Alle kender skrækscenariet: At tage en tilfældig hverdagsagtig afsked med en kær person for aldrig at se vedkommende igen. Man vendte ryggen til et øjeblik, tog for givet at livet ville vare og være som altid. Der skal ingenting til, vi ved det jo godt!
Aftenens film handler om den lykkelige og noget nær perfekte kernefamilie, der pludselig oplever det frygteligste af alt, at miste et barn. Filmen følger virkningerne hos de efterladte og deres reaktioner på og bearbejdelse af tabet og sorgen.
Det er ikke en stor og prætentiøs film, der forsøger at gå nye veje inden for filmkunsten, og nogen undrede sig derfor også da den vandt de gyldne palmer i Cannes 2001. Det er en ”lille” film, der bevægende fortæller om det almene, den ”banale” sorg, vi alle kan stå i i morgen.. Der er ingen mirakler, der er ingen Gud og – selv om faderen er psykoanalytiker – ingen terapeutiske tricks. Netop derfor gør ”Sønnens værelse” et stærkt indtryk.