Den brasilianske musikkritiker Clara overlevede som ung brystkræft ved at få fjernet sit ene bryst. Nu er hun 65 år gammel, enke med tre voksne børn og eneste tilbageværende beboer i boligkomplekset Aquarius, som et boligselskab er ved at opkøbe. De mangler bare at overtale Clara til at fraflytte sin lejlighed, og da de tager ufine metoder i brug, begynder Clara at slå fra sig.
Blogarkiv
Call me by your name
17-årige Elio er søn af en berømt lingvist og bor med sin familie i det skønne og solrige Norditalien, hvor de lyse dage synes at vare evigt, og havens træer bugner af modne abrikoser. Da faderens praktikant, amerikanske Oliver, bliver indlogeret i huset over sommeren, opstår der en uventet tiltrækning mellem den kunstnerisk anlagte teenager og den flotte, begavede og voksne gæst.
Motocykeldagbog
19. sæson i Gørlev Filmklub starter kun 10 dage efter vores store filmfestival på Kalundborgegnen, og vi håber ikke I, kære medlemmer, er helt væltet omkuld af dens store udbud af kvalitetsfilm. Snarere stimuleret og sultne efter mer! For der er simpelthen så mange gode film, som vi så gerne vil vise jer!
Sæsonens første film er bygget på Ernesto Che Guevaras dagbog fra hans og vennen Albertos ungdomsrejse gennem Sydamerika. Men hvis man tror, filmen blot er en hyldest til ikonet og legenden Che, så tror man fejl, for egentlig er det ikke Che og Alberto, der er filmens hovedpersoner, men de mennesker, de to møder på deres rejse: De udbyttede, de fattige minearbejdere, de spedalske, indianerne, kvinderne…og hele det forunderlige sydamerikanske kontinent. Filmen skildrer en ”dannelsesrejse” for de to unge mænd, og man forstår at her lægges kimen til den senere revolutionære oprører.
Det er altså denne forandring hos de to unge mennesker – og det der skaber den! – som filmens instruktør har lagt vægten på. Det er der kommet en forjættende ”road-movie” ud af, ”og man bliver glad, varm og opstemt af denne herlige film og ønsker straks at pakke kufferten for at komme til dette fantastiske kontinent”, som sdf’s anmelder slutter.
City of God
På sin vis er dette en sydamerikansk pendant til Scorseses ”Gangs of New York”. Det er også både en gansterfilm og en film om en bydel. Her er det Rio de Janeiros værste slumkvarter, der beskrives og på sin vis er filmens hovedperson, og titlen skal forstås blodigt ironisk, for gud synes for længst at have forladt denne bydel og overladt den til sin triste skæbne. Menneskene i den er virkelig ”på herrens mark”, og narkohandel, prostitution og væbnede røverier synes at være byens hovederhverv!
Filmen fortæller om bydelens historie fra 1960’erne og op til 80’erne, fra en tid hvor drengebanderne huserer til narkobaronerne bestemmer. Tre historier eller skæbner er vævet ind i hinanden, og fortællemæssigt er filmen fornemt komponeret. Men hvad der især slår en er dens rystende billeder, dens blanding af rå realisme og gennemæsteticeret stil. Selv om filmen skildrer en barsk og fuldkommen nådesløs, blodig virkelighed, et sted Gud virkelig har glemt, rummer den også stor poesi i sin skildring af byen og får en stor autenticitet. Måske også fordi næsten alle roller spilles af amatører og historien bygger på en sand historie.