Dobbeltfilmarrangement
Den sidste film af 2 denne dag er denne som vi sætter i gang kl. 19.30 Gode film og god mad passer sammen. Vi fortsætter vores tradition med to film og middag. Tilmelding er nødvendig senest onsdag d. 11 november på tlf. 4057 8804 eller 5885-5209. Man er naturligvis velkommen til at se begge film eller blot den ene. Med/uden spisning
Maj 1940. De tyske nazistiske tropper har knust den franske modstand og trængt de britiske styrker tilbage ved Dunkerque. Det er op til Storbritanniens aldrende premierminister, Winston Churchill, at afværge den nærmest uundgåelige invasion. Skønt hverken kongen eller partifællerne stoler på hans dømmekraft og presser på for at forhandle med Hitler, står Churchill fast på sit credo: Giv aldrig efter.
Mildred Hayes’ datter er blevet myrdet, men da politiet i provinsflækken Ebbing ikke synes at have travlt med at opklare sagen, tager Mildred selv affære. Hun opsætter tre kæmpe reklameskilte ved indfaldsvejen, som anklager byens ærede politimester Willoughby for inkompetence. Dette sætter gang i en indædt kamp mellem fandenivoldske Mildred og den lokale ordensmagt.
Priser: Oscar for bedste kvindelige hovedrolle
Nomineringer: Oscar for bedste film
Daniel Blake, filmens hovedperson, har været snedker i en menneskealder, da han rammes af sygdom og ikke kan arbejde. Han må bede staten om hjælp, men livet er ikke nemt, når man skal følge statens forvirrende og ydmygende regelrytteri. Han gør imidlertid sit bedste og har endda overskud til at hjælpe den enlige mor, der også er i klemme i systemet.
Sjældent har man set skildret en kritik af velfærdsamfundets bureaukratiske bagside så stærk og gribende. Loach og hans faste manuskriptforfatter, Paul Laverty, har skabt endnu en socialrealistisk harmdirrende beretning om almindelige menneskeskæbner, der sjældent finder vej til det store lærred. Der er ingen store filmiske armbevægelser hos Loach, men det stille har også ret, når det formidler en så vigtig fortælling. Også i Danmark gælder det, som Kim Skotte skriver i sin anmeldelse i Politiken, at det er ”en tiltrængt film til tiden”.
Dørene åbnes kl. 19.00 – Cafeen er åben
Filmstart kl. 19.30
Halvvejs i filmen holdes et kvarters pause hvor Cafeen også er åben
Aftenens film er en vellykket romanfilmatisering, og både en gribende kærlighedshistorie og immigrantfortælling.
Den unge kvindelige hovedperson, Eilis, rejser fra et fattigt og udsigtsløst Irland i begyndelsen af 1950’erne, og trods hjemve lykkes det hende faktisk at skabe sig en tilværelse i New York-bydelen Brooklyn med job, uddannelse og kæreste. Eilis må imidlertid rejse hjem i forbindelse med en krise i hendes familie, og hjemstavnen lokker hende. Nu er hun jo den spændende ”amerikaner-pige”, og den søde og velhavende Jim, der før ville have været fuldkommen uopnåelig, er nu stærkt interesseret. Eilis stilles i et voldsomt dilemma mellem ”ude” og ”hjemme”.
”Brooklyn” er en bevægende og indfølt skildring af immigrantens lod. Ikke en barsk historie om nutidige pressede bådflygtninge, men den rejser alligevel relevante, tidløse spørgsmål om, hvordan man tager imod folk udefra, og om den evige splittelse og eksilfølelse, som vil plage alle, når man forlader sit hjemland for at skabe sig et nyt liv under fremmede himmelstrøg
Så er vi kommet os over den sidste fantastiske eventyrfilm – og Den gamle Biografs fantastiske 100års-jubilæum! – og skal atter se god gammeldags, realistisk voksenfilm, et kammerspil om det modne ægtepar!
Kate og Geoff har været gift i 45 år, da de pludselig konfronteres med mandens tidligere kæreste, som omkom i en gletcherspalte for et halvt århundrede siden og nu er dukket op smuk og velpræserveret i en bunke is. Er Geoffs intense erindringer om den døde eks, og Kates pludselige uventede jalousi overfor hende – en død kvinde! – en trussel mod deres vaneægteskab?
Charlotte Rampling er det sitrende, men kontrollerede midtpunkt i Andrew Haighs eminente ”45 år” om et langt og lykkeligt ægteskab, der trues af en dybt begravet hemmelighed fra fortiden. Filmen vandt en sølvbjørn i Berlin.
Vi kommer virkelig rundt i alle genrer i årets film! Aftenens er en fantastisk blanding af tre brutale eventyr flettet sammen om eviggyldige temaer som grådighed, forfængelighed, magtmisbrug og egoisme. Tre kongeriger grænser op til hinanden: De regeres henholdsvis af en sexgal konge, der kaster sig over enhver kvinde, han måtte lyste, en gold, babyhungrende dronning, der vil gøre alt for at få et barn, og en infantil konge, der lyster sig med en kæmpeloppe i stedet for at sørge for sin giftelystne datter!
Det lyder vanvittigt, og er det måske også. Men Jyllands-Postens anmelder kalder ”Tale of Tales” for et ”berusende barokt filmeventyr. Overdrevet og vanvittigt, men også rørende og tænksomt. Det svulstige og det storladne kommer helt til sin ret i dette barokke billeddigt af usete dimensioner!” Og Informations anmelder taler om ”en forunderlig og grum film – lige så meget Fellini som brødrene Grimm”. Så den er nok værd at give en chance.
Det er forår på et luksus-kurhotel i alperne, hvor berømthederne hviler ud. Film-, sport- og musikstjernerne er den moderne tids aristokrati, der har penge og berømmelse til at leve afsondret fra mængden og dermed markere, at de er noget særligt. Enere som Miss World, fodboldstjernen Maradona, Hitler-skuespilleren, en svævende yogi, et par Hollywood-divaer. Men deres følelsesliv er lige så banalt som alle andres, viser denne drillende film.
Blandt gæsterne er især de gamle snart 80-årige venner, komponisten Fred (Michael Caine) og filminstruktøren Mick (Harvey Keitel). De filosoferer om alt lige fra glemsomhed og prostatabesvær til den svære kunst ”at sige verden ret farvel”. Filmen har ikke megen handling, men en række fremragende tableauer, der både sjovt og tankevækkende viser livet frem – især konsekvenserne af de valg, man har truffet i livet!
”Filmen er fuld af humor, sort faktisk, men også alvorlig og befriende original. Den er smuk og grum – men hvorfor hedder den Youth – det må man selv se den for at finde ud af”, som Sdf-præsentationen slutter.
Filmen starter i 1961. Stephen Hawking studerer kosmologi og er kun lige fyldt 21, da han fremsætter en banebrydende teori om universets opståen. Samtidig forelsker han sig i den humaniorastuderende Jane Wilde. Men også næsten samtidig rammes Stephen af sclerosesygdommen ALS, der gradvist berøver ham al muskelkontrol og fastlåser hans geniale sind i et forvredet, ubevægeligt legeme. Den unge Hawking tror hverken på gud eller mirakler, men det gør hans kæreste. De to bliver gift og får tre børn, og mens hans krop langsomt lukker ned, går hans lysende intelligens på opdagelse i universets og den teoretiske fysiks fjerneste afkroge. Og det gør den som bekendt stadig – mirakuløst!? – i hans nuværende 73.år.
”Teorien om alting” er en mageløst smuk biografisk fortælling, en usentimental og betagende historie om fysikerens liv og ægteskab, så pålidelig, at Stephen Hawking selv har erklæret sig tilfreds. Filmen var Oscar-indstillet ( men ”Birdman” vandt!), men Eddie Redmayne vandt bedste hovedrolle-oscar’en for sin fantastiske fremstilling af Hawking.
Dørene åbnes kl 19.00
Cafe fra 19.00-19.30 samt i pausen midtvejs.
Filmstart 19.30
Som den forrige film er også denne en ”coming of age-film”, der har to kvindelige teenagere i centrum, men ellers er den dog meget forskellig. Alene den kendsgerning, at filmen forgår i 1960’ernes London og lægger meget vægt på at gengive denne historiske periode som baggrund for de to hovedpersoners dannelseshistorie.
Ginger og Rosa er bedsteveninder, begge født samme dag som atombomben faldt over Hiroshima, og den kolde krig og truslen om atomudslettelse er i højeste grad tilstede som baggrund for pigernes teenagerliv. Den kvindelige engelske instruktør, som vi husker fra hendes fremragende, men meget anderledes film end aftenens, Orlando og Tango Lesson fra 90’erne, er jævngammel med pigerne, og tidsbilledet præges af selvbiografiske træk. Der skal ryges cigaretter, blaffes, kysses og gøres oprør mod forældregenerationen. Der skal spilles jazzmusik og gås atommarch.
Filmen er både et ”fornemt portræt af den første efterkrigsgeneration” (som mange af filmklubbens ældre medlemmer sikkert kan genkende!) og ”en næsten tidløs film, der ligeså vel kunne have udspillet sig i dag med frygtkomponenterne erstattet af nogle andre, og som griber sit publikum med ungdommelig angst og skønhed”, som anmelderen i Jyllandsposten slutter.
Klip Anders Refn
Gode film og god mad passer sammen. Vi fortsætter vores tradition med to film og middag. Tilmelding er nødvendig senest onsdag d. 11 november på tlf. 4057 8804 eller 5885-5209. Man er naturligvis velkommen til at se begge film eller blot den ene. Med/uden spisning.
Eftermiddagens og aftenens film er meget forskellige, men begge er rørende og varme og morsomme fortællinger om mennesker, der søger tilbage i deres historie, samtidig med at de lever stærkt i deres nutid.
Kl. 16.00 vises Philomena der fortæller den sande og gribende historie om den ældre kvinde, der i al hemmelighed har søgt efter den søn, hun som teenager fødte i Irland, og som den katolske kirke tvang hende til at bortadoptere til USA. Hun får uventet hjælp af en kynisk og garvet journalist, og gennem filmen kommer de to til at udgøre et meget umage makkerpar i jagten på en nu voksen mand, der kun kendes som baby Anthony. Deres fælles eftersøgning udvikler sig til en dannelsesrejse for dem begge, fuld af humor og kontraster. Den bringer dem ikke bare tættere på sandheden om sønnens skæbne, men også på flere af livets store spørgsmål.
Judi Dench er dybt rørende som den tilsyneladende ordinære irske kvinde med den frygtelige hemmelighed, og Stephen Frears har skabt en dejlig film, ”for det er ikke tit, at den svære kunst at skabe vittigt og velspillet feelgood-drama med en vedkommende klangbund klinger så rent som her”, som Informations anmelder slutter.
