Empire of Light
Biografen Empire Cinema i den engelske badeby Margate har Hilary som daglig leder. Hun er en midaldrende kvinde, som lever et såre begivenhedsløst liv: Hun arbejder og lever alene, har pligtsex med sin chef og ser aldrig film! Hun er psykisk sårbar, og har været indlagt en periode som skizofren og er nu på medicin. Men så får biografen en ny ansat, Stephen, ung, flot og åben og venlig. De bliver venner, ja mere end det, og Hilary blomstrer op. Men tilbage i 80’ernes racistiske tider var et sådant forhold ikke uproblematisk, når han er sort og hun har en diagnose.
Film er magi, fortæller biografens gamle operatør dem, lysstrålen oppe på lærredet skaber magi både i biografsalen og blandt de mennesker, der arbejder der. Stephen og Hilary bliver et lys for hinanden. Så filmen må ses som en hyldest til biografen og filmkunsten, og alt det den kan skabe, et empire of light, som titlen siger. Det må da lige være en film for os i Den gamle biograf!
-
-
Micheal Ward and Olivia Colman in the film EMPIRE OF LIGHT. Courtesy of Searchlight Pictures. © 2022 20th Century Studios All Rights Reserved.
-
-
Colin Firth and Olivia Colman in EMPIRE OF LIGHT. Courtesy of Searchlight Pictures. © 2022 20th Century Studios All Rights Reserved.
-
-
Micheal Ward in EMPIRE OF LIGHT. Photo Courtesy of Searchlight Pictures. © 2022 20th Century Studios All Rights Reserved.
-
-
Olivia Colman in EMPIRE OF LIGHT. Photo Courtesy of Searchlight Pictures. © 2022 20th Century Studios All Rights Reserved.
Sam Mendes, som lavede den fremragende American Beauty, som vi viste i filmklubben 2001, fortsætter med at skildre det svære middelklasseliv i forstæderne. Titlen er ironisk nok navnet på den anonyme villavej, hvor April og Frank bor, skændes og keder sig, mens de begge længes efter noget andet og drømmer om at flytte til Paris. Frank sidder fast i et velbetalt, men kedeligt job, April går rundt derhjemme, som man gjorde som gift kvinde i halvtresserne, og spekulerer over, hvorfor hendes skuespilkarriere aldrig blev til noget.
Når dette bliver så vellykket, er det fordi det bliver ”skuespillernes film”: Mendes har bragt Kate Winslet og Leonardo DiCaprio sammen igen, 10 år efter deres samspil i Titanic: ”Fanget mellem fløs og verdensmand spiller DiCaprio sit måske bedste nogensinde, mens Winslet udfører rollen som forstadshustru som en tragisk løvinde i et bur belagt med teflon og med drikkeskål støbt i tupperware”, som Kim Skotte beskriver det i sin anmeldelse i Politiken.
Valgt som den ene Joker i sæson 2002-03
Chicago, 1930erne. Da lejemorderen Michael O’Sullivans familie bliver slået i stykker på grund af et mord, må han tage på flugt med sin overlevende søn. Han begynder snart at planlægge sin helt egen form for hævn.
“‘Road To Perdition’ er i al beskedenhed en stensikkert snedkereret tragisk og forløsende skæbnefortælling om fædre og sønner og sønner som brødre…en traditionel storfilm, men fortalt med en menneskelighed og en æstetisk stringens, der er sjælden.
Det er nok den mest roste film sidste år, vi slutter aftenen af med. Den vandt ikke mindre end fem Oskars: Bedste amerikanske film, bedste instruktør – og han er endda debutant – bedste mandlige hovedrolle -fortjent!!!-, bedste manuskript og bedste fotografering. Også her tegner de ydre omstændigheder godt for den typiske amerikanske middelstandsfamilie. Men det bliver i sandhed et usædvanligt sidste år for filmens hovedperson, den 42-årige Lester Burnham. Han siger sit job op, lægger an på teenagedatterens veninde, køber sin drømmebil, begynder at pumpe jern og sætter sin strigle af en hustru på plads efter flere års undertrykkelse. Men det har selvfølgelig sin pris at gøre op med det trivielle forstadsliv og “”the american way of life”… Filmen er en usædvanlig, men umådelig morsom blanding af vitriol og rosenvand, af satirisk komedie og dystert skæbnedrama om omkostningerne ved fortrængninger. For det er hvad ”amerikansk skønhed” bygger på!
Empire of Light