Paterson

Om denne film, som vi slet ikke kender, vil vi blot citere – og stole på! – Sdf’s formand, der skriver:

”Paterson er en perle af en film. Vi følger i syv dage hverdagen for buschaufføren Paterson, der bor i byen af samme navn. Han står op hver morgen, kysser sin smukke kæreste og går på arbejde, hvor han dels samvittighedsfuldt kører sin rute, dels skriver poesi om hverdagens små lyse øjeblikke. Han kommer hjem, går tur med hunden, spiser kærestens hjemmelavede mad og hører på hendes drømme om fremtiden. Det er en film næsten uden plot. Det er en poetisk og underfundig film, der hylder det stille intense liv, og som gør en glad og skærper ens opmærksomhed overfor nærværet i nuet. Jim Jarmusch fortæller selv, at han er blevet inspireret af digteren Ron Pagett, hvis digte bruges i filmen. Man tænker uvilkårligt på Dan Turell, der også ”holdt mest af hverdagen”. Paterson er selve den vidunderlige hverdag”.

Dørene åbnes kl. 19.00 – Cafeen er åben
Filmstart kl. 19.30
Halvvejs i filmen holdes et kvarters pause hvor Cafeen også er åben