Kort generalforsamling
og derefter
Gøg og Gokke
Vi slutter sæsonen med en både sjov og filmhistorisk spændende film.
Stan Laurel (1890 – 1965) og Oliver Hardy (1892 – 1957) – med andre ord Gøg og Gokke – var titaner i pionertiden for amerikansk film, og John Bairds film begynder her: På settet til ”Way out West”, deres kostelige westernparodi. Begge mænd er bitre og frustrerede, synes de underbetales af producenten og har lige lovlig meget gang i den mht spil og damer. Så springer vi til 16 år senere, da parret er blevet turnerende anakronismer for halvtomme sale i England. Der er op- og nedture i det følgende og begge mænd har helbredsproblemer.
Det er et bittersødt, charmerende og nostalgisk portræt, der tegnes af de to komikere. Venskabet mellem dem er rørende skildret, så man både ler og græder.
Dobbeltarrangementets anden film, som vi viser efter middagen, er den nyeste Woody Allen-film (eller næst-nyeste, for han laver trods sin høje alder mindst en ny film om året, så det kan være svært at følge med). Og iflg. anmelderne er denne hans 41. film en af de bedste i mange år.
Handlingen i filmen er, at den unge desillusionerede Hollywood-manuskriptforfatter Gil er på rejse med sin forlovede og hendes forældre til Paris. Mens mor og datter er optaget af shopping, og svigerfaren brokker sig over alt fransk, begiver Gil som den fantast han er, der kun drømmer om som de store forgængere at skrive den store roman, sig ud på et natligt nostalgitrip til 20’ernes Paris med alle hans idoler fra dengang: Scott Fitzgerald, Hemmingway, Gertrude Stein, Picasso o.s.v.
Det er der kommet en poetisk, intelligent og vittig film ud af, som mest af alt er en kærlighedserklæring ikke bare til byen Paris og de store kunstnere i århundredets begyndelse, men også til livet selv. Og forhåbentlig kommer man som Informations anmelder ”nynnende ud af biografen med en kærlighedserklæring til livet, med Cole Porter i ørerne og med et saligt smil på læberne”.
