På sin vis er dette en sydamerikansk pendant til Scorseses ”Gangs of New York”. Det er også både en gansterfilm og en film om en bydel. Her er det Rio de Janeiros værste slumkvarter, der beskrives og på sin vis er filmens hovedperson, og titlen skal forstås blodigt ironisk, for gud synes for længst at have forladt denne bydel og overladt den til sin triste skæbne. Menneskene i den er virkelig ”på herrens mark”, og narkohandel, prostitution og væbnede røverier synes at være byens hovederhverv!
Filmen fortæller om bydelens historie fra 1960’erne og op til 80’erne, fra en tid hvor drengebanderne huserer til narkobaronerne bestemmer. Tre historier eller skæbner er vævet ind i hinanden, og fortællemæssigt er filmen fornemt komponeret. Men hvad der især slår en er dens rystende billeder, dens blanding af rå realisme og gennemæsteticeret stil. Selv om filmen skildrer en barsk og fuldkommen nådesløs, blodig virkelighed, et sted Gud virkelig har glemt, rummer den også stor poesi i sin skildring af byen og får en stor autenticitet. Måske også fordi næsten alle roller spilles af amatører og historien bygger på en sand historie.