Ingen kender dagen
Filmen er en anderledes film. Den består af fem små film, der i én forstand er helt forskellige og uafhængige af hinanden, men som dog er bundet sammen ved alle at handle om tillid og tillidsbrud i en eller anden forstand. Instruktøren har bedt fem forfattere om at skrive hver en historie om tillids-temaet, som hun så laver. Man kalder det en multiplot-film.
Det er der kommet en spændende, eftertænksom, men også svær, ”filosofisk” film ud af. Vi får ofte som tilskuere så få baggrundsoplysninger til de enkelte episoder, at det kan være svært at følge og forstå, hvad der sker. Måske havde de fem dele vundet ved at være foldet ud i selvstændige novellefilm. Men når det er sagt, så er det altså også vigtigt at understrege, at Anette K. Olesen er en modig og original filmskaber, der i sin mosaik om tillid viser os, hvor meget den betyder i vores relationer til hinanden og følgelig også, hvor ødelæggende tillidsbruddet kan være. Det er en oplagt film for filmklubbens tænksomme publikum.
Dette kan dansk film altså: Den socialrealistiske hverdagskomedie. Tænk bare på ”Italiensk for begyndere”, ”En kort, en lang”, ”At klappe med en hånd” og ”Okay”. Præcise, morsomme og sande portrætter af hverdagens danskere.
I aftenens meget vellykkede debutfilm af slagsen møder vi en rigtig dansk familie, der kommer i krise da moderen dør. Faderen og de fire voksne søskende bliver for en tid mindet om, at de udgør en familie, og efter at have gennemlevet diverse små og store kriser, kommer de stærkere ud på den anden side, både hver for sig og som familie. Morens død bliver altså en katalysator til at beskrive relationerne mellem disse nære slægtninge, der bakser med problemer, som enhver biografgænger fra en eller anden vinkel kan genkende.
Det specielle ved ”Små ulykker” kan vi, der har set Mike Leighs film, især ”Hemmeligheder og løgne”, men også sæsonens ”All or nothing”, let genkende. Skuespillerne har arbejdet tæt sammen om opbygningen af deres roller, så vi helt ned i detaljen får den realistiske menneskefremstilling frem. Det gælder nemlig den realistiske detalje og derigennem afsløringen af hvad mennesker er og bærer på af – hemmeligheder og løgne! Det er glimrende, usentimentalt og præcist gjort af en lang række fremragende danske skuespillere, vi ellers ikke ser så meget til på film.
Ingen kender dagen
