Motocykeldagbog

19. sæson i Gørlev Filmklub starter kun 10 dage efter vores store filmfestival på Kalundborgegnen, og vi håber ikke I, kære medlemmer, er helt væltet omkuld af dens store udbud af kvalitetsfilm. Snarere stimuleret og sultne efter mer! For der er simpelthen så mange gode film, som vi så gerne vil vise jer!
Sæsonens første film er bygget på Ernesto Che Guevaras dagbog fra hans og vennen Albertos ungdomsrejse gennem Sydamerika. Men hvis man tror, filmen blot er en hyldest til ikonet og legenden Che, så tror man fejl, for egentlig er det ikke Che og Alberto, der er filmens hovedpersoner, men de mennesker, de to møder på deres rejse: De udbyttede, de fattige minearbejdere, de spedalske, indianerne, kvinderne…og hele det forunderlige sydamerikanske kontinent. Filmen skildrer en ”dannelsesrejse” for de to unge mænd, og man forstår at her lægges kimen til den senere revolutionære oprører.
Det er altså denne forandring hos de to unge mennesker – og det der skaber den! – som filmens instruktør har lagt vægten på. Det er der kommet en forjættende ”road-movie” ud af, ”og man bliver glad, varm og opstemt af denne herlige film og ønsker straks at pakke kufferten for at komme til dette fantastiske kontinent”, som sdf’s anmelder slutter.

City of God

På sin vis er dette en sydamerikansk pendant til Scorseses ”Gangs of New York”. Det er også både en gansterfilm og en film om en bydel. Her er det Rio de Janeiros værste slumkvarter, der beskrives og på sin vis er filmens hovedperson, og titlen skal forstås blodigt ironisk, for gud synes for længst at have forladt denne bydel og overladt den til sin triste skæbne. Menneskene i den er virkelig ”på herrens mark”, og narkohandel, prostitution og væbnede røverier synes at være byens hovederhverv!
Filmen fortæller om bydelens historie fra 1960’erne og op til 80’erne, fra en tid hvor drengebanderne huserer til narkobaronerne bestemmer. Tre historier eller skæbner er vævet ind i hinanden, og fortællemæssigt er filmen fornemt komponeret. Men hvad der især slår en er dens rystende billeder, dens blanding af rå realisme og gennemæsteticeret stil. Selv om filmen skildrer en barsk og fuldkommen nådesløs, blodig virkelighed, et sted Gud virkelig har glemt, rummer den også stor poesi i sin skildring af byen og får en stor autenticitet. Måske også fordi næsten alle roller spilles af amatører og historien bygger på en sand historie.