Denne poetiske og charmerende komedie kommer hertil overøst med priser – bl.a. prisen som bedste europæiske film i 2001 (EU’s svar på Oscar’en!). Og det er også en dejlig film om den smukke og mærkelige pige Amélie. Hun har som barn levet isoleret, fejldiagnostiseret af sin verdensfjerne lægefar og hjemmeundervist af sin neurotiske mor. Men det er som voksen vi følger den dejlige pige, der af forskellige grunde beslutter sig til at tage skæbnen i egen hånd og agere forsyn og indgreb i sine medmenneskers liv. Men hele tiden i det skjulte. Umiddelbart ligner det tilfældigheder når mennesker i hendes nærhed finder sammen, får nyt mod på livet eller blot lever lykkeligere, men i virkeligheden er det den gode fe Amélie der trækker i trådene – mens hun i øvrigt passer sit arbejde på en parisisk café. I anden del af filmen kommer hun i forbindelse med den unge mand Nino, der trods sit arbejde i en pornobutik har et rent hjerte og vækker Amélies blødeste følelser i en sådan grad at hun får travlt med at arrangere ikke bare andre menneskers lykke, men også sin egen. Men det er ikke en film der kan genfortælles, men som må opleves for sit fantastiske, ja magiske univers og på grund af Audrey Toutous helt vidunderlige skuespil, hendes smukke store øjne i det skrøbelige ansigt. Filmen er et af den slags små mirakler, man ikke kan undgå at falde for, en hverdagsfabel med humor og kærlighed.