Hvis Jeg Vender Mig Om

En række af svensk films største skuespillere medvirker i aftenens film, der egentlig består af tre forskellige episoder, der udspilles parallelt under en lang nats rejse mod dag. Ved daggry samles trådene i en historie, der dristigt blander både klassisk skandinavisk ægteskabsdrama og bitter samfundssatire.
Runge fylder filmen med bevægende øjeblikke, men har også blik for den groteske detalje som historien om mureren Anders, som hyres til at hjælpe et traumatiseret ægtepar til at fortrænge verden i et forsøg på at fortrænge tabet af en datter ved at blive muret inde! Den fornuftstridige opgave bringer ham til besindelse, og efterhånden som morgenen gryr træder nye perspektiver frem for flere i det mere eller mindre martrede persongalleri, der både møder tilgivelsen og muligheden for at starte på en frisk. Og det er vel, hvad filmen vil: Vise nødvendigheden af at besinde sig på det ene liv med de nærmeste, med de tab og krav, det stiller os over for, nødvendigheden af ”at vende sig om” for ikke at bryde sammen.
I Berlin fik filmen både en ”Blå engel” og  en ”Sølvbjørn”. ”De sidste mange år har svenskerne måttet skæve misundeligt til den danske blomstrende filmindustri, men de blå-gule fortjener sandelig, at der bliver tittet lidt den anden vej”, som Politiken slutter sin rosende anmeldelse.