En kvart million mennesker blev kvast, da den kinesiske storby Tangshan i 1976 blev ramt af et kraftigt jordskælv. En kinesisk mor tager i den forbindelse sit livs sværeste valg, da hendes syvårige tvillingebørn fanges i ruinerne. Kun et af børnene kan reddes, og moren vælger sønnen. Men den efterladte pige overlever mirakuløst uden morens vidende. Datteren vokser op og bosætter sig i Canada, men da hun vender hjem efter Sichuan-skælvet i 2008, konfronteres hun med sin gamle mor, som har måttet leve med sit valg i 32 år.
Ud over denne på en gang stort anlagte og helt intime psykologiske historie om smerteligt overrevne familierelationer, har filmen også en sekundær politisk-historisk dagsorden: Seks uger efter Tangshan-jordskælvet døde formand Mao, og det store kommunistisk land sadlede som bekendt om rent økonomisk. Den fantastiske ændring af det kinesiske samfund i de 3 følgende årtier sætter filmen billeder på. Filmen er ikke kun en ”kunstfilm”, som vi har vænnet os til at se kinesiske film som, fra Zhang Yimous ”Under den røde lygte” og frem, men et imponerende og bevægende ”hollywood-melodrama”. Men det er vel egl. kun naturligt, hvis det passer, som man siger, at kulturen følger pengene og magten, at filmkulturen også efter total amerikansk dominans i ¾ århundrede netop med den slags film flytter med pengene og magten over Stillehavet…
Den kinesiske mesterinstruktør, Zhang Yimou, har vi fulgt tæt i Gørlev Filmklub gennem hele hans karriere fra ”Ju Dou” og ”Under den røde lygte” i 80’ernes slutning over hverdagsdramaet om den unge skolelærer i ”Ikke en mindre” til det storslåede sværd-drama ”Hero” i sæsonen 2004-05.
Aftenens film er en realistisk, intim hverdagsskildring, der fortæller den gribende historie om en japansk fars forsøg på at forsone sig med sin søn. De to har ikke set hinanden i årevis, og forholdet er iskoldt, men da sønnen bliver alvorligt syg, og faren samtidig erfarer, at hans store lidenskab og interesse knytter sig til kinesisk opera og specielt den kendte sanger Li Jiamin, begiver han sig på rejse ind i hjertet af Kina for at filme en forestilling med sangeren til sønnen.
Rejsen er fuld af forhindringer og bliver derved en symbolsk rejse efter at finde mening i tilværelsen, en rejse i det fjerne, der måske gør en tilnærmelse mellem far og søn mulig, selv om de rent fysisk er længere fra hinanden end nogensinde. Det er en enkel, bevægende og smuk film.
Både Zhang Yimou og Chen Kaige bevæger sig i deres film mellem skiftevis historiske og nutidige scener. Og denne gang er det Kaige, der repræsenterer den samtidige og enkle fortælling a la Yimous forrige film, ”Ikke én mindre”, som vi viste sidste sæson.
Filmen fortæller historien om landsbykokken, der er alene med sin søn, som besidder et stort musikalsk talent. Og i det moderne Kina er det jo ikke nogen skam at ville tjene på sine talenter, så fader og søn drager til Beijing, for at finde en violinlærer og gøre karriere. Men i virkeligheden er det vist mest faderen der har ambitionerne, ikke så meget drengen selv, i hvem hormonerne rumler, og som har mere lyst på nabopigen. I dette følelsesmæssige spændingsfelt løber historien, der også tegner et billede af den kulturkamp, der finder sted i det moderne Kina mellem nye vestlige og importerede værdier overfor de traditionelle kinesiske.
Det kommer der en lille, men varm og underholdende film ud af.
Ved årets dobbeltfilmarrangement viser vi to af de størst kinesiske instruktører, som vi i Gørlev Filmklub har fulgt siden deres start: Zhang Yimou ( ”De røde marker”, ”Under den røde lygte”, ”At leve” og sidste år ”Ikke én mindre”) og Chen Kaige ( ”Farvel, min konkubine”).
Historien er ikke let at beskrive i denne mageløse film, der foregår før vor tidsregning, da Kina var delt i 7 riger, der alle bekæmpede hinanden. Den stærkeste konge efterstræbes af lejemordere , bl.a. de tre farligste og legendariske sværdfægtere, som han selvfølgelig søger at tilintetgøre, men uden held. En dag får kongen imidlertid besøg af krigeren Navnløs, der fortæller hvordan det er lykkedes ham at nedlægge alle tre. I flashback ser vi, hvordan det gik til, og han fremviser deres våben som dokumentation. Men kongen lader sig ikke narre…
Som en kinesisk æske åbner filmen sig og folder sig ud i en underholdende og visuelt betagende fabel, et drama- og actionpræget billeddigt af stor skønhed. Alle anmeldelser slutter med stærke opfordringer til at se den film nu, for der kan ikke skrives om den, den skal ses!
Aftenens instruktør må siges at være Kinas største, og han er velkendt i Vesten – og i Gørlev Filmklub. Det var ham der bl.a. lavede de spændende og billedskønne film ”Ju Dou” og ”Under den røde lygte”. ”Af uforklarlige årsager kom aftenens film først til Danmark med tre års forsinkelse – uforklarligt, da det synes at være en af 1990’ernes vigtigste film”, skriver Ole Caspersen i sin begejstrede omtale i Sdf’s filmkatalog.
I modsætning til de tidligere film er historien nutidig, og den kommer tydeligt til at vise de store kontraster, der præger Kina i dag mellem by og land, rig og fattig. Den handler om den kun 13-årige pige, der af mangel på mere kvalificeret person i den fattige, kinesiske landsby ansættes som lærervikar. Det synes en ret så håbløs opgave, specielt i et samfund hvor boglig kundskab ingen prestige har. Hendes arbejdsgiver har stillet hende en løn i udsigt, hvis der ved skoleårets afslutning ikke mangler nogle af eleverne, en vanskelig opgave i betragtning af hvor mange børn og unge der hvert år forsvinder i en fortvivlet drøm om at søge velstand og lykke i byerne. Da en elev forsvinder satser den unge lærerinde derfor alt og tager med de andre elever til storbyen for at finde ham.
Aftenens film er en meget anderledes kinesisk film, ja tematisk kunne den foregå hvor som helst, for det er ikke kun i Kina at kontrasten og konflikten mellem gamle og nye værdier mærkes stærkt i disse år. Filmens centrale location er en gammel traditionsmæssig badeanstalt i et saneringsmodent kvarter i Beijing, som passes af hr. Liu og hans retarderede søn. Stedet er en oase og et fristed for en gruppe pensionister og skæve eksistenser, der har brug for såvel fysisk som psykisk renselse. Hr. Liu har imidlertid også en anden søn, den fortravlede, succesfulde forretningsmand i det sydlige Kina, der ved en misforståelse vender hjem fordi han tror at faderen er død. Han påtænker kun at blive hjemme kort, men det kommer til at gå helt anderledes. Han konfronteres med det langsomme, traditionelle liv på badeanstalten og tvinges derved til at tage stilling til det gammeldags livs fundamentale værdier (Hvem sagde “Mifunes sidste sang”, Søren Kragh-Jacobsens dogmefilm!). Vandet er naturligvis den centrale metafor, og allerede i starten skæres budskabet ud: mens et karbad er en renselsesproces, er brusebadet en pervers opfindelse, der kun burde bruges til bilvask! Stilfærdigt og langsomt vindes vi for det smukke budskab om det gode i menneskelivet. “Det er en film som varmer om hjertet. Et must for enhver filmklub”, som Lonni Gelsdorff fra Holstebro Filmklub skriver i sin filmomtale.
Mange klubmedlemmer vil sikkert huske instruktørens berømte og flotte film, ”De røde marker” og ”Under den røde lygte”, som vi for en del år siden viste i klubben, og som medvirkede til at gøre Zhang Yimou kendt i vesten. Hans ny film illustrerer en udvikling mod det mere enkle, det socialrealistiske og følelsesbetonede. Filmen foregår dels i dag og dels for 40 år siden. Den nutidige historie handler om sønnen, der vender hjem fra storbyen til sin fars begravelse i den landsby, han voksede op i. Hans gamle mor insisterer på, at begravelsen skal foregå efter de gamle traditioner. Mens sønnen sørger for forberedelserne, fortæller han i et én time langt flashback den usædvanligt smukke og rørende historie om hvordan hans forældre mødte hinanden og deres efterfølgende ægteskab. Filmen bliver således en hyldest til den store, betingelsesløse kærlighed. Det er på en gang meget bevægende og helt usentimentalt fortalt. Filmen vandt fortjent en sølvbjørn i Berlin sidste år.
Ang Lee, som vi her i klubben kender for så gode film som ”Spis Drik, Mand Kvinde” og ”Fornuft og følelse”, har her begået en overrumplende anderledes, poetisk og bevægende eventyrfilm. Vi er i Kina lige før det sidste kinesiske dynastis sammenbrud for omkring hundrede år siden. Den berømte kriger Li Mu Bai har fået nok af livet som kriger og overlader sit kostbare sværd til sin veninde. Sværdet bliver imidlertid stjålet, og det bliver begyndelsen på et usædvanligt begivenhedsrigt drama om venskab og uforløst kærlighed, samtidig med at filmen også er en medrivende actionfilm med utroligt flot koreograferede kampscener. Det er virkelig lykkedes Ang Lee at skabe en film, der på samme tid giver et indblik i kinesisk kulturhistorie og underholder i stor stil. Filmen vandt fortjent en Oscar for bedste udenlandske film.
