Krudttønden
Spillestedet på Østerbro, som har givet navn til aftenens film, kender vi jo bedst som stedet, hvor Danmarks hidtil eneste terrorangreb tog sin begyndelse. Manuskriptforfatter og instruktør Ole Chr. Madsen har lavet filmen herom, ligesom Erik Poppe gjorde for Norges endnu værre terrorangreb i Oslo og på Utøya, som vi viste i filmklubben sidste år. Begge film er sobre og taktfulde i deres fremstilling trods deres forfærdelige emne.
I aftenens film er formålet så tydeligt at skabe et præcist og overskueligt billede af, hvordan landet lå og byen så ud, da skuddene faldt. Skiftet mellem lange talescener og korte sekvenser, mellem selskaber i middelklassehjem og overvågningsbilleder af det danske parallelsamfund, skaber både filmisk fremdrift og virkningsfulde personportrætter. Det er på en gang ”en respektfuld og rasende film”, som Sdf’s anmeldelse så originalt slutter.