De tre brødre Francis, Peter og Jack har ikke haft kontakt med hinanden i lang tid. For at komme nærmere på hinanden, beslutter de at tage på en togtur gennem Indien, en spirituel rejse så at sige, også for at finde deres forsvundne mor, der er gået i kloster ved Himalayabjergenes fod.
Det bliver begyndelsen til et meget morsomt og skørt eventyr fuld af overraskelser og uheld, men også til et dybere og fornyet forhold mellem brødrene. Den i grunden alvorlige historie fortælles med et glimt i øjet og er ofte ret ”syret”, hvilket gør filmen meget charmerende. Og så udspiller den sig i det mest farvestrålende og eksotiske Indien, man kan forestille sig, men som filmens skaber siger: ”Sådan er Indien bare! Det er det mest livfulde sted, jeg nogen sinde har været. Der er farver overalt. Det giver filmen en magi, der egentlig bare var der, da vi kom vadende ind”. Det er i dette farveorgie han planter sine tre neurotiske brødre. ”Man fornemmer klart, at denne forunderlige togtur hører til de rejser, som på godt og ondt bliver hængende i hukommelsen meget længe”, som Ebbe Iversen slutter sin rosende anmeldelse.