Brooklyn

Aftenens film er en vellykket romanfilmatisering, og både en gribende kærlighedshistorie og immigrantfortælling.

Den unge kvindelige hovedperson, Eilis, rejser fra et fattigt og udsigtsløst Irland i begyndelsen af 1950’erne, og trods hjemve lykkes det hende faktisk at skabe sig en tilværelse i New York-bydelen Brooklyn med job, uddannelse og kæreste. Eilis må imidlertid rejse hjem i forbindelse med en krise i hendes familie, og hjemstavnen lokker hende. Nu er hun jo den spændende ”amerikaner-pige”, og den søde og velhavende Jim, der før ville have været fuldkommen uopnåelig, er nu stærkt interesseret. Eilis stilles i et voldsomt dilemma mellem ”ude” og ”hjemme”.

”Brooklyn” er en bevægende og indfølt skildring af immigrantens lod. Ikke en barsk historie om nutidige pressede bådflygtninge, men den rejser alligevel relevante, tidløse spørgsmål om, hvordan man tager imod folk udefra, og om den evige splittelse og eksilfølelse, som vil plage alle, når man forlader sit hjemland for at skabe sig et nyt liv under fremmede himmelstrøg

45 år

Så er vi kommet os over den sidste fantastiske eventyrfilm – og Den gamle Biografs fantastiske 100års-jubilæum! – og skal atter se god gammeldags, realistisk voksenfilm, et kammerspil om det modne ægtepar!

Kate og Geoff har været gift i 45 år, da de pludselig konfronteres med mandens tidligere kæreste, som omkom i en gletcherspalte for et halvt århundrede siden og nu er dukket op smuk og velpræserveret i en bunke is. Er Geoffs intense erindringer om den døde eks, og Kates pludselige uventede jalousi overfor hende – en død kvinde! – en trussel mod deres vaneægteskab?

Charlotte Rampling er det sitrende, men kontrollerede midtpunkt i Andrew Haighs eminente ”45 år” om et langt og lykkeligt ægteskab, der trues af en dybt begravet hemmelighed fra fortiden. Filmen vandt en sølvbjørn i Berlin.

Tale of Tales

Vi kommer virkelig rundt i alle genrer i årets film! Aftenens er en fantastisk blanding af tre brutale eventyr flettet sammen om eviggyldige temaer som grådighed, forfængelighed, magtmisbrug og egoisme. Tre kongeriger grænser op til hinanden: De regeres henholdsvis af en sexgal konge, der kaster sig over enhver kvinde, han måtte lyste, en gold, babyhungrende dronning, der vil gøre alt for at få et barn, og en infantil konge, der lyster sig med en kæmpeloppe i stedet for at sørge for sin giftelystne datter!

Det lyder vanvittigt, og er det måske også. Men Jyllands-Postens   anmelder kalder ”Tale of Tales” for et ”berusende barokt filmeventyr. Overdrevet og vanvittigt, men også rørende og tænksomt. Det svulstige og det storladne kommer helt til sin ret i dette barokke billeddigt af usete dimensioner!” Og Informations anmelder taler om ”en forunderlig og grum film – lige så meget Fellini som brødrene Grimm”. Så den er nok værd at give en chance.

Youth

Det er forår på et luksus-kurhotel i alperne, hvor berømthederne hviler ud. Film-, sport- og musikstjernerne er den moderne tids aristokrati, der har penge og berømmelse til at leve afsondret fra mængden og dermed markere, at de er noget særligt. Enere som Miss World, fodboldstjernen Maradona, Hitler-skuespilleren, en svævende yogi, et par Hollywood-divaer. Men deres følelsesliv er lige så banalt som alle andres, viser denne drillende film.

Blandt gæsterne er især de gamle snart 80-årige venner, komponisten Fred (Michael Caine) og filminstruktøren Mick (Harvey Keitel). De filosoferer om alt lige fra glemsomhed og prostatabesvær til den svære kunst ”at sige verden ret farvel”. Filmen har ikke megen handling, men en række fremragende tableauer, der både sjovt og tankevækkende viser livet frem – især konsekvenserne af de valg, man har truffet i livet!

”Filmen er fuld af humor, sort faktisk, men også alvorlig og befriende original. Den er smuk og grum – men hvorfor hedder den Youth – det må man selv se den for at finde ud af”, som Sdf-præsentationen slutter.

Teorien om Alting

Filmen starter i 1961. Stephen Hawking studerer kosmologi og er kun lige fyldt 21, da han fremsætter en banebrydende teori om universets opståen. Samtidig forelsker han sig i den humaniorastuderende Jane Wilde. Men også næsten samtidig rammes Stephen af sclerosesygdommen ALS, der gradvist berøver ham al muskelkontrol og fastlåser hans geniale sind i et forvredet, ubevægeligt legeme. Den unge Hawking tror hverken på gud eller mirakler, men det gør hans kæreste. De to bliver gift og får tre børn, og mens hans krop langsomt lukker ned, går hans lysende intelligens på opdagelse i universets og den teoretiske fysiks fjerneste afkroge. Og det gør den som bekendt stadig – mirakuløst!? –  i hans nuværende 73.år.

”Teorien om alting” er en mageløst smuk biografisk fortælling, en usentimental og betagende historie om fysikerens liv og ægteskab, så pålidelig, at Stephen Hawking selv har erklæret sig tilfreds. Filmen var Oscar-indstillet ( men ”Birdman” vandt!), men Eddie Redmayne vandt bedste hovedrolle-oscar’en for sin fantastiske fremstilling af Hawking.

Dørene åbnes kl 19.00
Cafe fra 19.00-19.30 samt i pausen midtvejs.
Filmstart 19.30

Ginger & Rosa

Som den forrige film er også denne en ”coming of age-film”, der har to kvindelige teenagere i centrum, men ellers er den dog meget forskellig. Alene den kendsgerning, at filmen forgår i 1960’ernes London og lægger meget vægt på at gengive denne historiske periode som baggrund for de to hovedpersoners dannelseshistorie.

Ginger og Rosa er bedsteveninder, begge født samme dag som atombomben faldt over Hiroshima, og den kolde krig og truslen om atomudslettelse er i højeste grad tilstede som baggrund for pigernes teenagerliv. Den kvindelige engelske instruktør, som vi husker fra hendes fremragende, men meget anderledes film end aftenens, Orlando og Tango Lesson fra 90’erne, er jævngammel med pigerne, og tidsbilledet præges af selvbiografiske træk. Der skal ryges cigaretter, blaffes, kysses og gøres oprør mod forældregenerationen. Der skal spilles jazzmusik og gås atommarch.

Filmen er både et ”fornemt portræt af den første efterkrigsgeneration” (som mange af filmklubbens ældre medlemmer sikkert kan genkende!) og ”en næsten tidløs film, der ligeså vel kunne have udspillet sig i dag med frygtkomponenterne erstattet af nogle andre, og som griber sit publikum med ungdommelig angst og skønhed”, som anmelderen i Jyllandsposten slutter.

Klip  Anders Refn

Philomena

Gode film og god mad passer sammen. Vi fortsætter vores tradition med to film og middag. Tilmelding er nødvendig senest onsdag d. 11 november på tlf. 4057 8804 eller 5885-5209. Man er naturligvis velkommen til at se begge film eller blot den ene. Med/uden spisning.

Eftermiddagens og aftenens film er meget forskellige, men begge er rørende og varme og morsomme fortællinger om mennesker, der søger tilbage i deres historie, samtidig med at de lever stærkt i deres nutid.

Kl. 16.00 vises Philomena der fortæller den sande og gribende historie om den ældre kvinde, der i al hemmelighed har søgt efter den søn, hun som teenager fødte i Irland, og som den katolske kirke tvang hende til at bortadoptere til USA. Hun får uventet hjælp af en kynisk og garvet journalist, og gennem filmen kommer de to til at udgøre et meget umage makkerpar i jagten på en nu voksen mand, der kun kendes som baby Anthony. Deres fælles eftersøgning udvikler sig til en dannelsesrejse for dem begge, fuld af humor og kontraster. Den bringer dem ikke bare tættere på sandheden om sønnens skæbne, men også på flere af livets store spørgsmål.

Judi Dench er dybt rørende som den tilsyneladende ordinære irske kvinde med den frygtelige hemmelighed, og Stephen Frears har skabt en dejlig film, ”for det er ikke tit, at den svære kunst at skabe vittigt og velspillet feelgood-drama med en vedkommende klangbund klinger så rent som her”, som Informations anmelder slutter.

Kvartetten

På et alderdomshjem for pensionerede operasangere bliver festlighederne omkring fejringen af Verdis fødselsdag forstyrret af ankomsten af Jean – en diva uden sidestykke og tidligere hustru til en af beboerne…
”Selv om du nu – ikke ganske ubeføjet kan jeg tilføje af egen erfaring – skulle mene, at opera kan være ludkedeligt og alderdom direkte deprimerende, så giv lige 75-årige Dustin Hoffmans instruktørdebut ”Kvartetten” en chance. Slå dig ned i biffen, temmelig sikkert blandt jævnaldrende tilskuere langt hinsides popcornalderen, og slå øjne og øren op, mens forteksterne ruller til tonerne af Brindisi’en, skålsangen fra 1. akt af ”La Traviata”. Og overgiv dig så!
Bevares – tunghørhed, glemsomhed, gangbesvær og andre viderværdigheder går jo ikke lige pludselig over; og opera er og bliver opera!
Men alligevel: Den film gør det virkelig svært at bevare sin sunde skepsis over for kunstarten og sit solidt funderede mismod over alderdommens uundgåelige svækkelser.”

Sådan indleder Søren Vinterberg sin anmeldelse i Politiken af aftenens – og sæsonens sidste – film. Og vi kunne ikke skrive det bedre! Velkommen!

Dørene åbnes kl. 19.00
Kl 19.30 starter aftenen med en kort generalforsamling
og umiddelbart herefter starter filmen.
Du kan ikke bestille billetter men – mød blot op!

Lore

Handlingen i aftenens film udspiller sig i Tyskland i foråret 1945 ved 2.verdenskrigs afslutning. Teenagerpigen Lore ser sig nødsaget til at tage ansvaret for sine fire yngre søskende, da deres forældre, der er højtstående nazister, er taget af de allierede. Børnene oplever for første gang konsekvenserne af deres forældres handlinger og står i en håbløs situation, ude af stand til at klare sig selv og med udsigt til en sand rædselsrejse, da de beslutter at nå frem til deres bedstemors hjem næsten 900 kilometer nordpå. Mødet med en anden flygtning, den unge jøde Thomas, vender op og ned på alt hvad Lore og hendes søskende har lært som indoktrinerede sønner og døtre af den ariske herskerrace.
”Med udgangspunkt i en tysk-britisk forfatter er det lykkes en australsk-jødisk instruktør at dreje en af de senere års stærkeste film om Holocaust og 2. verdenskrig. ”Lore” er måske ikke ligefrem et rigtigt eventyr, men til gengæld en tryllebindende thriller om synd, skam, seksualitet og uskyldstab”, som Information slutter sin rosende anmeldelse.

Dørene åbnes kl. 19.00 og filmen starter 19.30
Du kan ikke bestille billetter men – mød blot op!

Hvad med Kevin?

Aftenens film er omdiskuteret og på sin vis forfærdelig. Den rejser spørgsmålet,
om ondskab er medfødt eller må ses som et resultat af miljø og omgivelser.
Eva – helt fremragende spillet af Tilda Swinton – tilsidesætter et spændende liv og karriere, da hun forelsker sig og får Kevin og som mor og husmor er henvist til et familieliv i et klaustrofobisk provinsmiljø. Barnet er kolikbarn, og bl.a. derfor udvikler der sig tidligt et misforhold mellem mor og barn, og dets opvækst former sig som en dybt ubehagelig psykologisk magtkamp mellem mor og søn. Faderen mærker tilsyneladende ikke problemerne, og den engelske titel – ”We need to talk about Kevin” henviser til den manglende dialog mellem forældrene om den problematiske søn.
Filmen springer i tid. På nutidsplanet lever Eva et sølle ensomt liv, åbenlyst hadet af andre mennesker. I glimt fra forskellige tidspunkter i hendes tidligere liv får vi baggrunden for nutidens ubærlige smerte. ”Det er en film, der modigt og præcist springer på hovedet ned i familielivets mørkeste tabuer og efterlader et indtryk, der hænger fast. For kan moderkærlighed overhovedet betvivles eller problematiseres?” som Jyllandspostens filmanmelder skriver. ”Den fremragende film rammer som et knytnæveslag i maven og efterlader sit publikum rystet og lamslået”.