Anden film, klokken ca. 20.00:
Druk
Efter maden ser vi den danske Oscar-vinder, Thomas Vinterbergs Druk.
Bestyrelsen synes ikke vi kunne komme uden om at vise den. Det er trods alt en af verdens fornemste filmpriser, den har vundet, selv om vi faktisk er ganske delte i vores vurderinger af filmen.
Filmen skildrer en gruppe midtvejs-kriseramte, mandlige gymnasielærere, der kommer på den ide at afprøve en norsk psykiaters teori om, at mennesket for at agere optimalt bør være alkoholpåvirket. De begynder altså at drikke i hverdagen. Det er grundideen i filmen. Og mange, nok mest mænd, kan da sagtens genkende den tanke, at de ved bestemte lejligheder, hvor de har haft en lille skid på, også har været mere vellykkede i deres samvær med andre mennesker, fået omgivelserne til at le, charmeret damerne etc. Kort sagt, været en bedre udgave af sig selv! Thomas Vinterberg opfatter selv filmen ” som en hyldest til berusende livsudfoldelse”.
Er I enige? Døm selv! Se eller gense den! Det er under alle omstændigheder en meget spændende og velspillet film.
Efter en svær skilsmisse tegner livet igen lyst for børnehavepædagogen Jacob. Han har fået en ny kæreste og et godt forhold til sin teenagersøn. Men da lille Klara i børnehaven i et presset øjeblik påstår, at Jacob har blottet sig for hende, begynder rygterne og sladderen at sprede sig i det lille samfund. Og selv om Jacob er uskyldig i anklagen, lægger både naboer og venner afstand til ham, og lavinen ruller.
”Festen”’s skaber, Thomas Vinterberg, er tilbage med en vedkommende film om et andet tabuemne i vores kultur. I ”Festen” var det incest, i ”Jagten” pædofili. Og Mads Mikkelsen leverer som børnehavepædagogen en enorm nuanceret og troværdig præstation, der lægger ny alen til hans ry som en af vore bedste skuespillere.
Vi ved godt at en del filmklubmedlemmer allerede har set sidste års to bedste, danske film, denne og ”En kongelig affære”, men vi synes de skulle med på vores program af hensyn til alle andre. Og så er det altså altid givende at gense gode film, skulle vi hilse at sige!
Vi lægger ud med sidste års Oscarnominerede danske storfilm. Det er en historisk film, der skildrer forholdet mellem den unge sindssyge kong Christian VII, dennes helt unge dronning Caroline Mathilde og kongens læge Struensee. Det er kendt højdramatisk, danmarkshistorisk stof, behandlet af adskillige skribenter tidligere, bl.a. af Per Olov Enquist i hans berømte roman ”Kongens livlæge”. Flere filmfolk har også forsøgt sig i stoffet, efter sigende selveste Erik Balling, men har måttet opgive. Historiske film er svære og dyre at lave!
Nu har Nikolaj Arcel, mest kendt for sin glimrende politiske thriller ”Kongekabalen”, vovet pelsen, og selv om han ikke hjembragte Oscaren, er de fleste anmeldere enige om, at det er blevet en meget vellykket film. ”Kostumedramaets mange faldgruber er undgået”, skriver Berlingskes anmelder, og Bo Green skriver i Weekendavisen: ”En kongelig affære er både en anfægtende kærlighedsskildring og et smukt forsøg på at skabe en moderne periodefilm”. Selv om historien og slutningen på den er kendt af de fleste, lykkes det for Arcel at folde den tragiske historie ud i en medrivende og veldisponeret film, hvilket også skyldes nogle fremragende skuespilpræstationer af især Mads Mikkelsen som Struensee og den unge Mikkel Boe Følsgaard som kongen.
Susanne Bier, der fik dundrende succes med ”Den eneste ene”, får med aftenens film sit andet gennembrud – til en alvorligere og dybere filmskaben.
Filmens handling er ellers ret banal og enkel og lidt vel skæbnesøgt: To unge dybt forelskede mennesker rammes pludselig af ulykken. Han køres ned og lammes fra halsen og nedefter. Hun søger trøst i sin ulykke hos lægen på hospitalet, og bryder derved ind i et velfungerende ægteskab. Denne forbudte, men også sande kærlighed på tværs af partnerskab og moralske grænser, er det filmen følger og afdækker.
Og det er dette der gøres så fremragende i Biers film. Af så fremragende skuespillere! Filmen er en dogmefilm, og det håndholdte kamera går tæt på dem, mens de siger de vanskeligste sætninger ( som f.eks. titlens), og det gør de alle fire så man tror dem. Som Ebbe Iversen slutter sin anmeldelse i Berlingske Tidende: ”Lad os blæse på dogme-reglerne og juble over dansk films overdådighed af talentfulde skuespillere og konstatere, at ”Elsker dig for evigt” er oprivende, hjerteskærende, tankevækkende og bevægende”.
