Aftenens film er omdiskuteret og på sin vis forfærdelig. Den rejser spørgsmålet,
om ondskab er medfødt eller må ses som et resultat af miljø og omgivelser.
Eva – helt fremragende spillet af Tilda Swinton – tilsidesætter et spændende liv og karriere, da hun forelsker sig og får Kevin og som mor og husmor er henvist til et familieliv i et klaustrofobisk provinsmiljø. Barnet er kolikbarn, og bl.a. derfor udvikler der sig tidligt et misforhold mellem mor og barn, og dets opvækst former sig som en dybt ubehagelig psykologisk magtkamp mellem mor og søn. Faderen mærker tilsyneladende ikke problemerne, og den engelske titel – ”We need to talk about Kevin” henviser til den manglende dialog mellem forældrene om den problematiske søn.
Filmen springer i tid. På nutidsplanet lever Eva et sølle ensomt liv, åbenlyst hadet af andre mennesker. I glimt fra forskellige tidspunkter i hendes tidligere liv får vi baggrunden for nutidens ubærlige smerte. ”Det er en film, der modigt og præcist springer på hovedet ned i familielivets mørkeste tabuer og efterlader et indtryk, der hænger fast. For kan moderkærlighed overhovedet betvivles eller problematiseres?” som Jyllandspostens filmanmelder skriver. ”Den fremragende film rammer som et knytnæveslag i maven og efterlader sit publikum rystet og lamslået”.