Vi åbner sæsonen med en overset perle af en film. Den fortæller historien om en gammel skuespillers betagelse af en helt ung pige, han ved et tilfælde får kontakt til. Den store engelske skuespiller, Peter O’Toole, er intet mindre end fremragende som den gamle shakespeare-skuespiller, der oplever en forunderlig fascination af den purunge og ret primitive pige, der er helt uden dannelse og som tilhører et univers fjernt fra hans. Alligevel drages han og ”forelsker” sig, og der udvikler sig et venskab, som påvirker dem begge dybt.
Filmens titel ”Venus” henviser til den berømte spanske malers, Velazquez’, billede af gudinden for kærlighed og skønhed, der hænger i National Gallery i London, og som de sammen ser. Og filmens tema er netop ”pleasure”, nydelse, den gamle mands livsmål, at opnå ”nydelse”: kunstnerisk og erotisk nydelse, livsnydelse.
En gribende og meget anderledes kærlighedsfilm, ”en lysende, lille ædelsten af en bevægende film, der på trods af sin melankoli får humøret til at glimte”, som den rosende anmeldelse i Berlingske Tidende sluttede.