Ian McEwans roste roman er blevet filmatiseret, og filmen er blevet lige så rost og vellykket. Filmanmelder Søren Vinterberg indleder sin anmeldelse med at spørge, om dette virkelig kan være muligt, og ”Ja. Denne intelligente, foruroligende, suverænt spillede og slet og ret gribende kærlighedstragedie over McEwans bestsellerroman viser det”.
Historien beretter om Briony, der i 1935 som forkælet 12-årig og som offer for sin egen løbske fantasi, af jalousi begår sit livs fejltagelse med en falsk voldtægtsanklage mod storesøsterens store kærlighed, og dermed spolerer såvel sit eget som søsterens og kærestens liv. Hvordan tage ansvar for og sone en sådan skyld? Det er hvad filmen forsøger at besvare på baggrund først af verdenskrigens helvede, hvor Briony som sygeplejerske trøster døende soldater, og senere som aldrende skribent, hvor hun stadig må stille samvittighedsspørgsmålet, om en så stor synd med så monumentale omkostninger kan sones, og i givet fald hvordan.
Svaret må man selv se i denne glimrende og seværdige filmatisering.