Generalforsamling sæson 33 + Dronningen

Denne aften starter med en kort generalforsamling for sæson 33

Herefter vises det danske drama ‘Dronningen’ handler om Anne, der på overfladen lever det perfekte liv med en stor karriere og et lykkeligt ægteskab med manden Peter og deres to døtre.
Det hele ændrer sig dog drastisk, da Anne indleder en affære med sin 17-årige stedsøn Gustav, og langsomt bliver viklet ind i et spind af løgne og bedrag.Derved risikerer Anne alt, hvad hun har kært. Men hvor langt er hun egentlig villig til at gå? Hun må gøre op med sig selv, hvilket slags menneske hun er – og tage de fatale konsekvenser.

‘Dronningen’ er instrueret af May El-Toukhy (Lang historie kort) og har Trine Dyrholm i den bærende titelrolle.

Filmen har fået stor international opmærksomhed. Således vandt den både publikumsprisen på Sundance Film Festival 2019 samt hovedprisen, publikumsprisen og skuespiller-prisen på Göteborg Film Festival.

Unge Astrid

Vi starter det nye år med en dejlig film, som flere i bestyrelsen har set og varmt anbefalet. På engelsk hedder den ”Becoming Astrid”, en god titel, der viser, at der er tale om en udviklingshistorie, en næsten dokumentarisk historie om hvordan den unge Astrid Lindgren bliver til forfatteren af samme navn. Et menneske, der nok fra starten er noget særligt i sig selv, men som primært formes af livet.
Vi møder den 16-årige, livlige og selvstændige bondepige, der på baggrund af sin skrivelyst ansættes på den lokale avis og der forføres af den voksne, gifte redaktør. Hun må føde i dølgsmål i København og efterlade barnet der og siden under usle forhold uddanne sig i Stockholm, før det omsider lykkes hende at få sønnen med hjem som treårig og få ham til at klare dette skift ved at fortælle ham historier. Og derved opdage sine evner som forfatter.
Som den unge Astrid er Bille og Pernille Augusts datter Alba helt betagende. Takket være hende og det dygtige ægtepar bag filmen, manuskriptforfatteren Kim Fupz Aakeson og instruktøren Pernille Fischer Christensen er denne film blevet en helt ekstraordinær bio-pic.