Vi kommer virkelig rundt i alle genrer i årets film! Aftenens er en fantastisk blanding af tre brutale eventyr flettet sammen om eviggyldige temaer som grådighed, forfængelighed, magtmisbrug og egoisme. Tre kongeriger grænser op til hinanden: De regeres henholdsvis af en sexgal konge, der kaster sig over enhver kvinde, han måtte lyste, en gold, babyhungrende dronning, der vil gøre alt for at få et barn, og en infantil konge, der lyster sig med en kæmpeloppe i stedet for at sørge for sin giftelystne datter!
Det lyder vanvittigt, og er det måske også. Men Jyllands-Postens anmelder kalder ”Tale of Tales” for et ”berusende barokt filmeventyr. Overdrevet og vanvittigt, men også rørende og tænksomt. Det svulstige og det storladne kommer helt til sin ret i dette barokke billeddigt af usete dimensioner!” Og Informations anmelder taler om ”en forunderlig og grum film – lige så meget Fellini som brødrene Grimm”. Så den er nok værd at give en chance.
Aftenens film bygger på Roberto Salvianos bog ”Mafiaen i Napoli”, der fremstiller Camorraen i Napoli på en så rystende og afslørende måde, at han har måttet gå under jorden for ikke at blive likvideret. Det er farligt og dokumentarisk stof, vi har med at gøre. Filmatiseringen fremstiller menneskeligt og moralsk armod i neorealistisk stil, så man som tilskuer drages ind i de skæbner, vi møder i filmen. Salvianos bog er fyldt med skæbner og historier, instruktøren har fermt udvalgt fem, som han væver ind i hinanden, så filmen er sjældent effektivt og økonomisk fortalt.
Filmen er ofte optaget med håndholdt kamera on locations, som giver den en autencitet uden lige. Det er ikke dokumentarisme, men noget der er værre: Et intensiveret billede af en brutal og korrupt verden, som ikke er fjern fra os. ”Det er en væsentlig film, som man bør se”, som sdf-kataloget slutter sin omtale. Eller som anmelderen i Berlingske tidende siger det: ”Den italienske film Gomorra rammer som en flad lussing. Men filmatiseringen af Salvianos bestseller om Napolis mafia er en af den slags prøvelser, man ikke bør dukke sig for”.
