The kindness of strangers

28.4.2022  Sæsonafslutning med kort generalforsamling inden filmen

The Kindness of Strangers 

Ved et tilfælde slutter vi af med to film med samme udgangspunkt: De er begge lavet af kvinder og tager udgangspunkt i et voldeligt ægteskab. Og begge fortæller gribende historier om menneskelig godhed i en ond verden.

I Lone Scherfigs ny film følger vi forskellige ”tilfældige” personer, der i et koldt og barsk New York møder hinanden. Den første er Clare, der som sagt flygter til byen for i dens menneskemylder at finde beskyttelse mod den voldelige ægtemand. Hun møder Marc, netop løsladt fra et andet fængsel, og derefter andre fortabte sjæle i andre former for nød og krise. En forfalden, tidligere glamourøs restaurant danner rammen om dette ”ensembledrama”. Her flettes karaktererne ind og ud af hinandens liv, mens de lidt efter lidt opdager, at deres håb og redning ligger i mødet med andre medmennesker.

Filmen viser betagende smukt, at tilfældige sammentræf og øjeblikke af kærlighed kan få overraskende og opløftende følger. En stærk og varm film!

Erna i krig

Erna i krig

I foråret 1918 under 1.verdenskrig er Tyskland trængt og har brug for alle sine unge mænd i skyttegravene. Også de nordschlesvigske, altså sønderjyderne, som for de dansksindedes vedkommende jo slet ikke opfatter krigen som deres. Den enlige mor Erna vil gøre hvad som helst for at beskytte sin lettere retarderede søn, og forklædt som mand drager hun med Kalle i krig, da også han indkaldes.

Det er grundhistorien i det sønderjyske makkerpar Erling Jepsen og Henrik Ruben Genz’ ny film. Denne gang har instruktøren dog forvandlet den finurlige tone i Jepsens forfatterskab til det mere alvorlige. Han har med Ekko’s og Politikens anmelder ”gjort den skæmtsomme skrøne til den semitragiske skæbnefortælling”. Ja, faktisk er det blevet en repræsentativ og glimrende krigsfilm om sønderjydernes ufrivillige deltagelse i 1. verdenskrig. Og så spilles Erna jo eminent af Trine Dyrholm, ”i hvis ansigt, der sker mere end på alverdens slagmarker”, som Berlingerens anmelder skriver.

Druk

Anden film, klokken ca. 20.00:

Druk

 Efter maden ser vi den danske Oscar-vinder, Thomas Vinterbergs Druk.

Bestyrelsen synes ikke vi kunne komme uden om at vise den. Det er trods alt en af verdens fornemste filmpriser, den har vundet, selv om vi faktisk er ganske delte i vores vurderinger af filmen.

Filmen skildrer en gruppe midtvejs-kriseramte, mandlige gymnasielærere, der kommer på den ide at afprøve en norsk psykiaters teori om, at mennesket for at agere optimalt bør være alkoholpåvirket. De begynder altså at drikke i hverdagen. Det er grundideen i filmen. Og mange, nok mest mænd, kan da sagtens genkende den tanke, at de ved bestemte lejligheder, hvor de har haft en lille skid på, også har været mere vellykkede i deres samvær med andre mennesker, fået omgivelserne til at le, charmeret damerne etc. Kort sagt, været en bedre udgave af sig selv! Thomas Vinterberg opfatter selv filmen ” som en hyldest til berusende livsudfoldelse”.

Er I enige? Døm selv! Se eller gense den! Det er under alle omstændigheder en meget spændende og velspillet film.

Undtagelsen

Undtagelsen

 

Aftenens film blev valgt af medlemmerne som jokerfilm sidste år, men blev aflyst som følge af corona-nedlukningen. Den skal vi naturligvis se alligevel i år!

Den er en filmatisering af Christian Jungersens mesterlige roman af samme navn fra 2004 og veksler mellem at være et kammerspil-lignende psykologisk drama og en international thriller. Altså mellem 4 kvinders intriger mod hinanden på et kontor og det tyvene århundredes værste folkedrab. Bogens og filmens formål er at vise at der ikke er nogen forskel hvad angår ondskaben i begge verdener. Forbindelsen mellem de to verdener består i, at kontoret, hvor de 4 kvinder er ansat, tilhører Dansk center for Information om Folkedrab.

Det er altid svært at få alle en romans intentioner med i en film, og det gælder også her, men castingen af og skuespillet af de fire kvindelige hovedroller gør Undtagelsen til en yderst seværdig filmatisering, selv om man, som Sdf’s anmelder skriver, ”forlader biografen fyldt med en følelse af ubehag efter mødet med så megen ondskab”.

Falling

Falling

 

Aftenens film viser mødet mellem John Petersen, der bor med sin mandlige samlever og deres adoptivbarn i Californien, og hans far, der er landmand fra Midtvesten, men ikke længere kan passe sin gård og derfor hentes af sønnen med henblik på at finde en beskyttet bolig til ham nærmere på. Det bliver ikke noget vellykket møde, for faderen er i sin begyndende demens både forvirret og grov og vulgær i sit bøssehad og i sin afstandtagen til alle former for afvigelser fra hans konservative normer.

Den dansk-amerikanske multi-talentfulde Viggo Mortensen har lavet en film, hvor han både er instruktør, manuskriptforfatter og spiller den ene hovedrolle som John. Det er på en gang en meget personlig film om forholdet mellem en gammel, halvdement far og hans midaldrende søn, og samtidig en film, der tydeligt viser det moderne Amerikas splittede tilstand. Som i Viggo Mortensens tidligere film, vi har vist i klubben: I Captain Fantastic var det opdragelsesmetoderne og livsstils-forskellene, i Green Book var det halvtredsernes racemæssigt splittede USA, her går splittelserne på kryds og tværs, men lige dybe.  Det er et voldsomt drama.

Madklubben

Velkommen tilbage i Gørlev Filmklub!

Velkommen til en gratis forsmag på den ny 35. sæson 2021-22, som starter næste torsdag.

Velkommen til den udskudte generalforsamling i den gamle, mærkelige corona-sæson 2020 -21. Formand og kasserer vil kort berette om hvordan det gik.

Og så
Velkommen til en ny dansk komedie, der fik en uretfærdig modtagelse pga. lukkede biografer i fjor. Den handler om tre aldrende veninder, der alle har deres lig i lasten, og som tager på kokkekursus i Italien. For som den debuterende instruktør siger: ”Jeg vil huske publikum på, at det aldrig er for sent, ligegyldig hvor gammel man er. Inspirere dem til at kaste sig ud, hvor de ikke kan bunde. Og vigtigst af alt – aldrig glemme deres venskaber!”

Når veninderne er Kirsten Lehfeldt, Kirsten Olesen og Stina Ekblad kan det ikke undgå at blive andet end inspirerende, livsklogt og sjovt!

 

En hvid hvid dag

En hvid, hvid dag
Island brillerer på filmområdet i disse år. Også på krimiområdet, som aftenens film velsagtens må rubriceres under, selv om den mest fremstiller en mands traumebearbejdning.

Filmen skildrer en politimands liv efter hans kones død ved en trafikulykke. Han lukker sig inde og vil ikke tale om sit tab, men tingene ændrer sig, da han under oprydningen af konens efterladenskaber opdager, at hun har været ham utro.

”Med En hvid, hvid dag gør den unge instruktør et uudsletteligt indtryk og indtager sin plads blandt europæisk films største talenter. Han har her begået en lille perle af en ”traume-krimi”, der lydefrit opnår harmoni mellem kunstnerisk udtryk og engagerende fortælling”, som filmtidsskriftet Ekkos anmelder slutter sin rosende omtale af filmen.

Krudttønden

Krudttønden
Spillestedet på Østerbro, som har givet navn til aftenens film, kender vi jo bedst som stedet, hvor Danmarks hidtil eneste terrorangreb tog sin begyndelse. Manuskriptforfatter og instruktør Ole Chr. Madsen har lavet filmen herom, ligesom Erik Poppe gjorde for Norges endnu værre terrorangreb i Oslo og på Utøya, som vi viste i filmklubben sidste år. Begge film er sobre og taktfulde i deres fremstilling trods deres forfærdelige emne.

I aftenens film er formålet så tydeligt at skabe et præcist og overskueligt billede af, hvordan landet lå og byen så ud, da skuddene faldt. Skiftet mellem lange talescener og korte sekvenser, mellem selskaber i middelklassehjem og overvågningsbilleder af det danske parallelsamfund, skaber både filmisk fremdrift og virkningsfulde personportrætter. Det er på en gang ”en respektfuld og rasende film”, som Sdf’s anmeldelse så originalt slutter.

Onkel

ONKEL
Ude på landet i et næsten dokumentarisk setup arbejder den unge Kris og hendes invalide onkel, som hun hjælper på gården. Hun er splittet mellem udlængsel og loyalitet overfor det sidste familiemedlem, hun har tilbage. Den lokale dyrlæge vækker hendes gamle gymnasiedrømme om at studere til dyrlæge, og en ung mand fra kirkekoret hendes kærlighedsdrømme i dette bevægende drama om at være tilstede i livet.

Vi viste Frelle Petersens stærke debutfilm ”Et hundeliv” om to teenagepigers liv i under- og udkantsdanmark i filmklubben i sæson 2017-18.  Instruktørens anden film er også hentet derfra, ja instruktøren har endda i en periode boet og arbejdet på gården i Sønderjylland, som filmen foregår på, og endog hentet sine skuespillere indenfor en omkreds af 15 km, så de sprogligt fremtrådte autentiske. ”Det er en stille, langsom film, der kryber ind i en, og der bliver den siddende”, som Sdf’s anmelder slutter.

En helt almindelig familie

En helt almindelig familie
Aftenens film er en stærk, dansk debut om et kontroversielt emne, og den viser samtidig, hvor langt vi er kommet de sidste 2o år i kønsdiskussionen. Filmen handler nemlig om et kønsskifte, og om hvordan ægteparret Helle og Thomas bliver til Helle og Agnete hver for sig. Det er en familiehistorie set gennem den 11-årige Emmas øjne. Farens hormonelle selvrealisering er en rystelse, der skaber nye brudflader og alliancer i familien. Emma føler, at hun mister faren, hvorimod den ældste datter i konfirmationsalderen oplever, at hun nu har fået en åndsfælde i kvindelige udtryksformer.

Det er et gribende hverdagsdrama om, hvordan man skal tackle det, når spillets regler pludselig laves om. Og Mikkel Boe Følsgaard er fremragende i den svære rolle som Thomas/Agnethe.