De to film, vi viser denne lørdag, foregår begge i klassiske arbejdermiljøer, i henholdsvis Sverige i 1970’erne og Danmark i dag.
I Kjell-Åke Andersons filmatisering af Åsa Linderborgs selvbiografiske roman ”Mig ejer ingen” bor pigen Lisa sammen med sin far Hasse, som hun elsker uden forbehold. Han er metalarbejder og Sveriges stærkeste ifølge Lisa, der nærer en grænseløs beundring for fars muskler og idealer. Moderen har overladt de to til sig selv, og de klarer sig helt fint, bortset fra at moderens side af dobbeltsengen forbliver tom. Den tabte kærlighed tærer på Hasse, og alkoholen fylder mere og mere i hans liv.
Arbejderkulturen i Sverige, der traditionelt har været stærkt knyttet til enten snapsen eller afholdsbevægelsen, synger på sidste vers i ”Mig ejer ingen”, og med Mikael Persbrandt i centrum som Hasse er det svært ikke at blive grebet af denne arbejderfar, som farer vild i livet. ”En fornem senmoderne socialrealistisk film, bevægende og klog”, kalder Sdf’s anmelder den.
Bemærk DOBBELTFILM-ARRANGEMENT Lørdag d 14. nov
med mulighed for spisning imellem de to film.
Dørene åbnes kl 15.30
Cafe fra 15.30-16.00 samt i pausen midtvejs.
1. Filmstart 16.00 og 2. filmstart kl. 20.00
Rockstjernen Thomas Jacob har lagt sit misbrug på hylden og vender hjem fra Los Angeles for at indspille et nyt album i Danmark. Han og produceren Molly indretter deres studie i et slot i den danske provins. Thomas’ voksne datter, Julie, er også stofmisbruger med kurs mod afvænning. Hun afleverer sin 11-årige søn hos Thomas, der har svært ved at mønstre megen interesse for såvel datter som barnebarn.
Vi lægger ud med sidste års store danske succes, Susanne Biers Oscarvinder, der skal ses og også sagtens kan tåle et gensyn, hvis man har set den. Filmen har nemlig alle de kvaliteter, der skal til for at blive en umiddelbar succes, men er samtidig også en tænksom lignelse om voldens og ondskabens væsen og vores reaktion på den.
Filmen skildrer både den store og den lille verden. Anton er læge, der arbejder i en afrikansk flygtningelejr og bl.a. stilles over for det dilemma at skulle holde sit lægeløfte og hjælpe også voldens primære årsag i området, den terroriserende bandeleder. Samtidig pendler han hjem til sin kone og to børn i det på overfladen idylliske Danmark.
Det er i sig selv problematisk. Samtidig bliver hans 10årige søn ven med klassens nye dreng, og en foruroligende alliance opstår. Den ny dreng har nemlig ikke blot sin ene forælder langt væk, men har mistet sin mor, og reagerer som kompensation herfor med vold og magt over for omverden.
Bier vil altså meget i sin film: Den lille verden i Danmark skal forbindes med den store, og børnenes univers forbindes med de voksnes. Det er fascinerende at følge Biers løsninger. Og der spilles fremragende i både voksen- og børnerollerne
