Falling
Aftenens film viser mødet mellem John Petersen, der bor med sin mandlige samlever og deres adoptivbarn i Californien, og hans far, der er landmand fra Midtvesten, men ikke længere kan passe sin gård og derfor hentes af sønnen med henblik på at finde en beskyttet bolig til ham nærmere på. Det bliver ikke noget vellykket møde, for faderen er i sin begyndende demens både forvirret og grov og vulgær i sit bøssehad og i sin afstandtagen til alle former for afvigelser fra hans konservative normer.
Den dansk-amerikanske multi-talentfulde Viggo Mortensen har lavet en film, hvor han både er instruktør, manuskriptforfatter og spiller den ene hovedrolle som John. Det er på en gang en meget personlig film om forholdet mellem en gammel, halvdement far og hans midaldrende søn, og samtidig en film, der tydeligt viser det moderne Amerikas splittede tilstand. Som i Viggo Mortensens tidligere film, vi har vist i klubben: I Captain Fantastic var det opdragelsesmetoderne og livsstils-forskellene, i Green Book var det halvtredsernes racemæssigt splittede USA, her går splittelserne på kryds og tværs, men lige dybe. Det er et voldsomt drama.
En hvid, hvid dag
Island brillerer på filmområdet i disse år. Også på krimiområdet, som aftenens film velsagtens må rubriceres under, selv om den mest fremstiller en mands traumebearbejdning.
Filmen skildrer en politimands liv efter hans kones død ved en trafikulykke. Han lukker sig inde og vil ikke tale om sit tab, men tingene ændrer sig, da han under oprydningen af konens efterladenskaber opdager, at hun har været ham utro.
”Med En hvid, hvid dag gør den unge instruktør et uudsletteligt indtryk og indtager sin plads blandt europæisk films største talenter. Han har her begået en lille perle af en ”traume-krimi”, der lydefrit opnår harmoni mellem kunstnerisk udtryk og engagerende fortælling”, som filmtidsskriftet Ekkos anmelder slutter sin rosende omtale af filmen.
Krudttønden
Spillestedet på Østerbro, som har givet navn til aftenens film, kender vi jo bedst som stedet, hvor Danmarks hidtil eneste terrorangreb tog sin begyndelse. Manuskriptforfatter og instruktør Ole Chr. Madsen har lavet filmen herom, ligesom Erik Poppe gjorde for Norges endnu værre terrorangreb i Oslo og på Utøya, som vi viste i filmklubben sidste år. Begge film er sobre og taktfulde i deres fremstilling trods deres forfærdelige emne.
I aftenens film er formålet så tydeligt at skabe et præcist og overskueligt billede af, hvordan landet lå og byen så ud, da skuddene faldt. Skiftet mellem lange talescener og korte sekvenser, mellem selskaber i middelklassehjem og overvågningsbilleder af det danske parallelsamfund, skaber både filmisk fremdrift og virkningsfulde personportrætter. Det er på en gang ”en respektfuld og rasende film”, som Sdf’s anmeldelse så originalt slutter.
ONKEL
Ude på landet i et næsten dokumentarisk setup arbejder den unge Kris og hendes invalide onkel, som hun hjælper på gården. Hun er splittet mellem udlængsel og loyalitet overfor det sidste familiemedlem, hun har tilbage. Den lokale dyrlæge vækker hendes gamle gymnasiedrømme om at studere til dyrlæge, og en ung mand fra kirkekoret hendes kærlighedsdrømme i dette bevægende drama om at være tilstede i livet.
Vi viste Frelle Petersens stærke debutfilm ”Et hundeliv” om to teenagepigers liv i under- og udkantsdanmark i filmklubben i sæson 2017-18. Instruktørens anden film er også hentet derfra, ja instruktøren har endda i en periode boet og arbejdet på gården i Sønderjylland, som filmen foregår på, og endog hentet sine skuespillere indenfor en omkreds af 15 km, så de sprogligt fremtrådte autentiske. ”Det er en stille, langsom film, der kryber ind i en, og der bliver den siddende”, som Sdf’s anmelder slutter.
En helt almindelig familie
Aftenens film er en stærk, dansk debut om et kontroversielt emne, og den viser samtidig, hvor langt vi er kommet de sidste 2o år i kønsdiskussionen. Filmen handler nemlig om et kønsskifte, og om hvordan ægteparret Helle og Thomas bliver til Helle og Agnete hver for sig. Det er en familiehistorie set gennem den 11-årige Emmas øjne. Farens hormonelle selvrealisering er en rystelse, der skaber nye brudflader og alliancer i familien. Emma føler, at hun mister faren, hvorimod den ældste datter i konfirmationsalderen oplever, at hun nu har fået en åndsfælde i kvindelige udtryksformer.
Det er et gribende hverdagsdrama om, hvordan man skal tackle det, når spillets regler pludselig laves om. Og Mikkel Boe Følsgaard er fremragende i den svære rolle som Thomas/Agnethe.
Denne aften starter med en kort generalforsamling for sæson 33
Herefter vises det danske drama ‘Dronningen’ handler om Anne, der på overfladen lever det perfekte liv med en stor karriere og et lykkeligt ægteskab med manden Peter og deres to døtre.
Det hele ændrer sig dog drastisk, da Anne indleder en affære med sin 17-årige stedsøn Gustav, og langsomt bliver viklet ind i et spind af løgne og bedrag.Derved risikerer Anne alt, hvad hun har kært. Men hvor langt er hun egentlig villig til at gå? Hun må gøre op med sig selv, hvilket slags menneske hun er – og tage de fatale konsekvenser.
‘Dronningen’ er instrueret af May El-Toukhy (Lang historie kort) og har Trine Dyrholm i den bærende titelrolle.
Filmen har fået stor international opmærksomhed. Således vandt den både publikumsprisen på Sundance Film Festival 2019 samt hovedprisen, publikumsprisen og skuespiller-prisen på Göteborg Film Festival.
Ser du månen, Daniel er historien om en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid. Hovedpersonen er den unge danske freelancefotograf Daniel Rye, der sad 398 dage som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien sammen med flere andre udlændinge, bl.a. den amerikanske journalist James Foley. I filmen følger vi Daniels kamp foroverlevelse i fangenskab, hans venskab med James og hvordan hans familie hjemme i Danmark håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Midt i krisen står den danske gidselforhandler Arthur, der får en afgørende rolle i befrielsen af Daniel.
Ser du månen, Daniel er en dansk filmatisering af Puk Damsgårds bestseller fra 2015 af samme navn.
Særarrangement “Ingen skal sove” m/ gæster og oplæg.
Gørlev filmklub har fornøjelsen at kunne tilbyde en helt speciel oplevelse.. Swulli film m/ ophav i Århus har lavet en film. “Ingen skal sove” Og den vil de gerne vise i Gørlev til et arrangement for vores medlemmer og nogle af dem er inviterede gæster.. Her vil i få et oplæg og præsentation af filmen af Filmens instruktør og nogle af skuespillerne.. Derpå se filmen og bagefter vil der være en spørgerunde med spørgsmål om filmen og dens production.
Marie er fanget i et manipulerende forhold med kæresten Jonas. Han har lovet hende, at de skal rejse bort og starte på et nyt liv, men i virkeligheden er de på flugt fra nogle af Jonas mindre fine venner. De ender på en øde-liggende gård, hvor en lille autonom gruppe lever isoleret fra resten af samfundet, uden teknologiske distraktioner og efter helt egne regler og værdier, udstukket af den karismatiske leder Eliot.
Deres overstrømmende åbenhed vækker i første omgang Maries mistro, men efterhånden betages hun som de andre beboere af Eliots væsen og hans darwinistiske filosofi, der hjælper hende til at gennemskue Jonas og hans svagheder. Men Marie er gået fra asken til ilden, og bag Eliots ord om frihed og selvforsørgelse ligger en endnu strammere kontrol, der kommer til at sættes alles kamp for overlevelse på spil.
film trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=4ejfiO1XJXE
Da vi har begrænset antal pladser og vi ikke ønsker at nogle må køre forgæves. VIL VI GERNE HAVE TILMELDING!!!
Følg link til billetsalg her i begivenhedden.
(Filmklubmedlemmer får rabat hvis de bestiller via Email)
dette link til Billletsalg
Trofaste medlemmer af Gørlev Filmklub kan sikkert tænke sig til, at aftenens film, ligesom Utøya, har givet anledning til stor diskussion og uenighed i bestyrelsen under årets filmvalgmøde. Her drejer det sig om filmens ubehagelige vold, der får nogle til at fravælge den. Modsat kan man hævde, at Lars von Trier uden tvivl er Danmarks mest betydelige originale filmskaber, og at vi har vist de fleste andre af hans film gennem tiden, så burde hans nyeste værk ikke kunne vises i en filmklub, der vil kalde sig seriøs? Det sidste synspunkt vandt, kan I forstå, men nu er medlemmerne præsenteret for det andet – og advaret!
I filmen møder vi Jack, der aldrig blev arkitekt, så han kunne bygge sit eget hus, men i stedet blev seriemorder, der betragter de 5 mord, han begår over en årrække som sit kunstværk. Han må kaldes psykopat, men også en charmerende, egoistisk narcissist. Lige som navnebroren Jack the Ripper fotograferer han sine ofre og sender dem til en avis, og han fører diskussioner om sit ”kunstværk” med Hr. Verge, som repræsenterer romantikkens kunstsyn om det gode, det sande og det skønne. Grusomheden og sadismen afløses her af sort humor, så man med Sdf’s anmelders ord ”er ubehageligt underholdt – på trods”.
