Der findes faktisk en islands filmindustri, og aftenens film viser at der også er noget at komme efter. Den er en filmatisering af den ligeledes meget roste roman af samme navn af Hallgrimur Helgason. Titlen er et postnummer og henviser til hovedpersonens mærkelige modsætningsfyldthed: Han er dels en 28-årig hjemmeføding der lever af bistand og stadig bor hos sin mor og er seksuel uerfaren, dels et typisk barn af sin tids globalisering, internetorientering og informationssamfund. Han har set det hele på nettet og ved det meste, der er værd at vide, men har ingen livserfaring og intet fast ståsted i tilværelsen. Han er desillusioneret og ironisk og ansvarsløs, en typisk antihelt og generation X – repræsentant. “Livet er en pause fra døden”, lyder en af hans mange lakoniske replikker, og når folk spørger hvad han laver, svarer han altid: “Ingenting!”. Filmens styrke er at den på én gang er en barokt morsom – nogle steder næsten surrealistisk – komedie og en ret alvorlig menneske- og generationsskildring, og at det hele synes at gå op i en højere enhed. “101 Reykjavik anbefales som et kraftigt krydret islandsk tilbud fuld af fandenivoldsk humor”, som Morten Piil sluttede sin anmeldelse i “Information”.