Nej, det er ikke i Gørlev, de gør det i denne film, men det kunne det såmænd godt ha været!
Laura har forladt sin ”bondske” hjemegn til fordel for et bohemeagtigt kunstnerliv i København. Hun har endda skrevet en roman om dette kedsommelige og indskrænkede landboliv, hun har forladt, så da hun inviteres tilbage til gården til brorens bryllup, udvikler det hele sig til et voldsomt familieopgør og kultursammenstød. Især da hun opdager, at brorens kommende ægtefælle er ingen ringere end den pige, der mobbede hende i skolen!
Det er en underholdende og velspillet film, som på mange måder tegner et fint billede af de store kulturforskelle, der findes selv i vores lille land. Og det lykkes faktisk den debuterende instruktør at vise ”fejlene” på begge sider, og hvor svært det kan være i en familie, hvor alle jo i grunden elsker hinanden, at forstå og respektere de kulturelle og samfundsmæssige udviklinger, der sker i hastigt tempo i dag og som vi er underlagt. Rosalinde Mynster gør det godt som Laura, der er i klemme!
Selv om det er let for kritikerne at synes, at Erik Clausen kører i samme rille med sin romantiserede arbejderklassefremstilling, så har vi i Gørlev Filmklub nu altid haft svært ved at stå for hans stædige appel til solidaritet og medmenneskelig omsorgsfuldhed. Vi skal ikke æde hinanden råt, men se det bedste i hverandre, det er hans evigt sympatiske budskab, også i denne film om den snigende demens, der kan ramme os alle.
Mekanikeren Herlufs og den kommunalt ansatte Ingelises mangeårige ægteskab står i stampe, og mens de forbereder datteren Gittes tredje bryllup, indleder Ingelise en affære med en kollega. Samtidig opdager Herluf, at han er ved at blive senil, da han begår en utilgivelig fejl på jobbet. Og en skønne dag kommer Herluf slet ikke hjem, og så bliver Ingelise og familien urolige.
”Mennesker bliver spist” viser Erik Clausen fra den alvorligere side. Det gode grin er der stadig, men det bliver faktisk overskygget af en varm og gennemsympatisk bekymring for alle de små hverdagsmennesker, der går og glemmer og bliver glemt.
Bemærk DOBBELTFILM-ARRANGEMENT Lørdag d 14. nov
med mulighed for spisning imellem de to film.
Dørene åbnes kl 15.30
Cafe fra 15.30-16.00 samt i pausen midtvejs.
1. Filmstart 16.00 “Mig ejer ingen”
og
2. filmstart kl. 20.00 ” Mennesker blir`spist ..”
Astrid og Patricks bryllup skal stå i det naturskønne Sorrento. Brudens mor, frisøren Ida, har netop brudt med sin mand, Leif, som kommer anstigende til festen med sin nye, blonde nipskæreste. Gommens far, den britiske forretningsmand Philip, er også taget sydpå. Han er aldrig helt kommet sig over sin kones død, men måske finder han fred i sindet under Italiens sol?
Vi lægger ud med sidste års store danske succes, Susanne Biers Oscarvinder, der skal ses og også sagtens kan tåle et gensyn, hvis man har set den. Filmen har nemlig alle de kvaliteter, der skal til for at blive en umiddelbar succes, men er samtidig også en tænksom lignelse om voldens og ondskabens væsen og vores reaktion på den.
Filmen skildrer både den store og den lille verden. Anton er læge, der arbejder i en afrikansk flygtningelejr og bl.a. stilles over for det dilemma at skulle holde sit lægeløfte og hjælpe også voldens primære årsag i området, den terroriserende bandeleder. Samtidig pendler han hjem til sin kone og to børn i det på overfladen idylliske Danmark.
Det er i sig selv problematisk. Samtidig bliver hans 10årige søn ven med klassens nye dreng, og en foruroligende alliance opstår. Den ny dreng har nemlig ikke blot sin ene forælder langt væk, men har mistet sin mor, og reagerer som kompensation herfor med vold og magt over for omverden.
Bier vil altså meget i sin film: Den lille verden i Danmark skal forbindes med den store, og børnenes univers forbindes med de voksnes. Det er fascinerende at følge Biers løsninger. Og der spilles fremragende i både voksen- og børnerollerne
