To dage, en nat

Da fabriksarbejderen Sandra efter en depression får besked om, at hendes job ved en afstemning er sparet væk til fordel for en bonus på 1000 Euro til hver af de andre medarbejdere på den lille solcellefabrik, hun før sygdommen har arbejdet på, bryder hendes verden sammen. Opmuntret af mand og børn beslutter Sandra dog at tage kampen op og får foranstaltet, at en ny afstemning kan finde sted efter weekenden. Hun har derved, som titlen siger, to dage og en nat til at bearbejde sine kollegaer til at vise solidaritet med hende og få dem til at stemme anderledes.

Marion Cotillard, der forrige år spillede den benamputerede kvinde i ”Smagen af rust og jern”, er blændende som den skrøbelige Sandra, der vandrer fra dør til dør, for at få sine kollegers opbakning. Filmen ”er en samtidsfabel, der på indtrængende vis i Sandras insisterende skikkelse får os til at tænke på, hvad der er vigtigt i livet. Dardenne-brødrene (flere af hvis film vi har vist gennem årene her i klubben) har igen lavet en intens lille historie om almen stor problematik”.

Dørene åbnes kl 19.00
Cafe fra 19.00-19.30 samt i pausen midtvejs.
Filmstart 19.30

The Angels’ Share

Den småkriminelle Robbie skal være far og er derfor sluppet med samfundstjeneste i stedet for en fængselsdom under forudsætning af, at han holder sig ude af karambolage med loven. Ved et tilfælde opdager den unge ballademager, at han har ”næse” for whisky, og det sender ham på et eventyr med en potentielt stor gevinst.

Den nu 77-årige Ken Loach har lavet mange gode, om end barske socialrealistiske film fra den engelske arbejderklasse. Og Gørlev Filmklub har vist adskillige, My Name is Joe og Sweet Sixteen kan jeg umiddelbart komme i tanke om. Men i aftenens film er han blevet lidt mildere og frem for alt morsommere. Filmen er stadig socialrealistisk, og kan fint siges at handle om social arv, kriminalitet og ungdomsarbejdsløshed, men den er frem for alt en humanistisk og optimistisk fortælling om en ung fyr, som pludselig får den chance, han aldrig har fået før, og opdager noget, han er god til.

Englenes andel kalder man den lille mængde spiritus, som fordamper under lagring. Det er et fint udtryk, som Loach her har gjort til det poetiske omdrejningspunkt i sin hidtil luneste film.

Nymphomaniac

Søndagsarrangement. Dørene åbnes kl. 13.00 Filmen starter kl 13.30. afbrudt af en pause med cafe midtvejs. Gå ikke glip af denne filmoplevelse.

Den første af sæsonens to lange søndagsfilm er Lars von Triers vilde og poetisk og erotiske, men overhovedet ikke pornoagtige langfilm, som vi viser i den nedklippede 4 timers version ( vi vover trods alt ikke at vise filmen i hans personlige 5½ timer lange udgave! ).

Filmen følger den ca. 50-årige Joes lange rejse gennem livet. En kold aften finder den ældre charmerende ungkarl, hr Seligman, hende gennembanket i en gyde. Han tager hende med hjem for at pleje hende, mens han spørger ind til hendes liv. Joe, der selv diagnosticerer sig som nymfoman, fortæller derefter sin overdådige og saftige livshistorie til Seligman, der selv er en aseksuel bogorm.

Flertallet af anmelderne er forvirrede, men også meget imponerede, som Chr. Monggaard i Information, der kalder filmen et ”monstrum af en film, en krævende og svært definerbar blanding af mainstream og eksperiment, af en erotisk dannelsesrejse og filosofisk diskurs, af menneskelig tragedie og sort komedie….en væsentlig og fascinerende udbygning af en allerede markant filmkunstners betydelige oeuvre. Den rammer mig intellektuelt og fysiologisk, lige i hjernen, maven og skridtet, og selv om 4 timer er lang tid, er det ikke for lang tid”.

The Broken Circle Breakdown

Filmens krøllede titel henviser til ”Will the Circle be Unbroken”, en kendt gammel amerikansk salme, som den mandlige hovedperson synger med sit bluegrassband i begyndelsen af filmen. Samme dag har han mødt tatovøren Elise og inviteret hende til at se ham optræde. Sådan begynder en stor kærlighed, men den kronologiske sammenhæng falder først på plads langt inde i filmen. Først vises det ødelæggende tab, som rammer parret, da deres glæde er størst.

Belgisk countrymusik, kærlighed, kræft og spørgsmålet om en guddommelig tilstedeværelse lyder ellers som ret uforenelige størrelser, men i denne film, Belgiens Oscar-kandidat sidste år, går det hele op i en højere enhed. Det er en meget bevægende film, som to af bestyrelsesmedlemmerne i filmklubben har set og stærkt anbefaler. Jyllandsposten anmelder er enig: ”Det er simpelthen svært at finde noget som helst negativt at sige om dette stykke begavede filmkunst”, slutter hun sin anmeldelse. Den vandt også publikumsprisen ved CPH PIX.

Smagen af Rust og Ben

Endnu en fransk film, men sandelig meget forskellig fra dobbeltarrangementets to. Filmen følger en sær kærlighedshistorie mellem to meget forskellige personer: Ali er med sin femårige søn på slæb ( ja, sådan virker det, det er ikke den store kærlighed, han er i stand til at udvise!) taget til rivieraen. Han er en ureflekteret og ret afstumpet type, der lever af sine kræfter som dørmand og slagsbror. Som sådan møder han Stephanie, der er smuk , overlegen og selvsikker og lever af at tæmme råheden i form af  at dressere spækhuggere. Men en dag går det galt for hende, og det mærkelige kærlighedsforhold starter…
Filmen har fået ret så forskellige anmeldelser, men Filmland, Politiken og et par fra bestyrelsen, der så den ved en screening, er ret begejstrede. Det er en rå og uforudsigelig film om mennesker i deres drifters vold, men også ”fortællingen om kærlighed, der trodser alle ydre forhold, om skønheden bag alt det grimme, det stærke modlys, der vækker livsviljen trods modløsheden”, som Sophie Engberg Sonne skrev i sin overstrømmende anmeldelse i Politiken.

Drengen med Cyklen

Bemærk! Aftenen indledes med filmklubbens generalforsamling og dernæst vises filmen.

Vi har før vist flere af de belgiske Dardenne-brødres fremragende socialrealistiske film, ja i klubbens 18.sæson i 2004-2005 viste vi hele 3 af dem, da brødrenes film endelig blev tilgængelige i Danmark, efter at ”Rosetta” vandt de gyldne palmer i Cannes i 1999. Sidste år vandt de så atter med aftenens film juryens store pris, en film der endnu engang sætter et af deres foretrukne temaer på dagsordenen: forholdet mellem forældre og børn, og hvordan man løbende må kæmpe med at tage ansvar på den rigtige måde i den relation.

Filmen er en gribende fortælling om den 12 år gamle Cyril, som er placeret på en institution, fordi faren ikke ønsker ansvaret for ham. Men Cyril vil finde ham og er altid på farten, rastløst ledende efter kærlighed uden at vide det. Da han møder frisøren Samantha, bliver hun som en mor for ham og prøver at bringe ham på ret køl, men det er ikke let, for drengen er også et let offer for en ung, kriminel fyrs venskab. ”Ud af tristessen fødes dog et spinkelt håb, såvel for Cyril med cyklen som for filmkunstens fortsatte evne til at formidle de gode historier så simpelt og godt som her”, som Politiken slutter sin rosende anmeldelse.

In Bruges

Vi har tradition for efter årets generalforsamling ( som man altid trygt kan møde op til, for der er ingen risiko for at blive indvalgt i bestyrelsen!) at vise en sjov og skæv film, og det kan vi også love jer i år.
Byen, som vi på dansk kalder Brügge, på fransk og engelsk Bruges, er en smuk middelalderby i Flandern i Belgien. Og ”hvem fanden vil tage til Bruges”, er spørgsmålet fra den ene engelske lejemorder til den anden. Det vil de fleste gerne efter at have set filmen, men for de to lejemordere, der er blevet beordret på ”ferie” i byen efter er fejlslagent ”job” er det mere tvivlsomt. Men selv når skyderne hviler for de to hitmen, sker der ting og sager.
Filmen er en slags gangsterkomedie, ”lige dele Beckett, Tarantino og Graham Greene”, der er svær at placere. Den er både tragisk, surrealistisk og komisk, altid rap i dialogen og med fantastiske billeder af middelalderbyen af den danske fotograf Ejgil Bryld. ”In Bruges er en stemningsfuld billedfortælling, fuld af mørk latter, ægte kropsvarme, betydelig spænding og konkret moral. Den er ikke så let, som den virker, men heller ikke så tung, som man tror. Man ved aldrig, hvor man har den”, som Bo Green skriver i sin anmeldelse i Weekendavisen.

Farvel Bafana

Denne film blevvalgt som en af årets Jokere 2007-08

James Gregory er en hvid afrikaner i Sydafrika, og ser på alle sorte som undermennesker. Da Mandela bliver sat i husarrest på Robben Island, bliver det Gregorys opgave at bevogte ham. Mens årene går, bliver de to efterhånden venner og Gregory udvikler sig fra en enøjet racist til en vaskeægte humanist med stor respekt for alle sine medmennesker.

Gå og bliv den du er

Filmen skildrer Shlomos liv i Jerusalem, hvortil han er kommet fra Sudan som ni-årig i 1984 som led i den markante redningsaktion af 25.000 etiopiske jøder, de såkaldte falashaer, der ellers var sultet ihjel. Evakueringen var et samarbejde mellem amerikanske tropper og den israelske efterretningstjeneste, blev kaldt Operation Moses og i sig selv en stor succes. Men falashaerne blev ugleset og dårligt behandlet i Israel ( forestil jer hvordan Dansk Folkeparti ville reagere, hvis 25.000 arabiske ”nordbo-fætre” blev fløjet ind og tildelt statsborgerskab i Danmark overnight!)
Filmen skildrer altså hvordan livet for en af disse skæbner, Shlomo, udvikler sig i Israel. Tilmed er Shlomo slet ikke jøde, men kommet med på grund af sin snarrådige kristne mor i samme flygtningelejr, der ser chancen for sin søn, gør sig hård og puffer drengen ind i køen af udvalgte falasha-jøder. ”Gå !Lev! Bliv!” siger hun til sønnen.
Filmen bliver altså en skildring af at finde sin identitet blandt fremmede mennesker, ikke nødvendigvis som jøde, men som en mulighed for alle til alle tider, og den er netop blevet rost for medrivende at solidarisere sig med outsideren og sætte tilskueren i den fremmedes sted. ”Det er skildringen af ét livs forsøg på at være og blive, som endelig lykkes, ikke i kraft af nogen tro eller herkomst, men fordi der findes kærlighed mellem mennesker. Det er ikke en film for kyniske kræfter, men en af de mest gennemførte dannelseshistorier som er fortalt i nyere tid”, som Bo Green  slutter sin rosende anmeldelse i Weekendavisen.