Kristian må vende hjem til sin fødeby og se sine dæmoner i øjnene, da hans tidligere faderfigur ligger alvorligt syg. I samme by slås Trine med livet som alenemor, og to gymnasieelever, den sensitive Tobias og hans mere hårdkogte veninde Q, oplever udfordringer i deres indbyrdes forhold. Et voldsomt trafikuheld knytter de fire menneskeskæbner sammen på uventede måder.
Blogarkiv
Krigen
Den danske film ‘Krigen’ handler om soldaten Claus, som er kompagnichef og udstationeret i Helmand-provinsen i Afghanistan. Hjemme i Danmark forsøger hans hustru, Maria, at holde styr på en travl hverdag med tre børn, der savner deres fraværende far.
På en rutinemission bliver Claus og hans mænd fanget i en farlig situation, og derfor tvinges kompagnichefen til at træffe en afgørende beslutning. For at redde en såret soldat og slippe ud af skudilden, vælger han at bombe området, men da det viser sig, at der også er kvinder og børn blandt de dræbte, står Claus over for en anklage om krigsforbrydelse og efterfølgende retssag i Danmark.
‘Krigen’ er det tredje skuespiller/instruktør-samarbejde mellem Tobias Lindholm og Pilou Asbæk efter de roste dramaer, R og Kapringen.
I 2012 blev en dansk kompagnichef tiltalt for at have dræbt afghanske civile, men sagen kom aldrig for retten. Det er episoder som denne, der har inspireret ‘Krigen’, som er en realistisk skildring af forholdene i et krigsramt Afghanistan, men også af konsekvenserne ved den danske, militære deltagelse – både på et restligt og et personligt plan.
‘Krigen’ har Tuva Novotny, Dar Salim og Søren Malling blandt birollerne
Tilladt for børn over 15 år