Centaur

Det er sjældent, vi får tilbudt film fra Kirgisistan, så vi er lydhøre, når det sker!
Filmens hovedperson, Centaur, bor på landet med sin døvstumme kone og søn. Han flirter også med enken Sharapat, som sælger hans yndlingshjemmebrændt på torvet, men hans altoverskyggende lidenskab er heste. Centaur er nemlig af den formening, at kirgiserne nedstammer fra det mytologiske væsen kentauren, halvt menneske, halvt hest, og af og til stjæler han den lokale matadors væddeløbsheste for ekstatisk at ride dem ud over stepperne i måneskinnet. Egnens egentlige hestetyv, der er Sharapats elsker og stjæler heste for at sælge dem til slagteriet, lægger en fælde for sin rival, og så er historien i gang.
Det er en imponerende film, der fortæller om en uddøende kultur splittet mellem tradition og modernitet, religion og rationalisme. Det lykkes ifølge Sdf’s anmelder for filmens skaber at knytte de mange tråde sammen til et storladent, tragisk epos, som er absolut seværdigt.

The House that Jack built

Trofaste medlemmer af Gørlev Filmklub kan sikkert tænke sig til, at aftenens film, ligesom Utøya, har givet anledning til stor diskussion og uenighed i bestyrelsen under årets filmvalgmøde. Her drejer det sig om filmens ubehagelige vold, der får nogle til at fravælge den. Modsat kan man hævde, at Lars von Trier uden tvivl er Danmarks mest betydelige originale filmskaber, og at vi har vist de fleste andre af hans film gennem tiden, så burde hans nyeste værk ikke kunne vises i en filmklub, der vil kalde sig seriøs? Det sidste synspunkt vandt, kan I forstå, men nu er medlemmerne præsenteret for det andet – og advaret!
I filmen møder vi Jack, der aldrig blev arkitekt, så han kunne bygge sit eget hus, men i stedet blev seriemorder, der betragter de 5 mord, han begår over en årrække som sit kunstværk. Han må kaldes psykopat, men også en charmerende, egoistisk narcissist. Lige som navnebroren Jack the Ripper fotograferer han sine ofre og sender dem til en avis, og han fører diskussioner om sit ”kunstværk” med Hr. Verge, som repræsenterer romantikkens kunstsyn om det gode, det sande og det skønne. Grusomheden og sadismen afløses her af sort humor, så man med Sdf’s anmelders ord ”er ubehageligt underholdt – på trods”.

Cold War

En del medlemmer husker sikkert den stærke polske film af aftenens instruktør om nonnen Ida i den barske polske efterkrigstid, som vi viste i sæson 1915-16, og som vandt en Oscar. Nu er instruktøren igen klar med det sort/hvide og kvadratiske billedformat, for ”efterkrigens Polen kan ikke vises i farver”, som han siger.
Aftenens film er først og fremmest en kærlighedsfilm mellem to meget forskellige mennesker, men også en film om en defineret periode i Europas historie, og spiller på begge dele i sin titel. Filmen starter i den umiddelbare efterkrigstid, hvor den intellektuelle musiker og komponist Wiktor rejser rundt i Polen for at opspore den ægte folkloristiske musik og dans for at fastholde polsk identitet. Ved en audition møder han den vilde og rodløse Zula med en blakket fortid, og det er deres voldsomme, men også umulige kærlighedshistorie vi følger gennem det næste årti.
Musikken spiller en vigtig rolle i filmen, både den folkloristiske, som Wiktor forlader, da den misbruges af det kommunistiske styre, og senere jazzen i Paris, men også som udtryk for hvad de to elskende følelsesmæssigt gennemgår. ”Filmmagi som ganske overvælder”, synes Sdf’s anmelder!

Aquarius

Den brasilianske musikkritiker Clara overlevede som ung brystkræft ved at få fjernet sit ene bryst. Nu er hun 65 år gammel, enke med tre voksne børn og eneste tilbageværende beboer i boligkomplekset Aquarius, som et boligselskab er ved at opkøbe. De mangler bare at overtale Clara til at fraflytte sin lejlighed, og da de tager ufine metoder i brug, begynder Clara at slå fra sig.

Flugten til Nice

De jødiske brødre Maurice og Joseph nyder barndommen i 1940’ernes Paris, men tyskernes besættelse af landet bekymrer deres far. Han sender drengene i sikkerhed i Nice i det sydlige Frankrig, hvor de får besked på at holde sig i skjul, indtil resten af familien kan slutte sig til dem. Drengenes uledsagede rejse gennem det okkuperede rige bliver lang og fyldt med farer.

Sælgeren

Det iranske ægtepar Emad og Rana, der begge medvirker i en teateropsætning af ‘En Sælgers Død’, tvinges til at flytte fra deres hjem og må i desperation leje en ny lejlighed gennem en kollega. Lejligheden viser sig at have været beboet af en promiskuøs kvinde, og en dag, da Rana er alene hjemme og i bad, aflægger en af den tidligere lejers herrebekendtskaber lejligheden et besøg.

Ud af intet

Katja får vendt vrangen ud på sit liv, da hendes kurdiske mand og deres seksårige søn omkommer i et bombeattentat i Hamborg. To nynazister arresteres for attentatet, men da retssagen ikke går som ventet, driver Katjas sorg og hævntørst hende til selv at tage affære.

Call me by your name

17-årige Elio er søn af en berømt lingvist og bor med sin familie i det skønne og solrige Norditalien, hvor de lyse dage synes at vare evigt, og havens træer bugner af modne abrikoser. Da faderens praktikant, amerikanske Oliver, bliver indlogeret i huset over sommeren, opstår der en uventet tiltrækning mellem den kunstnerisk anlagte teenager og den flotte, begavede og voksne gæst.

 

The Square

Danske Christian er kurator på et svensk museum for moderne kunst. Her skal han lancere installationen ‘The Square’, der opfordrer til medmenneskelighed, næstekærlighed og tillid. Samtidig får Christian stjålet sin tegnebog og telefon på åben gade. Stik imod de idealer, som kunstværket besynger, reagerer Christian ved at konfrontere de personer, som han mistænker for tyveriet.

Stefan Zweig – Farvel til Europa

Dobbeltfilmarrangement
1. film af 2 denne dag er denne som vi sætter i gang kl. 16.00 – Dørene åbnes kl. 15.30
Gode film og god mad passer sammen. Vi fortsætter vores tradition med to film og middag. Tilmelding er nødvendig senest onsdag d. 11 november på tlf. 4057 8804 eller 5885-5209.
Man er naturligvis velkommen til at se begge film eller blot den ene. Med/uden spisning.

Under nazismens opvågnen i Tyskland føler den populære østrigske og jødiske forfatter Stefan Zweig sig truet, og han rejser derfor i 1936 til Rio de Janeiro i eksil. Zweig har både svært ved at identificere sig med den politiske tidsånd i Europa og kravet til ham om kategorisk at fordømme den tyske befolkning. Samtidig forelsker han sig i Brasiliens multikulturelle samfund.