Magdalene Søstrene

The Magdalene Sisters


Instruktion

Produktionsår 2002
Spilletid 119 min min.
Genre

Nationalitet

,

   

Overalt i verden rammes den katolske kirke i disse år af hård og tiltrængt fordømmelse over sin holdning til og praksis overfor menneskets seksualitet i forskellige former. Således naturligvis også i det katolske Irland. Aftenens film er et dystert drama om et mørkt kapitel i irsk historie. Båret af stærk indignation fortæller den historien om en katolsk nonneorden, der tilbage fra det 19.århundrede og helt frem til 1996 drev slavelignende forvaringsanstalter for ”faldne kvinder”.
Filmen følger tre unge kvinder, der af forskellige årsager alle ender på anstalten: Margaret fordi hun ved et bryllup bliver voldtaget af sin fulde fætter, ”men sikkert selv har været ude om det”. Rose fordi hun blev gravid uden for ægteskabet, og Bernadette alene fordi hun er en køn pige, som ifølge omgivelserne har udvist lidt for stor interesse for drenge.
”Magdalene Søstrene” er en barsk film, drevet frem af tydelig indignation. Instruktøren, den skotske skuespiller Peter Mullan, som nogle måske husker for en stor præstation i Ken Loach-filmen ”My Name is Joe”, som filmklubben viste i 2000, har virkelig villet noget med sin film. Og det gøres stærkt! Fortjent vandt den Guldløven ved filmfestivalen i Venedig i 2002.




Instruktion   


Manuskript   


Medvirkende   

Filmklub    7. Oct 2004

Biografpremiere (DK)    1. Aug 2003



Galleri: