Filmen er en ret tro filmatisering af Haruki Murakamis, den berømte japanske forfatters ”kult-roman” af samme navn fra 1987. Det er en kærlighedsroman, der foregår i 60’erne, jvf Beatles-klassikeren, der har givet bog og film navn: ”I once had a girl, or should I say, she once had me”. Den handler om unge menneskers svære forhold til kærligheden. Fortælleren i dette japanske modstykke til vores egen ”Den kroniske uskyld” er en lidt indelukket bogorm Watanabe, der er splittet mellem den sårbare Naoko og den anderledes udfarende Midori, alt imens hans bedste ven går ubekymret og succesfyldt til kvinderne.
Det er den første og hidtil eneste bog af Murakami, der er filmatiseret, og det er den vietnamesiske filminstruktør Tran Anh Hung, der har fået lov til det af forfatteren. Ham kender vi fra ”Duften af den grønne papaya” ( som vi vist aldrig fik vist i filmklubben). Og det er efter alle anmelderes mening et heldigt valg, for filmen er blevet ”betagende smuk” og ifølge Sdf’s egen anmelder ”et dybt betagende mesterværk, hvor han meget fint beskriver kærligheden mellem unge mennesker og den smerte, det medfører”.