsskildring med en skildring af familiens ofte tumultariske privatliv med generationsopgør, ægteskaber og utroskab og de mere personlige anfægtelser, og er altså også et kærlighedsepos. Historien fortælles af den nulevende Ivan Sonnenschein, og Ralph Fiennes ( som vi husker fra ”Den engelske patient” og ”Schindlers liste”) spiller – rost til skyerne – den gennemgående hovedrolle som patriarken i de tre generationer: som bedstefar/Ignatz, far/Adam og søn/Ivan. Det er ikke et opmuntrende billede af Europa i det 20. århundrede vi får, men det er en imponerende, velspillet og vigtig film.