Vi starter sæsonen med en både vedkommende og stærkt underholdende komedie, en debutfilm af den kun 23-årige, svensk-libanesiske Josef Fares. Historien fortæller om de to hverdagsklovne og antihelte, svenskeren Måns og hans libanesisk fødte ven Roro, der er parkpassere i Örebro i Sverige og hver har en kæreste. Men så vælter katastroferne ned over dem: Måns rammes af impotens, og Roros familie beslutter at det er på tide for Roro at gifte sig med en passende partner, som de naturligvis finder til ham. Roro og den udvalgte pige elsker bare ikke hinanden, men er først alligevel ude af stand til at sige nej, fordi forventningerne og traditionerne er så massive. “Jalla, jalla” betyder nærmest Tjep! Tjep! Kom så lidt kvikt! Filmen handler altså om det pres der lægges på unge, dels i den skandinaviske sex-industri, hvor Måns er kunde og tror at kunne finde løsningen på potensproblemerne, dels i sammenstødet mellem individuel kærlighed og fastlåste familienormer med arrangerede ægtekaber som andengenerations-indvandrerne mærker det. Den unge instruktør behandler de i virkeligheden dybt alvorlige problemer kærligt ironisk og med hjælp af en smittende humor. Og som i alle gode komedier handler filmen om hvordan kærligheden mellem mennesker kan og vil triumfere, når blot man følger sit hjerte og forstår at sige fra.