Filmen handler også om en ganske ung pige, der bliver voksen. Vi er i USA i 1964, hvor de sortes borgerrettighedskamp er på sit højeste. Pigen Lily slæber rundt på et frygteligt traume, da hun som helt lille pige ved en vådeskudsulykke har forårsaget moderens død. Hun bor derfor hos sin far, der dog er både følelsesløs og voldelig, og sammen med sin sorte nanny stikker hun af fra ham. I South Carolina møder de tre sorte, stærke og selvstændige kvinder, der er honningproducenter, og her møder Lily det, som hun har savnet i sin opvækst og har brug for til at bearbejde sit traume.

Det er en gribende og barsk historie, der får et ekstra lag ved at pigens udviklingshistorie spejles i USA’s historie på et tidspunkt, hvor landets sorte befolkning endelig gennem kamp er ved at vinde sine borgerrettigheder. Den hvide pige og hendes sorte surrogatfamilie støder hele tiden ind i omverdenens misbilligelse. Så skønt filmen må siges at fortælle en gammel historie om had og intolerance overfor menneskeværd og næstekærlighed, så er der ingen der tager skade af at høre den igen, især ikke når den er så gribende som her.