Det er en meget mærkelig og ganske dyster film, vi skal se denne aften. Den er bygget op om en lang række enkelthistorier, hvor de enkelte menneskeskæbner er forbundet med hinanden på kryds og tværs. Alle disse personer hutler sig gennem den dag hvor vi følger dem i en forstad til Los Angeles, de fleste af dem døende af kræft, ensomme, alkoholiserede eller desperate over deres skæbne. Menneskesynet er gennemgående mørkt, men måske søger filmen en mening i al den tilsyneladende meningsløshed. Der er en filosofisk-religiøs undertone i filmen, der danner modvægt til den tilfældighed, som ellers synes at være livets indhold. Fortidens synder indhenter i hvert fald flere af de portrætterede personer. Filmens særegne tonefald skyldes i betydelig grad lydsiden, hvor der kører nogle sært melankolske, men paradoksalt nok også fortrøstningsfulde ballader, der maner de havarerede skæbner til besindelse og forsigtig stræben efter en ny begyndelse. Og så rummer filmen en helt fantastisk og mageløs scene, ja man har aldrig set noget lignende på film, men den vil jeg ikke røbe her. Den skal ses!