Io Sono L’amore

Eftermiddagens film kan i sin tematik minde om Per Flys Kvinden, der drømte om en mand, som vi viste i sidste sæson. Eller måske snarere Arven, som aftenens italienske film deler overklassemiljø med. Den foregår i Milano ved årtusindskiftet hos den rige familie Recchi. Hovedpersonen er den kontrollerede og kontrollerende rigmandshustru Emma, som møder og indleder et passioneret forhold til en yngre mand, der får fatale følger for hende selv og familien. I lyset af passionen ser hun sit tidligere liv og forstår, hvad hun har ofret for at opnå sin position.

Filmen er meget billedskøn, men det er Tilda Swinton i den dominerende hovedrolle, der så at sige stjæler billedet og løber med filmen. Man følger hendes forvandling fra tilknappet og utilnærmelig overklassefrue til en kvinde i sine lidenskabers vold. Hun siger, at hun er kærligheden, som filmens titel også lyder, og den er som bekendt større end alt! Søren Vinterberg kalder i Politiken filmen ”et medrivende, billedskønt italiensk kærligheds- og familiedrama, en fest for øjet og øret”.