Licorize Pizza

Dobbeltfilm med mad lørdag 5. 11. 22:
Gode film og god mad hører sammen, synes vi i Gørlev Filmklub, så vi fortsætter vores tradition med to film og mad imellem en lørdag eftermiddag/aften. Tilmelding til mad er nødvendig senest tirsdag 1.11. til formand eller kasserer. Man er naturligvis velkommen til at se enten kun den ene film eller begge uden mad.

Licorice Pizza
Denne film er også en tilbageskuende, historisk film. Vi er i Californien i 1973 og følger den 15-årige high-school elevs forelskelse i den 25-årige fotografassistent. Men filmen er så meget mere, for den ønsker at give et næsten fysisk, sansemættet billede af 70’ernes sydlige Californien, og det er stemningen i disse nostalgiske tider, hans ungdomstid, instruktøren ønsker at fremstille, med vandsenge, flippermaskiner, trompetbukser og musik af The Doors. Filmens mærkelige titel henviser til navnet på en kæde af pladebutikker med tidens revolutionerende musik.

Det er en meget charmerende og seværdig film, hvor filmklubbens lidt ældre medlemmer efter den gode mad og rødvin virkelig kommer ”down memory lane”.