Elling

Aftenens film har været en stor succes i Norge, og det er også en både rørende og vidunderligt morsom film om to psykiatriske tilfælde på ca. 40 år: Den lille spinkle Elling og det store brød Kjell Bjarne. Hvor forskellige de end er, har de udviklet et venskabsforhold på den institution de har boet på, indtil de psykiatriske myndigheder har valgt at udsluse dem i en fælles lejlighed i den “virkelige verden”. Her stilles de over for helt uoverstigelige problemer – at tage en ringende telefon, at handle ind f.eks.! Den lyrikelskende Elling har levet sammen med sin mor hele livet, og hans problemer opstod da hun døde. Kjell Bjarne tænker kun på sex selv om han aldrig har været i seng med en kvinde. Det kunne lyde tungt og socialrealistisk med denne distriktpsykiatriske udflytning, men det er en underfundig, varm og meget morsom komedie, hvor vi følger de tos gradvise integration i det “normale” samfund. En integration, der på sin egen måde forløses lykkeligt, og hvor vi som tilskuere kommer til at holde af Elling og Kjell Bjarne og indse at de to tosser måske slet ikke er så tossede endda. “Vi har ikke villet lave en samfundskritik”, siger instruktøren i et interview, “Vi har villet lave en film om venskab og om menneskets mulighed for at klare sig”.