Den kvindelige franske instruktør med de danske aner har lavet en endnu bedre film end den, hun slog sit sære navn fast med for nogle år siden, skilsmissefilmen Dagen i morgen.
I Bergmans ø er det amerikanske filmskaberpar Chris og Tony taget på ”skrive-retreat” på Fårø, den lille ø nord for Gotland, som den store svenske instruktør, Ingmar Bergman, gjorde til sit hjem, og hvor han lavede mange af sine berømteste film. Som dagene går inspireres især Chris af den mytiske ø og Bergmans film- og kærligheds-verden, og i næsten halvdelen af filmen fortæller hun manden om den film om brændende, ung kærlighed, som hun er blevet inspireret til – og vi ser den i indspillet form som film i filmen.
Bergmans ø er en meget raffineret og seværdig film om kærlighedens forskellige former, inspireret af Bergman fra Sommernattens smil til Scener fra et ægteskab. Den er desuden blændende spillet, især af de to kvindelige hovedpersoner, og med et vidunderligt lydspor.
Dette er den 4. film af den spændende mexicanske instruktør, og den anden vi viser i klubben. I 2008-9 viste vi hans fremragende Oscarnominerede og Bodilvindende Babel.
Biutiful ( en bevidst fejlstavning af det engelske ord for smuk, beautiful ) foregår i den spanske storby Barcelona, der i filmen er langt fra Gaudi , men tværtom tager sig ud på det grimmeste. Hovedpersonen lever af tusk, af at ”fikse” noget for indvandrere, kinesiske spekulanter, afrikanske gadesælgere og lignende. Samtidig søger han at være en god og kærlig far for sine to børn, som hans maniodepressive kone ikke kan passe. Det er slemt nok, men det bliver værre, da han får en dødsdom over sig i form af en kræftdiagnose og derfor må nå at ”fikse” alt for børnenes skyld inden sin død.
Filmen viser en både personlig og global elendighed med en visuel kraft, der er blevet meget rost og som næsten lægger en magisk tone ud over historien, og hovedpersonen spilles af en umådelig stærk og gribende Javier Bardem.
