Aftenens film indbragte sin i Danmark helt ukendte skaber instruktørprisen i Cannes samme år som Trier løb med guldet for Dancer in the dark. Det kunne lige så godt have været omvendt, for Yangs taiwanesiske familiesaga er også et mesterværk. Et gribende familieportræt, der udspiller sig i Taipei, hovedstaden på Taiwan, men pricipielt kunne foregå hvor som helst i verden. Det er nemlig en moderne storbyfamilie med alle dens velkendte problemer vi møder: Faderen, kaldet NJ, er ansat i et it-firma, hans kone lider af depressioner, deres teenagedatter har kærestesorger og deres lille søn mobbes i skolen. Bedstemoderen ligger i koma efter et slagtilfælde. Ved en bryllupsreception møder NJ ved et tilfælde sin ungdoms store kærlighed, og dette får ham til at overveje, om hans liv kunne have formet sig anderledes. Filmen handler altså om en håndfuld rådvilde, men fundamentalt sympatiske mennesker, der i løbet af filmen modnes ved at løbe ind i modernitetens velkendte eksistentielle problemer og tvinges til nogle valg. De bliver mere erfarne eller mere desillusionerede, i hvert fald mere livsduelige heraf. Disse på en gang fremmede og samtidig så velkendte mennesker skildres med stor ømhed og helt usentimentalt, og det er det der gør at tre timer i selskab med en kriseramt taiwanesisk familie ikke føles et minut for meget, men tværtimod stærkt underholdende og emotionelt dybt tilfredsstillende. Som en anmelder skrev: “Tag det som en gave, for knap tre timer i en så følsom og begavet instruktørs hænder er den rene luksus”.