Aftenens film er lavet af den mexicanske instruktør Alejandro Inarritu, der lavede de mesterlige film ”Babel” og ”Biutiful”, som vi begge har vist i klubben.
Handlingen er centreret om hovedpersonen, en afdanket skuespiller, Riggan, der forsøger at gøre et kunstnerisk comeback, efter for mere end 20 år siden at have været stjerne i superheltefilmene om figuren Birdman. Nu forsøger han at sætte et teaterstykke op på Broadway for at tjene penge og samtidig bevise, at han kan andet end at være superheltestjerne. Men intet går som planlagt, for Birdman-figuren overtager ofte hans hoved og styrer hans liv.
”Birdman” er en tragikomedie om en mand, der kæmper en sisyfoskamp mod fordomme, egne begrænsninger og ikke mindst tiden. Filmen har næsten ingen klip, så vi er næsten på én lang surrealistisk rutschetur. ”Det er stor kunst – og så er det også morsomt”, som sdf’s anmelder skriver. ”Birdman” vandt Oscar’en som bedste film sidste år.
Dørene åbnes kl 19.00
Cafe fra 19.00-19.30 samt i pausen midtvejs.
Filmstart 19.30
Dette er den 4. film af den spændende mexicanske instruktør, og den anden vi viser i klubben. I 2008-9 viste vi hans fremragende Oscarnominerede og Bodilvindende Babel.
Biutiful ( en bevidst fejlstavning af det engelske ord for smuk, beautiful ) foregår i den spanske storby Barcelona, der i filmen er langt fra Gaudi , men tværtom tager sig ud på det grimmeste. Hovedpersonen lever af tusk, af at ”fikse” noget for indvandrere, kinesiske spekulanter, afrikanske gadesælgere og lignende. Samtidig søger han at være en god og kærlig far for sine to børn, som hans maniodepressive kone ikke kan passe. Det er slemt nok, men det bliver værre, da han får en dødsdom over sig i form af en kræftdiagnose og derfor må nå at ”fikse” alt for børnenes skyld inden sin død.
Filmen viser en både personlig og global elendighed med en visuel kraft, der er blevet meget rost og som næsten lægger en magisk tone ud over historien, og hovedpersonen spilles af en umådelig stærk og gribende Javier Bardem.
Den mexicanske instruktør Alejandro Gonzalez Inarritus gribende fortælling om den manglende kommunikation mellem mennesker og kulturer i en globaliseret verden modtog prisen for bedste instruktion ved Cannes-festivalen i år.
Babel-myten er en helt konkret medspiller i fortællingen, eller fortællingerne, der udspiller sig i Marokko, Californien, Mexico og Japan. Der tales arabisk, engelsk, spansk og japansk – og den døvstumme pige, helt isoleret i en verden af snak, må finde ikke-sproglige måder at kommunikere på. For i internettets og globaliseringens tidsalder kommer vi hinanden ved, og hvad enten vi vil det eller har forstået det, så er vi pinedød nødt til at overvinde den babyloniske forvirring, hvis vi vil klare skærene. Det er svært for såvel det amerikanske par, der aldrig har fået snakket ud om utroskab og om at miste et barn, som for de illegale immigranter ved den mexicansk-amerikanske grænse, som USA ikke kan undvære, men heller ikke vil respektere og acceptere, som for den japanske far og hans døvstumme datter, der er skilt af sproget, en tragedie og en desperat pubertet. Ja, kommunikation er svær!
Babel er en medrivende og påtrængende vigtig film om vor tid.
