Vi slutter sæsonen af med en fransk feel-good-film, som man stensikkert går glad ud i sommeren efter.

Den handler om Eve, der har brugt hele sit liv på at drive et rosengartneri, som hun har arvet fra sin far. Hun ved alt om roser og har skabt mange unikke roser og vundet mange priser, men nu er virksomheden på fallittens rand. Og selv om hun har tilbud fra industrielle avlere, vil hun hellere dø end lade sig opkøbe. Løsningen viser sig i at hyre billig arbejdskraft fra det lokale rehabiliteringscenter. De ved intet om roser, men har andre brugelige egenskaber….

Det er en lidt gammeldags film om betydningen af familie, venskab og troen på at noget nytter. Og så siges det smukt i filmen, ”at den der vier sit liv til at dyrke skønheden, aldrig vil spilde livet”, og det er jo smukt og rigtigt.