Risskov, 1980erne. Jens vokser op i parcelhus med to storebrødre, en sød mor og en streng far, Uffe, der er tidligere soldat. Nu er Uffe en noget uortodoks psykolog, der forlanger at blive tituleret Gud af sine børn. Da Uffe bliver syg, beslutter han at skrive sine erindringer, opildnet af hans loyale patienter. Med tiden bliver hans tyranni for meget for de tre sønner, og et opgør er uundgåeligt.
Blogarkiv
Steppeulven
Ole Christian Madsen tegner i denne film et fascinerende portræt af en af de store gåder i dansk musikhistorie, Eik Skaløe, der brændte så klart og døde i en alder af bare 25 år.
Eik møder den unge fredsaktivist Iben Nagel Rasmussen og forelsker sig hovedkulds. Men Iben er barn af tiden og tager parolerne om fri kærlighed og sex alvorligt. Hun fornægter den personlige ejendomsret og vil ikke nøjes med én mand. Som i et klassisk trekantsdrama indleder han derfor en kamp for at vinde hendes kærlighed. Som poet og sanger besynger han konstant sin kærlighed til hende, men må til sidst erkende sit nederlag. I 1968 rejser han uden sin elskede Itsi Bitsi til Nepal, drømmenes land i øst, en rejse han aldrig vender hjem fra.
Man er som sædvanligt velkommen til enten en af filmene eller begge film med eller uden middag imellem.
Bemærk DOBBELTFILM-ARRANGEMENT Lørdag d 28. januar
med mulighed for spisning imellem de to film.
Dørene åbnes kl 15.30
Cafe fra 15.30-16.00 samt i pausen midtvejs.
1. Filmstart 16.00 “Kollektivet”
og
2. filmstart kl. 20.00 ” Steppeulven”
Kunsten at græde i kor
Det er altid til diskussion i bestyrelsen, om vi skal vise de mest omtalte og roste film fra forrige sæson, for mange har jo netop derfor nok set dem i den ”rigtige” biograf. Men dels holder gode film jo næsten altid til gensyn, dels har vi erfaring for, at medlemmer decideret ”regner med os” og venter til den pågældende film kommer i klubben.
En sådan film er sidste års prisvindende filmatisering af Erling Jepsens roman. Den debuterende instruktør Peter Schønau Fogs udgave af den 11årige Allans trængsler i det sønderjyske er poetisk dansk socialrealisme, der ikke er set bedre i mange år.
Allans far er en fantastisk begravelsestaler, og ikke et øje er tørt, men hjemme er far ikke sentimental, men selvoptaget, brutal og småpsykopatisk, der med sine krav om betingelsesløs kærlighed driver moren til at spise sovepiller, den ældste søn ud af huset til Sønderborg og de to yngste børn til at forsøge at dække fars behov og gøre ham ”glad”.
Det er en kulsort og meget dansk tragi-komedie om en mildt sagt dysfunktionel sønderjysk familie, båret frem af fremragende skuespilpræstationer både i børne- og voksenrollerne.