Den svensk-dansk instruktør Simon Staho lefler ikke for sit publikum. Det er ofte barske film om centrale eksistentielle emner som f.eks. den manglende moderkærlighed i ”Daisy Diamond” fra sidste år. Nu er han der igen, denne gang med et vedkommende og rystende ægteskabsdrama.
Lars og Susanna har været lykkeligt gift i tyve år, og deres bedste venner Ann og Ulf er tilsyneladende også tilfredse med deres liv sammen. Men under en fælles middag kommer de til at tale om ægteskab, utroskab, loyalitet og svigt, og efter den middag er intet det samme mere mellem vennerne.
Filmen er blevet sammenlignet med Bergmans film. Ligesom hos ham er vi inde i et lukket rum med insisterende nærbilleder af personerne, der siger lige så meget som replikkerne. Det er film, som nogle vil kalde teater. Staho siger selv at han som i et laboratorium vil udforske ægteskabet som institution: Er det kun en mur mod ensomheden? Eller er det som ramme en mulighed for at mennesker kan leve et fuldt liv?

Der spilles fremragende af de fire store svenske karakterskuespillere. ”Især Persbrandt med drivisøjnene og Lena Endre med det måske mest detaljeret udtryksfulde ansigt i nordisk film, gør Himlens hjerte til andet end et debatprogram om fænomenet utroskab…Himlens hjerte er både smertefuld og vittig, og der er mange gode grunde for både troløse og trofaste til at se den”, som Information slutter sin anmeldelse.