Clausens  nyeste film fortæller historien om John, der sidder i spjældet, men har en plan. Selv om han aldrig har gået meget op i farrollen, vil han til sin søns bryllup, for det betyder udgang med ledsager, og her vil han så stikke af! Ledsageren er den naive og bonderøvsagtige fængselsbetjent Bo, så det skulle i Johns optik være en smal sag. Men intet går naturligvis efter planen. Familiefesten får masser af uforudsete følelser op i den hårdkogte Vesterbrodreng, og Bo er heller ikke helt så dum, som han ser ud til.
Det er på en gang en rigtig Clausen-film – vi husker de sidste ”Slip hestene løs” og ”Villa Paranoia”, begge vist her i klubben – med Clausen selv i hovedrollen og her oven i købet spillende en parodi på Clausen selv. Det er bevidst nostalgisk folkekomedie – og skideskægt! Men ved at få os til at hygge os med Clausen og Nulle og Helle Fastrup og Ditte Gråbøl lykkes det instruktøren Clausen at tage os grundigt ved næsen. Filmen viser sig faktisk ikke at være en folkekomedie, men snarere en afklædning af genren, hvor den stovte kliché om gadedrengen fra folkedybet afslører et fallitbo af dimensioner. Så filmen bliver på en gang en kliché og en dementi. Som Weekendavisens anmelder skriver, efterlader ”Ledsaget udgang” en besk eftersmag: ”Misantropien er syrlig som farvede bolsjer, og man går hjem med en kulde i maven. Det klæder filmen, skønt man griber sig selv i at savne folkloren”.